Jens Kristian i Kragstrup så en hvid jomfru på det søndre havedige på Ørndrup; men hun var altid forsvunden, når han kom derhen. Hun skulde have druknet sig i en dam der i haven. chr. sloth, havbro.
Da Jens Kristian blev gift, tik han et hus i fæste i Krogstrup, og der havde han en smutkro for kjæltringer. En tidlig morgen går han hen til en mand, der skal kjøre for ham til Løgstør, efter brændevin, og de kommer til kjøren. Som de nu kjører op ad en vej, der kaldes Faldbæk-vejen, inden de kommer til landevejen, møder de en stor sort hund, og hesten...
Stig Andersen på Bjørnsholm skal være manet der ude vesten for Lundgårds skov ved et væld, der kaldes Nørre-Kjelde, og nytter sig hvert år et kokketrin nærmere til Bjørnsholm. Når han nåer den, skal den forgå. Chr. Sloth, Havbro.
Der har også været et lys at se på Nbrre-Havbros skalde, en hedebrink, især imod højtid, og a har gået efter det, men så såre a gjorde det, var det forbi. Folk har bildt mig ind, at der var noget kast ned i gamle dage, og det har ikke kunnet fundenes Igjen. povl thomsen oc ole ræk, havbro.
Bjørnsholm og Voer og Kokkedal i Han herred ejedes af én herre, og han byggede borggårdene på én gang. De skulde også være færdige på én gang. Det, der kom til at mangle på nogen af dem, skulde være ubygget og ikke gjøres færdigt. Der kom da til at mangle tre sten i skorstenspiben på Kokkedal, og dem kan de ikke få til at ligge nogen tider. chr. sloth,...
Der skal have været en løngang fra Voergård til Kokkedal. En gammel kusk sagde: "Så meget er lige godt vist, at der er et kammer i det nordvest hjørne af indhusct, og i det hjørne er der et hul med stentrapper ned, og ingen véd, hvor langt det går hen." chr. sloth, havbro.
Den sten, der ligger norden for laden på Melgård, den vilde de en gang have lagt til syldsten under det østre fløjhus, og mureren havde også lagt den, men de kunde ikke få den lagt ret, i hvordan de drejede og ikke drejede, så kantede den sig selv lige godt. Så kommer ejeren ud og sér på den og siger, at det ikke var værd at tage den, den fik at lægges...
Der ligger en sten norden til laden på Molgård, den må ikke komme ind Igården, for så bliver der uro. Den er tlad oven på, og én har siddet og moret sig med at hugge Niels Kjeldsens navn ud i den, men det har måske ikke stået der i ti år. kjøbmand sloth, havbro.
En nisse fra Nørgård i Tolstrup skal have været med til at bygge en bro over Aggersund. Der går sådan en høj remmebakke på en fjerdingvejs længde og bestående af ene grus, og den skal han have kommet skydende med. Men en anden nisse derovre skulde komme skydende med en fra den anden side. De gik dog fejl af hinanden, og hver skød sin vej, så der blev...
Der var et gront væld, de kaldte Blokkes kjelde, en 2, 3 bøsseskud nord for Ottibakken, Skivum. Der har stået et lys og brændt, og folk er blevne forvildede ved at se det. Povl Thomsen og Ole Bæk, Havbro.
En mand her fra egnen, Jens Kristian i Krogstrup, tjente som dreng nede i Tolstrup og passede på kreatur. De enge grændser sammen med Hansens på Krastrtip, og da der nu var en hel del drenge tilsammen, hørte de Knarkvognen. Så siger én af dem: «Vend og kjør tilbage og smør!» Så kommer den ned over ham. De andre drenge vælter dem hen over den her dreng...
Wojens jæger har modt Jens Kristian i Krastrup flere gange, og nogle bitte hunde har ordentlig pisset ham op ad benene, han horte, de kom gjoende som hunde efter harer. Chr. Sloth, Havbro.
I Norgård i Tolstrup boede en nisse, som skulde have sin mælkegrød. En karl, der tjente der, så en aften, månen skinnede blank, at nissen lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så sagde han: «Lys hbjt, du store mand, at jeg kan se at kneppe mine lus.» Da listede karlen sig til at slå ham over ryggen med en kjæp, og nissen bliver arrig, tager...
Niels Terp, der boede i Lynderup, Giver sogn, gravede en høj ud på hans mark og fandt så meget gammelt stensager, dannet i gafler og knive, og guldsager, det var derved, han fik sin rigdom. Han havde ikke så få døtre - sønner havde han ingen af - men de blev dårlige alle sammen. Nogle blev sindssvage, nogle blev draget (værkbrudne), og så dode de jo...
Oppe på vore agre har ligget en høj, der hedder Skorhøj. Så lod min fader den grave ud og kjore af vejen. Der var en stor stue i, og min fader fortalte efter hans fader, at han havde set højen på pæle, og der var dands i den. Der lå en bitte skade ude på furerne, og den flytter han af vejen. Da han kommer der tilbage, lå pinden der igjen. Så kom han til...
Der er nogle forfærdelig store sandbrinker norden for Skivum by, de kaldes Sandbakkerne; og en efterårsaften, da hjorderne gik der ude og var ved at drive høvderne hjem, da kom der en til dem der ude 'i en rod trøje og lyseblå bukser og med en rod lue på, og han rendte og hoppede i grøfterne. Det var jo sådan nogle knoppeldrenge, og da de så ham, sagde...
Per Overlade var en aften ude at skyde harer. Det var oppe på Kræn Møllers mark. Han var nemlig ved at flytte gården, og det gamle var ikke helt brækket ned, og i det gamle rad, der stod endnu, vilde han sidde og skyde en hare eller to. Men da han kommer dertil, får han en gammel mand at se, som sidder der inde med en rød lue på og nikker ad ham. Han...
Per Overlade og Jens Boel var ude i heden efter lyng i nærheden af Sandskredet. Ligesom de stod så og læssede, da kom der tre bitte korn nogle akkurat som dwarre, og gik i skridtgang og holdt fodslag med hinanden, som kunde det være tre soldater. De gik midt hen ad vejen. Så siger Per Overlade: "Det er- som han kunde bande - tre dværge, a vil hen at...
Der er en bitte trind bakke norden for Skivum by ved vestre side af vejen og lige norden for sandbakkerne, den kaldes Ottibakken. Der sagde de, at der var en mand, de kaldte Ottimanden, og folk havde bort, at han snakkede til dem, når de færdedes ad vejen til Nibe og kjørte hjem om aftenen. jens korregård, havbro.
I en Gård i Uglbølle kunde Konen se, at der gik en lille én i en krumskåret brun Trøje. Det var et Fruentimmer, og hun fulgte bag efter Karlen og gik op og ned, mens hans fodrede, og ind og ud af Hakkelsehuset. Det var nok en Nissekjælling, men Karlen mærkede hende ikke. Rasmus Hornbæk, Bendstrup.
da.etk.DSnr_02_B_00105
