En bonde havde i sin gård en nisse, der i sin stumpede troje med samt sin røde lue gjorde megen nytte. Når han kom bjem fra Skanderborg ellerHorsens om aftenen, behøvede han kun at smide tommen og skynde sig ind til skorstenen. Nissen spændte fra, fik hestene ind i stalden, fodrede og vandede dem, alt med redeligste omhu. Nu blev der streng vinter, og...
I provst Hammers tid var der nisser i Kolby præstegård. Karlene så ham tit sidde grinende under bryntaget (tagskjægget), især når en ko kjælvede, eller lignende var på færde. Den ene af karlens stod stedse på en god fod med nis, der nok skulde fodre de heste om natten, som han brugte. En anden karl kunde nis slet ikke lide, hvorfor denne også blev smidt...
Min plejemoder var fra Egå og tjente Niels Andersen der. Der var en nisse, og han kom om ved hende mange gange. Da hun var ræd, sagde han, at hun skulde ikke være bange for ham, han skulde ikke gjøre hende nogen fortræd, for han kunde jo nok mærke, at hun kunde se ham. De malkede al tid deres køer ude ved en esk, for der havde han hans bolig, og så havde...
På en gård i Dokkedal, Mov sogn, boede der for nogle år siden en mand, der almindelig blev kaldt Peder Skelund. På denne gård boede nissen. Den samme mand havde et lille øg, som nissen holdt meget af at ride på. Men så var det sådan hen ad forårstiden, da foderet i laden var ved at slippe op, at karlen en dag sagde til nis, at efter som der var så lidt...
Vesten for Ro venborg i Vejrum ved Struer lå en hoj, som i den senere tid er bleven slojfet, og der boede eliefolk. De havde tillige deres gang i en lavning, hvor der løb en bæk og stod nogle gamle piletræer. Under et af disse var der et hul, og det var nedgangen til deres bolig. Folkene i Rovenborg levede i god forståelse med eliefolket, og hver...
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
I Guldager sogn ligger en gammel gård. som kaldes Havgård, den ligger kun et godt bøsseskud fra æ Kløww1). Her boede for ikke lang tid siden en mand, som kaldtes Niels Bows eller Niels Havgård; det første navn havde han fået, fordi han havde stjålet et par bugser, som han blev trukken af nede i Hjerting, så han måtte gå barbenet hjem; det andet havde...
Der var et Par Folk i Kvong, Manden var gammel, og det var hans anden Kone, så han var meget ældre end hun. Så havde de en Tjenestekarl, og Konen og ham de blev ens om, te Manden skulde af med Livet. Han lejede så hans Broder til det, han tjente på Frøstrupgård og havde endda et Stykke Vej at gå derover. Han tog en Hammer med sig og slog den gamle ihjel...
I 1866 ikke længe efter Nytår så' jeg Forbrand. Jeg var den Gang Vinterlærer i Tevring, Døstrup Sogn, Sønderjylland, hvor et Værelse i en Gård i Byen benyttedes til Skolestue og tjente mig til Soveværelse om Natten. Stuen havde kun ét Vindue, der vendte mod Vest, og ved den anden Side var en gammeldags Alkoveseng, som jeg sov i. En Fjerdingvej vest for...
A tjente som Staldkarl i Vorgård, og der var 6 Staldkarle i alt. I Østreenden af Stalden havde en gammel Pebersvend, Peder Gåsholt, Plads, han havde nogle Penge, men var ikke god til at se, og vi andre Klører vilde bruge Løjer med ham. Hver af os havde nu sin Hakkelsebing med Lås for, og så vilde de andre gjærne, når Per havde glemt Nøglen, tage af hans...
Min Stifmoder tjente i Anders Vævers Gård i Egå i 14 År. Der var en Nisse, som boede i en hul Esk i Toften, og han gik og fodrede både Bæster og Køer. Hun var født selve Julemorgen, og derfor kunde hun se ham. Hun så ham tit i en Gyde, når han skulde gå efter Vand, og han sagde til hende, at hun skulde ikke være ræd for ham, for han skulde ikke gjere...
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
For en del år siden brændte en mindre præstegård i Fakse-egnen, og ved den lejlighed omkom røgteren i flammerne. Efter gårdens gjenopbyggelse var det svært, som det begyndte at spøge i hestestalden, ud på aftenen kunde der blive et så forfærdeligt spektakel, som om alle hestene søgte at slå sig løs, men løb man så til og lindede en dør for at se, hvad...
I Kjældernæs eller Saltvig ligger en gård, hvor der i sin tid var et rædsomt spøgeri. Det begyndte så småt i November, tog til og var stærkest i julen og tog så af i Januar. Folkene på gården så nemlig, når de om aftenen gik ned i stalden for at fodre hestene af, hyppig en lille nøgen barneskikkelse enten i selve gårdspladsen eller på hakkelseloen, når...
Det var på Åstrup i Åby sogn der var spøgeri. Der havde boet en herremand der før, og han var så ugudelig. Han kunde ride ud i marken og holde negene op i vejret og sige til Vorherre, om han tykte, det var noget korn at lade gro. Han red i SmækTeen og kom af med livet, det er en bæk, der løber lige ved siden af gården, og der var mange bøller i den. Folk...
Da Højslev kirke skulde bygges, begyndte de på Nørgærds mark på en sten- eller grushøj. Dernæst tog de fat et stykke osten for på St'àttebakke (Stykkebakke). Men heller ikke der kunde værket lykkes. Så var gode råd dyre. De spændte et par stude for en slæv (d: stenslæbe), og en aften læsser de en stor sten på den, og så går studene på deres egen regning....
da.etk.DS_03_0_00921
Frands i Niirhalne var forlovet med en enke på en af Åstrupgårdene. En aften vilde han besøge hende, og da sfi han lygtemanden hoppe langt borte på engen ved Græsrimmen. Så dristede han sig til at pege fingie ad ham, men aldrig så snart han havde gjort det, stod lygtemanden ved Båden af ham. Det var en lille mand i en blå frakke. nåede til knæerne, han...
Pastor Vesterbo i Flade var så slem til at lyve. En dag provsten holdt visitats i Sejerslev kirke, og der var tjeneste og altergang, vilde Vesterbo også være til stede. Da han kommer ind ad kirkedøren, slår han en lærer på skulderen, som også vilde ind, og siger: Hvad tror De, jeg har fået udrettet, siden vi sidst taltes ved? Ja, det vidste han jo...
Det var noget af vor Familie, der ejede Bindeballegård, og det var fuldt af Spøgeri over æ hele Gård. Det begyndte med, at Manden en Aften, lav han kom ud og vilde fodre Kræ og Heste, kunde mærke, at det var ligesom tosset, og æ Sved sprang af det, og så var alle Dørene der ude hængt af og smidt rundt omkring. Æ Hakkelsekiste lå ovre imellem æ Heste. Æ...
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...
