Der var for mange år siden en greve, nogle siger, det var på Gisselfeldt, som var frimurer. Hans hustru var så umådelig nysgjerrig, så han aldrig havde fred for hendes fritteri, men han tav til alle hendes spørgsmål eller rent ud afviste hende. Men så traf det en gang, da greven var noget oprømt efter at have nydt adskillige glas god vin til aften, at...
Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre...
For en del år siden brændte en mindre præstegård i Fakse-egnen, og ved den lejlighed omkom røgteren i flammerne. Efter gårdens gjenopbyggelse var det svært, som det begyndte at spøge i hestestalden, ud på aftenen kunde der blive et så forfærdeligt spektakel, som om alle hestene søgte at slå sig løs, men løb man så til og lindede en dør for at se, hvad...
I en bondegård på Ballerup mark havde folkene til og fra i de mørke aftener set et svagt lysskjær inde i huggehuset, når de gik forbi døren, som gjærne stod på klem; men når de så åbnede den for at se nøjere efter, var det helt mørkt der inde. En aften, da døren stod åben, så én af dem, at det var så lyst i huggehuset, som om det kunde være månen, der...
I Sneslev, tæt ved kirken, boede i begyndelsen af dette hundredår en klokker, der var så nærig. Som andre påholdende folk samlede han også kreaturben for at sælge dem i bismervægt; det kunde endda være, men det værste var, at han, da kirkegården en gang var renset, og alt slags rivsammen var kastet ud over muren i en bunke, samlede alle de ben, der var i...
En mils vej sydost for Ringsted ligger herregården Eskildstrup. En af denne gårds marker har navnet Gashøjsmarken, hvilket den sandsynligvis har fået efter en forhøjning i jordsmonnet i markens sydvestlige hjørne, ti gamle folk kaldte denne Gashøj. Om denne mælder sagnet, at den forhen var mere toppet, men pløjning og harvning har i tidernes løb jævnet...
Når man sætter sig på skorstenen, medens man giver et barn die for sidste gang, så vil det ingen smærterfå i tandperioden. F. Wennerwald.
da.etk.DS_04_0_02160
Når et barn begynder at få tænder, skal man fange en mus levende, trække en tand ud af munden på den, så lade den løbe igjen og binde barnet den tand om balsen i et bånd, så får det ingen tandpine. F. Wennerwald.
For at fri baruet for tandpine kan man skjære en ridse i kammen på en levende bane og smøre barnets tandkjød med blodet. F. Wennerwald.
I Midtsjælland véd gamle folk at fortælle, at når folk døde af den sorte død, nyste de uafladelig i de sidste øjeblikke. Når den døende begyndte at nyse, vidste slægt og venner, at det var døden, og de sagde da: "Gudvelsigne dig!" Siden den tid har dette ønske været brugt, når nogen nyser. Henrik Pedersen, Maribo.
da.etk.DS_04_0_01690
I Midtsjælland går det sagn, at folk i den sorte døds dage på forkånd skaffede sig at vide, om den frygtede gjæst vilde hjemsøge dem. Hermed bar de sig således ad: De skrællede nogle skalotter, som de hængte i en tråd over hovedgjærdet. Når løgene så blev sorte, var man vis på, at pesten havde holdt sit indtog i huset. Henrik Pedersen, Maribo.
Nær ved gården Petersminde ved Bræstrup hørtes for en del år siden i flere aftener med længere mellemrum skrig eller råb som af et menneske i livsfare. Noget efter fandt man ved anlæggelse af en ny vej et lig, der havde ligget mange år i jorden. Så hørte varselsråbene op. Henrik Pedersen, Maribo.
For en del år siden stod der på Assistents kirkegård ved Kjøbenhavn et gammelt marmor-gravmæle med nogle brede, røde tværårer i. Om disses oprindelse fortæller folk således: En rig, ung pige var dod og lagt i kiste. Efter den tids skik blev hun ikke båren hjemme fra før begravelsesdagen, og indtil denne kunde slægtninge så vel som alle husets folk gå til...
I Aversi var der for mange år siden en præst, som var magister og gjærne kaldtes »magisteren«, det var vist Kofoed, han hed. Han var så umådelig lærd og var stærk i at binde tyve. En af pigerne blev ud på aftenen så svært lysten efter en slurk af præstens godtøl, så hun tog lyset og gik ned ikjælderen, hvor hun tappede en hel skummende kaude fuld, men da...
Låddenhøj, en god mils vej fra Ringsted, har fået sit navn efter en kong Laden, som har levet i Sneslev sogn. Højen er på Fredsgårde mark, og i den blev kong Laden i sin tid stedet til hvile; hans våben og redskaber fik han med, men det kostbareste deraf var en guldkjæde af så stor længde, at den kunde nå om hele højens fod. Itidernes løb tænkte mange på...
På. Sjælland har øen Låland navnet "Den adelige pandekage". Årsagen dertil skal være dobbelt. For det første kaldes den således, fordi den fra gammel tid er oversvømmet af adelen, der forlenedes med dens store, frugtbare markstrækninger og dens vildtrige skove. Dernæst kaldes den pandekage på grund af dens store fladhed og dens fedtede, lerrige jord....
IBrogso skov er der et rundt hul, vel en snes alen eller mere i omkreds, fyldt til randen med mørkt vand. Hullet cr bundløst og kaldes af nogle "Helvedes kjedel", af andre "de helliges kjedel". Der er forskjellige sagn om denne kjedel. henrik pedersen, ma.ubo.
En aften kom en rejsende ind på et værtshus og kom til at ligge i et værelse ved siden af kjøkkenet. Ved sengetid, da pigen slukkede ilden på skorstenen, kom hun uforvarende til at slå kors over den. Ved midnat kom morilden ned igjennem skorstenen og sagde til gløderne: «SkaI vi ikke lege i nat?» «Nej, i aften kan vi ikke lege, for pigen har slået kors...
En endnu levende mand, hvis troværdighed ingen tvivler om, fortæller: Jeg tjente hos en handlende på Gråbrodretorv i Kjobenhavn. Vi havde en meget stor kjælder, som der fortælles om, at den i gamle dage horte til klosteret. Nu blev jeg en aften i lag ved klokken 11 sendt ned i kjælderen for at hente noget. Jeg var ikke bange af mig, og jeg tænkte hverken...
Da min morfaders fader, den gamle Henrik, efter hvem jeg har o fået navn, en hostaften gik fra arbejde fra Horstofte (nu Asetofte), skød han gjenvej hen over marken lige forbi kirkemuren. Det var en mild, helt stille aften. Da han når kirkemuren, hører han til sin store forbavselse en dæmpet, sorgelig, langsomt tonende sang inde fra kirken. Klokken var...
