En mand i Rude ExkUdstrup kunde ikke få uog t smør af sin ko. Man hentede da en bekjendt kleg mand i Søltofte. Denne spurgte, om ban vilde have alt det smør. der var taget fra ham, eller han vilde nøjes med det, som kunde nikømme ham for fremtiden. Manden vilde nok nøjes med dette sidste, også fik han det også. A. N.
da.etk.DS_07_0_00655
En kone var lige bleven enke, og da det ikke så helt godt ud for hende i fremtiden, så går én af sognerådet hen til hende og siger- Nu vil vi give dig nogle penge én gang for alle, og så må du nu se at hjælpe dig med dem. A vil råde dig til at flytte en fire mil hen og der nedsætte dig som klog kone, og nu skal a rejse hen og anbefale dig til folkene....
Pers nat skal alle fugle mages. Derfor må det ikke fryse den nat. Imellem 21. og 22. februar skal en tage gjæssene fra gasen og drage fra ænderno og kokken fra hønsene, ellers vil do ikke drække uden én i fremtiden. Fabjærg.
På Hungehjærg her i Olgod var det galt med kreaturerne, og de var nær efter at do ud. Så søgte de råd. De skulde gjøre en ild ude i gården og derpå brænde en stud levende. Så skulde heksen komme, men de skulde passe at blive færdig med det, inden den kom ind. Da de havde fået studen på bålet, og den var brændt, kom der også én, som jo skulde være...
Der var en familie her i byen, der ikke kunde kjærne smør eller have mælk af deres køer. Så sendte de bud til Jens Latiner, der boede henne på Hviding skovagre. Ja, det havde gode råd, ban satte en syl i bjælken, og nu skulde han nok kjærne for dem, der var en familie i byen, der kjærnede lige så stærkt som de. Da han havde kjærnet lidt, sagde han, at i...
Udi den søndre vang findes Oddehøj, der som Odde Magus (?) vist uden tvivl ligger begraven. Med tegn er det i vor tid bevist, som videre i fremtiden kan skrives. espo, væbmandhøjes k. Præsteindb. til O. YV.
Folk var meget fjale (tilbageholdne), når de kom fra by. Iver Knivbjærg i Gullestrup blev driver for Jens Østergård, og da han kom til kvarter om aftenen, blev der sat meldmad ind for dem, men han spiste kun en halv meldmad. Hans moder havde hjemme fra formant ham til, at når han kom fra by, skulde han være pæn. Da han så var færdig med den fortæring,...
En pige skulde skylle tøj, men da arbejdet var udfort, og hun kom tilbage, sagde madmoderen, at hun skulde gjøre det om igjen. Således gik det fire gange, men da lagde pigen mærke til, at madmoderen så på hendes arme, som var snavsede, og nu sørgede hun for at få dem vasket til næste gang. Så var det godt, og for fremtiden sørgede hun altid for at holde...
En Mand og en Kone kjørte ud ad Vejen. Så kom det på ham, at han skulde ud på en Tur. »Nu går jeg,« siger han, »og du bliver altså ved Vognen; og er der nogen, der kommer og overfalder dig, så må du ikke bruge andet end denne røde Mattel, jeg her giver dig at værge dig med.« En Tid efter at Manden var gået, kom der en sort Hund og vilde op i Vognen til...
En Husmandskone i Østerby havde påtaget sig at spinde Hør for de underjordiske i Bishøj. En Nat kom en af deres Kvinder til hende og sagde, at hvis hun for Fremtiden vilde lade være med at bløde Hørren, hun spandt, i sit Hjærtevand, så måtte hun beholde det, hun allerede havde spundet. Konen lovede dette, og de underjordiske holdt også deres Løfte til...
da.etk.DSnr_01_0_00295
Tæt øst for Nørre-Bolle har ligget en Høj, som kaldtes Bollehøj. I den har boet Dværge. Konen i en Gård, som kaldtes Bjærgen, og som nu er nedlagt, kunde aldrig få sit 01 til at gjæres. Men så kom hun til at gjøre Dværgene en Tjeneste ved at låne dem sin Ovnrage, og til Gjengjæld sagde Dværgens Kone, at hun for Fremtiden skulde gjøre »hid og did« (o....
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
Min oldemoder fortalte følgende og det skal ikke være løgn. Det skal være passeret her i Midtby, at en kone, der havde to eller tre småpiger, døde fra dem, og manden blev så gift igjen. Den her stifmoder var slem ved de børn, og så gik de op på kirkegården og græd ved deres moders grav. En aften kom hun så og gik hen til sengen og sagde til konen:...
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
Bønderne i Årrc og Fåborg hørte under Endrupholm. De havde over en mil at kjore med tiendekornet, og de blev da enige om, at de ikke vilde kjore det helt til gården, men blot den mil, de var pligtige til. De bestemte dem så til at læsse det af ved åen store dam, som fandtes et tusind alen nordvest for gården og nu er aldeles udtørret. Herskabet fik nu...
Hr. KnudFlechtner havde et uhyggeligt sammenstød med degnen Christen Andersen en søndag under gudstjenesten i Hornum kirke, idet denne ikke vilde katekisere over, hvad præsten opgav ham som fortsættelse af de forudgående helligdages kirke-katekisationer. Chr. A. trodsede gjentagne pålæg fra præstens side, foer op og ned ad kirkegulvet, råbte og støjede....
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
En skomager havde den mening, at det, at få mad, kuu var en vane. som man kunde aflægge. Så vilde han lære hans dreng at sulte, og knappede derfor maden af for ham for hver dag, men da drengen efter 14 dages forløb næsten havde lært det, døde han, og for fremtiden kunde skomageren ikke få nogen til at tro på sin påstand. At. N.
Der var en mand inde i Bjerre herred, der skulde kysse den blå jomfru, han hed Lyhne. Han havde en stor gård og havde gjort kanaljestreger, det var nærmest falsk gjæld. Apparatet blev stillet op, men så trådte han op på det andet trin, og da spændte hun armene og øjnene på ham. I det han nu stod på brædtet, og hun skulde have været ved at slå hovedet af...
