En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
En studepranger red ved aftenstide ind i en berygtet skov, hvor stimænd i mange år havde brandskattet de rejsende. Som han red stille og lydløs i det dybe sand, fik han øje på en mand i krattet og skjønnede straks, at det var en rover. »Hej, landsmand 1« råbte han, »kan du vise mig på ret vej tilise, når vi kommer uden for skoven.« Manden kom, og...
En mand i Rude ExkUdstrup kunde ikke få uog t smør af sin ko. Man hentede da en bekjendt kleg mand i Søltofte. Denne spurgte, om ban vilde have alt det smør. der var taget fra ham, eller han vilde nøjes med det, som kunde nikømme ham for fremtiden. Manden vilde nok nøjes med dette sidste, også fik han det også. A. N.
da.etk.DS_07_0_00655
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
En kone var lige bleven enke, og da det ikke så helt godt ud for hende i fremtiden, så går én af sognerådet hen til hende og siger- Nu vil vi give dig nogle penge én gang for alle, og så må du nu se at hjælpe dig med dem. A vil råde dig til at flytte en fire mil hen og der nedsætte dig som klog kone, og nu skal a rejse hen og anbefale dig til folkene....
Pers nat skal alle fugle mages. Derfor må det ikke fryse den nat. Imellem 21. og 22. februar skal en tage gjæssene fra gasen og drage fra ænderno og kokken fra hønsene, ellers vil do ikke drække uden én i fremtiden. Fabjærg.
På Hungehjærg her i Olgod var det galt med kreaturerne, og de var nær efter at do ud. Så søgte de råd. De skulde gjøre en ild ude i gården og derpå brænde en stud levende. Så skulde heksen komme, men de skulde passe at blive færdig med det, inden den kom ind. Da de havde fået studen på bålet, og den var brændt, kom der også én, som jo skulde være...
Der var en familie her i byen, der ikke kunde kjærne smør eller have mælk af deres køer. Så sendte de bud til Jens Latiner, der boede henne på Hviding skovagre. Ja, det havde gode råd, ban satte en syl i bjælken, og nu skulde han nok kjærne for dem, der var en familie i byen, der kjærnede lige så stærkt som de. Da han havde kjærnet lidt, sagde han, at i...
Udi den søndre vang findes Oddehøj, der som Odde Magus (?) vist uden tvivl ligger begraven. Med tegn er det i vor tid bevist, som videre i fremtiden kan skrives. espo, væbmandhøjes k. Præsteindb. til O. YV.
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
For et halvt hundrede år siden var det almindeligt på vestkysten, at folk lå nøgne i sengene for ikke at få noget med sig, når de stod op af den. Det var meget almindeligt at drive kommers med skræddere og sypiger, der i den tid sov på arbejdsstedet, I slagtetiden tog man en> smaltarm, pustede den op som en pølse og lagde denne tværs over sengen under...
da.etk.JAT_03_0_00278
Man gik med ufarvede benklæder og ufarvet trøje, og kun kisteklæderne var farvede hos farveren. En mands højtidsdragt var mørkeblå. De såkaldte søndagsklæder var eu ringere slags blå. Man farvede uld i lødgryden, især i den suppe, der i Kibe-egnen kaldes spaj, og som blev til overs efter en farvning garn. Ulden, der kaldtes låd, blev ikke altid lige...
En herremand fra Midtjylland handlede meget med stude, og hans drivere førte dem til markederne syd på, men selv red han hele vejen hag efter. En gang, da han var meget torstig, tog han ind i en mindre kro og forlangte en kop the. I sådanne småkroer bryggede man selv øllet, som i regelen enten var for nyt eller for gammelt, og da enten surt eller dovent,...
