Over Fruens hul, et sted i Stadil fjord ved Alrum å, brænder der næsten hver aften et lys. Det skal være en præstekone, som har drukuet sig her, at lyset brænder for. P. K. Madsen.
da.etk.DS_02_J_00154
I Ølgod er en storgård, som hedder Hejbol (o: Hedebøl), og sum for har været storre. Her boede Hejbol Bonde, som ejede sognets kirke. Han var ellers forfalden til drik, samme mand. Lys i kirken. . . . Kom godt hjem, men glemte sit løfte. Han levede et solle levnet, og det gik sådan tilbage for ham, at han gik fra gården, inden år var gået. Så blev han...
OUjod kirke har for været en korskirke, men en herremand rev en gang de to udbygninger ned, så at kirken kom til at se ud som eu anden kirke. Hejbøl bonde . . . Det lignede eu flået hest, der sagde: «Hå-hå-hå, drag og stik igjen!» «JNej, det forbyde Gud!» og så gik han tilbage til alteret og bad for sin familie og alt, hvad han ejede, men glemte dog...
På Brejninggård levede der en herremand, som ejede kirken i Brejning. Samme mand var meget gjerrig, og en aften, han kjørte lige forbi kirken, så han to lys brænde der inde på alteret. Da de ikke var helt opbrændte, steg han af vognen, gik ind i kirken og op til alteret for at slukke dem. Han slukkede dem i Gud-faders navn, men da han kom i kordoren, var...
Lygtemanden kan man flojte til sig. P. K. M.
da.etk.DS_02_J_00007
På Bovbjærg har fiskerne den skik hver påskemorgen at gå ned til havet, for solen kommer; de mener da at kunne se, hvorledes det kan gå dem det år. For flere år siden gik nogle af fiskerne dér, og en anden, der også brugte havet, sagde, at de ikke måtte sætte der, hvor de hr.vde i sinde. De blev ved deres; men det væltede båden i landingen, og de...
da.etk.DS_02_H_00535
På Bovbjcerg har fiskerne den skik hver påskemorgen at gå ned til havet, for solen kommer. De mener da at kunne se, hvorledes det vil gå dem det år. For flere år siden druknede nogle af fiskerne der, men en anden, der også var på havet, sagde, at de ikke måtte sætte i land der, hvor de havde i sinde. De blev ved deres, men da væltede båden i landingen,...
da.etk.DS_02_H_00287
Da Sollested kirke blev bygget, kunde man ikke iå tårnet til at stå. Først da man havde begravet en årsgarnmel hvid hest levende under tårnet, blev det stående. Kirkehesten kommer endnu en gang imellem frem for dagens lys og viser sig for en eller anden, som da vil times en stor ulykke. Hesten hopper ligesom på tre ben, men man véd dog ikke rigtig,...
Da Ørsted kirke (Fyen) blev bygget, kunde man ikke få tårnet til at stå. Til sidst blev der nedgravet et ungt, kridhvidt levende lam under tårnet, og nu var der intet til hinder for bygningeu. Det kirkelam kommer for det meste hoppende på tre ben, og da vil der ske en stor ulykke for tlen, som ser det. p. K. M.
Sonder-Lem vig skal gå så hojt, at den skal gå ind ad Håsum kirkedbr (kirken ligger hojt). Der skal fodes et hvidt føl med rode ben, og så langt der går rodt op på benene, så hojt skal det komme til at vade i blod. Salling. P. Kr. Madsen.
Folk har megen tro til Sybilles spådomme. De fortæller, at der skal fiskes torsk i Torsted Sande (ved Ringhjøbing), med mindre kjærnerne skulde vende sig i æblet; men det siges at være sket. Kvinderne skal komme til at gå klædte som hugorme, og der skal blive sådan en krig, at syv kvindfolk skal komme til at slås om et par karlbukser. Den tid skal komme,...
Der fortælles om en gang, som skal gå fra Soro akademi ind under Soro sø og fremdeles under jorden til Antvorskov kloster ved Slagelse. I denne longang sidder Holger Danske og sover med hånden under sin kind, men når Danmark er i fare, da skal han vågne op af sin søvn og stride for det. Der var en gang to forbrydere, som skulde miste deres liv; men så...
Han talte til sin son: c Min son, stat op, strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig.* Hvem der .... end de op står, forend de ud går, forend de smager verdens brød, deres sjæl skal aldrig lide nød. Himmeriges dor skal oplykkes, Helvedes ild skal udslykkes. 1 navnet o. s. v. P. K. M.
I Rindom døde for en snes år siden en kone, og hendes born stod på begravelsesdagen ved deres moders kiste der hjemme i huset og græd og hulkede så over måde. Så så folkene, at der fra den dødes ojne trillede tårer ned på kinderne, og de bad derfor bornene endelig at holde op med at græde, «for den dodc har ondt af det.* p. K. M.
da.etk.DS_02_G_00257
Der var en mand i Avlum ved Holstebro, som var meget hård ved sin kone, og i de to sidste år hun levede, da gik hun med en tæring, hvoraf hun døde. Hun var selv godt fornojet med at dø, da hun var bleven så træt at verden, at hun tykte, der var ikke mere for hende at leve efter, endda der var syv små bom, men hun sagde: «Dem skal Vorherre nok sorge for.»...
På landet er det næsten kun møllerne, der helligholder mortensaften ved en mortensgås og ved at få c noget på lampen*. Gjor de ikke det, vil der ske en ulykke ved møllen. Enten vil vandet bryde løs (vandm.), eller vingerne vil knækkes (vindm.). Det er til minde om bisp Morten, en hellig mand, som har levet i gamle dage. Han har opfun det rørepindeu, der...
En pige og en karl havde forsvoret sig til hinanden (o : lovet at møde hinanden, enten levende eller døde). Så døde karlen, og han kommer ridende om natten, det var måneskin, og tager pigen med sig, der går ved siden af hesten. Så siger han: tSe. månen skinner blank, dødmand rider rank, frygter du ej, mit hjærte?> (eller: Bliver du ikke bange, min...
Der var en præst på Mors, hvis kone var i barnsnød. Præsten loppede vinduet, så ud på stjærnerne og bad, at hans kone måtte føde i denne time. Da de sagde, at nu var timen kommen, hun skulde forløses, sagde han: «Ja, så lad det ske i Guds navn.» Hun fødte en son, men denne dreng blev så ustyrlig, at de ikke kunde råde med ham. Så kom han til at gå ude...
Skjærtorsdag må ingen mand ploje på sin mark. En gang var der en mand, som gjorde det; men så forvandlede Vorherre ham til straf derfor til en muldvarp, for at han alle sine dage skulde ploje og vræde i jorden, p. k. M.
da.etk.DS_02_G_00125
En Himmelbo har fortalt, at der en dag kom en mand ind et sted i Himmerland, han var så gammel, at hans klæder var mosgroede, og så stod han hele tiden og lettede på fodderne, så omme var de, men han sagde ingen ting. Man bød ham en meldmad, han tog den ikke. Så gik manden ind efter en skilling til ham, men da han kom igjen, var den gamle henne. Man så...
da.etk.DS_02_G_00095
