Når frøerne følger med kornet hjem fra marken, far vi snart regnvejr. L. E. L.
Har vi uvejr, og det lægger sig kl. 9 formiddag eller kl. 2 eftermiddag, far vi godt vejr den dag. Lars Fre
da.etk.JAT_01_0_00341
Med søndensol og nordenvind far hyrden bagt sit skind. F. D.
"Guj gie salig Bøød hender sjæl, salig Rimnip vil vi aldrig tale om, men Fanden far i Ryw-i-hwål." e. t. k.
Min moder talte om, at der var ulve pa Vrold mark og i Ris, og der bed de to føller for en gammel mand, hun tjente, der hed Anders Jensen, og nogle far og lam. Det var af de ulve, der skulde være kommet her 1814. Mikkel Hansen og Jens Bæk, Lille-Tauiug.
Min moder fortalte, at i hendes hjordetid og hun blev 93 år da var der en ulv kravlet op om natten på et fårehus ude i heden, te fårene stod i om natten, og der var den falden igjennem og stod inde ved dem om morgenen. De troede jo, den havde gjort farene fortræd, men det havde den alligevel ikke, den var jo ræd. Detteher tildrog sig i Felding sogn....
Falder Hellig-Anders's kors omkuld, sá far vi kvægsyge. H. V. E.
Hostgilde kaldes pa Sletten skuregilde eller skuringsgilde, skuresgilde. I Nordby pà Samso far de skjærgrod om aftenen til høstgildet, og den kaldes skjærgrød, fordi sæden er afskåren. A. Gommesen.
Farene råbes hjem ved følgende tilråb: Hus-hjem, hus-hjem! kom b-æ-æ! Går de går til skade, siges: Suk, suk! haj dæ, gràbe/en! E. T. K.
Svangre må ikke gå over øksehug, så far barnet hareskår. A. E. Jakobsen.
Efter gamle sagn kommer Farup af at fare, fordi man i gamle dage foer op med både, hvor Lægind sø nu er, og lagde ind ved Lægind. Begge byer skal altså have navn af ordene Far - op og Læg - ind. c. sch.
Den klokke i Odense, som for mange 100 år siden skal være mirakuleusement faren ud af den gamle Albani kirke og falden i åen på det sted, som kaldes endnu Klokkedybet. Siden efter blev derved altid hørt en lyd på vers, hvorved klokken klagede sig over mesterens falskhed. j. bircherod.
I en gård i Bendstrap skulde en gammel pige ved navn Ane Dorthea drive nogle far til vands. Da hun så skulde have dem ind, var der ét. som hun ej kunde fa med de andre. Men da hun så nojere til, kunde hun se, at det kun havde tre ben. Hun kunde nu forstå, at det havde været et liglam, som hun havde set. Få dage efter døde hun. P. E. Petersen.
Der siges til den forste hugorm, man ser om foraret: »Hugorm den skjonne, far i busken den gronne, bewår mæ å min', så skal a bewåår dæ å din'.» Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
På den gamle Egtvedgård, Haraldsted, var portene lige for hinanden, og derfor holdt nattejægeren også en farlig ståhej der igjennem med hans hunde, der sagde: «Huj, huj !» En mand, der måtte holde dem, hrændte sine vanter op på de gloende tojr. Jorgen Hansen.
Der fortælles fra Nørre-Broby omeu dreng, som blev sendt i marken at bente deres får, og undervejs havde besøgt nogle trolde. Men han vidste ikke, da han kom hjem med farene, at det var otte dage siden, han blev sendt ud efter dem. Morten Rosenkjær.
