Præsten i Vejle, hr. Vitrup, skulde ud i sit anneks på landet og begrave to lig, hvoraf det ene var et fattiglem, og det andet en stor gårdmand. Da han kom til kirken, var ligene sat ned i gravene, og begge ligfølger stod ved gravene, der var tæt ved hinanden. Så tog han fejl og holdt den tale over fattiglemmet, som han havde bestemt til gårdmanden, og...
En mand fra Magleby på Langeland var en nat gået til Skovsgård for at stjæle får. Han fik også fat i et godt stort et og trak afsted med det hjemefter. Men han var bleven vel silde på færde, og då han var kommen ud i Tryggelev, var det begyndt at dages. Af forsigtighed begyndte han nu at se sig omkring og opdagede da, at hele gårdens fåreflok var fulgt...
Når man harker ål, står man i forenden af en bå eller en eg, der kan drejes rundt, og med en harke i hånden som man fører ud til begge sider. Harken er dannet omtrent som en hølé med et langt skaft. Det nederste tværstykke sidder, hvor lebladet har sin plads, og følger bunden. Op ad skaftet sidder en hel del grene, den ene kortere end den anden, og den...
En mand havde solgt en stud, men kom i tanker om, at han havde forsolgt sig. Så taler han med sin nabo om det, inden han afleverer den. Men a vil jo ikke lade handelen gå tilbage for det, siger han. Ja, da kunde han lære ham et nemt råd til, hvordan han kunde få det gjort tilbage og endda redde æren. Nu leverer du ham jo studen og lover, at du leverer...
En gammel skrædder, Alfast, ved Besser kirke, var bydemand i sognet, og han var altid ude om at spille folk et puds, når det kunde lade sig gjøre. En gang var der bryllup et sted i sognet, og der havde de til spillemand en mand, som var bekjendt for at være lidt nærig af sig. Det var, før lamper kom i brug, og det var Alfasts bestilling blandt andet at...
da.etk.JAT_04_0_00151
Der var en kone, som altid gik så aparte klædt. Når hun gik i kirke, havde hun blandt andet tre sløjfer på med forskjellige kulører. De skulde være for troen, håbet og kjærligheden.
Væd Hyldebroen, en bro nær ved Brattingsborg på vejen til Krogsgård, har Samsingerne slået en ridefoged ihjel, fordi han behandlede dem hårdt, når de gjorde hoveri til hovedgården. En anden gang gjorde Pilemarkerne opror, fordi det blev dem nægtet at komme ind pa gården om morgenen, da de kom for at begynde deres arbejde. Ridefogden stod da i den nordre...
Et par folk i Valsted ved Sebber kjørte en dag til Randers med tørrede og røgede sild. Konen var nu dygtig rap i munden og altid slagfærdig. Det træffer at være marked, og en skomager står der med sine sko og støvler. De følges nu ad forbi den butik og vil hen og se dem om på markedet. Da siger skomageren, der var noget opblæst: Kræsten, kom hen og giv...
Landevejen går op igjennem Skanderborg ladegård. Der har været en stor skov, der kaldtes Hestehaven, og der er lidt endnu. I den skov sagde de, der gik spøgeri, og folkene i ladegården turde ikke gå der igjennem om aftenen. En tjenestekarl, der tjente til Peder Jensens, han var en aften i Skanderborg et ærende. Da han kommer hjem, er han så forpustet....
En snedker kom og vilde låne penge af Kjeld. Han havde fået sit lån sagt op og kunde ikke få dem andre steder. Hvor mange vil du have. 80 daler. Det var jo mange penge i den tid. Ja, det var jo synd, du skulde ikke have dem, følg med ind, så kan du strags få dem. Ja, tak skal du ha', men vi skulde vel have et bevis skrevet. Det kan du selv...
En gårdmand i Orenåeynen var bekjendt for at være en meget fedtet person, og det fremgik også af hele hans færd. Om foråret satte han altid sine får så nær naboens korn som mulig og så langt borte fra sit eget korn, som han kunde. Følgen heraf blev, at naboerne måtte føde alle hans løsgående lam med deres korn. En af naboerne talte flere gange med ham...
En mand havde solgt en stud, men ikke afleveret den. Så gik han og kom i tanker om, at han havde forløbet sig, og fortrod da handelen. Som han nu fortæller dette til naboen, der var en rigtig træjring, og beklager sig over at have solgt studen, men dog tilføjer: Jeg vil derfor ikke lade handelen gå tilbage, for jeg vil ikke være så ringe, siger den...
Når der døde et kreatur, skulde de have en rakker til at flå det. Min oldefader red hen til Dejbjærg til Niels Mus, på et gammelt helmis, han vilde have slagtet, og så skulde han følge med ham hjem at flå. Men han var ikke hjemme, han var gået ud på jagt. I det samme hus boede der en, der hed Jørgen Kat, og katten og musen havde kun ét rum at være i, han...
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene...
Der var en gang en ny smed, og han var så ræd for, te han skulde ingen smedegjæster få. Da der endelig kom en, som vilde have ham til at gjore noget pilleri for sig, og han var bleven færdig med det, så spørger manden jo om, hvad han så blev ham skyldig for dether. A, det skal a ikke have noget for, siger han, smeden. Ja. så skal du have så meget...
Her var bryllupsgilde i tre dage: fredag, løverdag og søndag. Den mellemste dag dandsede de bruden af laget. Bruden dandsede forst med brudepigerne, så med de andre piger, med hver levende sjæl. Nu dannede de kreds om hende, og så brød konerne ind og vilde have fat i hende. Så skulde hun dandse med hver kone. Én må nok sige: Den arme brud! Brudgommen...
Mændene her gjør vejr i marts, og konerne i februar. I går var det Rasmus Nielsens dag, han har den østerste gård for sønden i byen, og i dag er det Jens Kristians. Sådan bliver det så ved vesten ud. Så går det over gaden over til den nordre side og følger gaden oster ned til den anden ende. Der er 15 gårde i byen, og hver gårdmand har sin dag. Det går...
Varde bys borgere var i betryk for penge. Så lånte de pengene af Ehrenfeldt på Lunderup, der egentlig boede på Endrupholm, på den betingelse, at de skulde betale dem tilbage til et vist klokkeslæt på en bestemt dag. Varde borgere gik så ud for at betale deres gjæld, men da sendte manden sine folk ud imod dem, for at de skulde give sig i klammeri med dem,...
En pastor Vissing i Hajen ved Vejle var så tit i strid med beboerne, nar han skulde have sit tiendekorn, for de måtte ikke røre det, inden han havde taget sit. Så var der en mand, der hed Mads Ogsvig, han sagde: "Så meget er der, og nu skal præsten sige, hvad side han vil have det fra, for nu vil a til at kjøre det ind". Men præ-ten fordrede af ham, at...
Der var kvægpest her i Tåning, de kaldte den fæsygen. Da døde alle køerne så nær som to, og dem passede min bedstemoder, da hun var 14 år gammel. Hun passede deru pa noget mark, der kaldes Landsbjærge og nu horer til Tammestrup. Hun var enlig ved dem bestandig, ingen mennesker matte komme til dem for smittens skyld, og ingen mennesker måtte hun komme i...
