339 datasets found
Danish Keywords: fiskeri Place of Narration: Staby Ulfborg
På Gammelmark i Hallundbæk by i S.-Omme levede i midten af forrige århundrede (1769) en aftægtskone, som hed Else Nister (Nisdatter). Denne kone var en meget ondskabsfuld kvinde. Da hun lå for døden, sendte hun bud efter præsten, hr. Bang, og han kom også straks. Da hun var bleven beredt, siger hun til ham, at der endnu lå hende noget på hjærtet, og det...
da.etk.DS_05_0_00954
Der var en gang to mænd, som kastede en grav på Brande kirkegård. Så kom de til en benrad, for der var nok ikke andet end ben, hverken hud eller kjød, og det blev de meget forundrede over, og præsten kom der lien og så det også. Så spurgte han de mange folk, der var til stede, om der var ingen, der vidste, hvem der là begravet. Da var der en gammel kone...
da.etk.DS_05_0_00904
På Vosborg levede en herremand, som var enøjet og må have været en ugudelig krop, ti da han var død, gik han igjen i Ulfborg kirke, hvor hans kiste var hensat. Derfor kunde heller ingen komme i kirken om natten, da det spøgede så slemt. En aften, som præsten skulde hen at berette en syg, bad han en af karlene at gå op i kirken og hente ham alterbogen,...
da.etk.DS_05_0_00848
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
da.etk.DS_05_0_00818
Det var en gang der skulde en mand begraves i Brande. Da så liget skulde bæres ud - der var otte karle til at bære det - så kunde de ikke få det af stedet med al deres magt. kisten var så tung så tung. Så blev alle folk i stuen meget forskrækkede, og de løb ud alle sammen så nær som én, han blev inde ved liget. Men han truede nok den døde med øksen og...
I S.-Omme boede en kone, som hed Ane Nister. Præsten, som den gang var der, lovede hende at skaffe hendes børn en toft, som ikke tilkom dem. Konen døde, men præsten tog selv toften. Så gik Ane Nister igjen og jog præsten ind i en ovn, hvor han lå og var nær ved at dø af angst, ti gjengangersken truede ham uophørlig. Præstens naboer fik imidlertid i...
da.etk.DS_05_0_00759
På Galgehøj i Hanning sogn har man ofte set en galge med en benrad hængende i. Det skal være én, som en gang er bleven hængt der. p. k. m.
da.etk.DS_05_0_00551
I Fjaltring ved en bro over Dybå har ligget en gård, Øster-mølle kaldet, hvorefter broen kaldes Østermøllebro. Mølleren, der har bost der, går igjen. mange folk er bleven vilde ved denne bro, og man fortæller almindelig, at mølleren har sin udgang 1 Dybå nede ved havet. p. k. m.
da.etk.DS_05_0_00324
En fjerdingvej sydvest for Jelling ligger herregården Fårupgård på den nordre side af Fårup sø. Nu ligger stuehuset mod nord, men før har det ligget for sønden i gården lige ud mod søen, syd for de nuværende ladebygninger. Anledningen til, at dette blev flyttet, er denne. Sydvest for gården henne på marken er der eller har været et halvmåneformigt spor...
Det var en gang, da Kristen Grønborg gik forbi Mvgelhøj i Borris, at han ligesom hørte noget stønne bag ved sig. Da han så om, løb der en lille sort hund bag ved ham, men den kom straks om ved siden af ham, og da blev den meget større. Til sidst kom den om forved ham, og da blev den større end en hest, og han kunde ikke flytte en fod. Men så slog han...
da.etk.DS_05_0_00071
En tyv, der sad i fængsel, sagde, at han ikke kunde lade være med at stjæle, inden han blev40 år, svarende til de 40 uger, hans moder havde gået med ham. P. K. M.
da.etk.DS_04_0_02344
Man må ikke trille en sten tværs over gulvet, ti hvis en frugtsommelig gik over et sådant sted, da vilde barnet få et hareskår eller noget andet. p. k. m.
da.etk.DS_04_0_02326
En frugtsommelig kvinde må ikke gå over et hareleje, ti da vil barnet få et hareskjøver, med mindre hun tre gange går baglænds over det samme sted. C. Schade, P. K. Madsen og J. M.
da.etk.DS_04_0_02316
En svanger må ikke binde nogen ting ved sit hosebånd, især må hun vogte sig for at veje i det, da i så fald barnet ikke vil trives. Bliver man opmærksom på, at det er gjort, har man det rad at veje halvt så meget brød af, som barnet da vejer, tilden fattigste i sognet. P- K- M-
da.etk.DS_04_0_02256
Vorter kan man få væk ved at få en anden til at tælle dem, ti så får han dem. P. k. m.
da.etk.DS_04_0_02048
Nogle toer deres vorter af i en spand ude i måneskin. P. k. m.
da.etk.DS_04_0_02047
Når man borer med spigerbor ned i sand og sætter foden over det frembragte hul, vil man inden få dage have en hvid ring på foden, et såkaldet spigetborod, som man kan blive ledig ved at dreje spigerboret flere gange over foden til den anden side. Man får også spigerborod ved at træde på et hvilket som helst sted, hvor der er boret med spigerbor. p. K. M.
da.etk.DS_04_0_01986
For kløe skal det være et godt råd at to sig med fjordvand, som er hentet Kristi himmelfarts dag. Det blev gjort i Vestersalling 1874. P. K. M.
da.etk.DS_04_0_01940
Hikke går bort ved at bilde vedkommende en løgn ind, som denne troer. P- K- M-
da.etk.DS_04_0_01917
Mod halshrynde er det godt at æde den første stifmodersljeger, man seer. Eller den første kvidkløver. P. K. M.
da.etk.DS_04_0_01913