Et par folk i Valsted ved Sebber kjørte en dag til Randers med tørrede og røgede sild. Konen var nu dygtig rap i munden og altid slagfærdig. Det træffer at være marked, og en skomager står der med sine sko og støvler. De følges nu ad forbi den butik og vil hen og se dem om på markedet. Da siger skomageren, der var noget opblæst: Kræsten, kom hen og giv...
Landevejen går op igjennem Skanderborg ladegård. Der har været en stor skov, der kaldtes Hestehaven, og der er lidt endnu. I den skov sagde de, der gik spøgeri, og folkene i ladegården turde ikke gå der igjennem om aftenen. En tjenestekarl, der tjente til Peder Jensens, han var en aften i Skanderborg et ærende. Da han kommer hjem, er han så forpustet....
En snedker kom og vilde låne penge af Kjeld. Han havde fået sit lån sagt op og kunde ikke få dem andre steder. Hvor mange vil du have. 80 daler. Det var jo mange penge i den tid. Ja, det var jo synd, du skulde ikke have dem, følg med ind, så kan du strags få dem. Ja, tak skal du ha', men vi skulde vel have et bevis skrevet. Det kan du selv...
En gårdmand i Orenåeynen var bekjendt for at være en meget fedtet person, og det fremgik også af hele hans færd. Om foråret satte han altid sine får så nær naboens korn som mulig og så langt borte fra sit eget korn, som han kunde. Følgen heraf blev, at naboerne måtte føde alle hans løsgående lam med deres korn. En af naboerne talte flere gange med ham...
En mand havde solgt en stud, men ikke afleveret den. Så gik han og kom i tanker om, at han havde forløbet sig, og fortrod da handelen. Som han nu fortæller dette til naboen, der var en rigtig træjring, og beklager sig over at have solgt studen, men dog tilføjer: Jeg vil derfor ikke lade handelen gå tilbage, for jeg vil ikke være så ringe, siger den...
Når der døde et kreatur, skulde de have en rakker til at flå det. Min oldefader red hen til Dejbjærg til Niels Mus, på et gammelt helmis, han vilde have slagtet, og så skulde han følge med ham hjem at flå. Men han var ikke hjemme, han var gået ud på jagt. I det samme hus boede der en, der hed Jørgen Kat, og katten og musen havde kun ét rum at være i, han...
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene...
Der var en gang en ny smed, og han var så ræd for, te han skulde ingen smedegjæster få. Da der endelig kom en, som vilde have ham til at gjore noget pilleri for sig, og han var bleven færdig med det, så spørger manden jo om, hvad han så blev ham skyldig for dether. A, det skal a ikke have noget for, siger han, smeden. Ja. så skal du have så meget...
Her var bryllupsgilde i tre dage: fredag, løverdag og søndag. Den mellemste dag dandsede de bruden af laget. Bruden dandsede forst med brudepigerne, så med de andre piger, med hver levende sjæl. Nu dannede de kreds om hende, og så brød konerne ind og vilde have fat i hende. Så skulde hun dandse med hver kone. Én må nok sige: Den arme brud! Brudgommen...
Mændene her gjør vejr i marts, og konerne i februar. I går var det Rasmus Nielsens dag, han har den østerste gård for sønden i byen, og i dag er det Jens Kristians. Sådan bliver det så ved vesten ud. Så går det over gaden over til den nordre side og følger gaden oster ned til den anden ende. Der er 15 gårde i byen, og hver gårdmand har sin dag. Det går...
Varde bys borgere var i betryk for penge. Så lånte de pengene af Ehrenfeldt på Lunderup, der egentlig boede på Endrupholm, på den betingelse, at de skulde betale dem tilbage til et vist klokkeslæt på en bestemt dag. Varde borgere gik så ud for at betale deres gjæld, men da sendte manden sine folk ud imod dem, for at de skulde give sig i klammeri med dem,...
En pastor Vissing i Hajen ved Vejle var så tit i strid med beboerne, nar han skulde have sit tiendekorn, for de måtte ikke røre det, inden han havde taget sit. Så var der en mand, der hed Mads Ogsvig, han sagde: "Så meget er der, og nu skal præsten sige, hvad side han vil have det fra, for nu vil a til at kjøre det ind". Men præ-ten fordrede af ham, at...
Der var kvægpest her i Tåning, de kaldte den fæsygen. Da døde alle køerne så nær som to, og dem passede min bedstemoder, da hun var 14 år gammel. Hun passede deru pa noget mark, der kaldes Landsbjærge og nu horer til Tammestrup. Hun var enlig ved dem bestandig, ingen mennesker matte komme til dem for smittens skyld, og ingen mennesker måtte hun komme i...
A var henne i Tronsgård en Dag for at hjælpe Konen, og det blev noget silde for mig, inden a gik hjem. Der gik en Sti tværs over Agrene op til en Vej, og Konen følger med mig ud og siger, a kunde nok finde hjem ad den. A skulde gå lige nord på, og a går og kommer også til en Vej, men den kjendte a ikke. Så ser a, der står en Mand henne ved en Plov, og...
Det var en Jul, der var Julegilde på Bækmark, og Folkene sad inde i Folkestuen og spilte Kort. De spilte »I Brudeseng« og enhver sagde, når de andre spurgte ham, hvem han vilde have til Kjæreste. Så er der en af Karlene, der siger, at han vilde have den Jomfru, der gik i Haven. Ligesom han havde sagt det, så gik han ud, og han blev ude den hele Nat. Den...
Niels Skrædders Kone, Karen Marie, har fortalt mig, at hun kom til at tjene et Sted efter en Pige, som havde født i Dølgsmål. Hun havde født Barnet på sit Kammer og havde så gjemt det i Kommoden. Hvad andet, der følger med, det havde hun i Potten under Sengen. Så flyttede hun et andet Sted hen, og slet ingen vidste den Gang af, at det var sket. Da Karen...
Ved Kystvejen fra Svaneke til Nexø og en Fjerdingvej fra Nexø ligger Kurrehøj, hvor der boer Trolde. Der viser sig om Aftenen et stort, hvidt Svin, som følger Folk, der går forbi Højen, eller også en meget stor, brun Hund. De følger dem lige til Sogneskjellet, da forsvinder de på én Gang. En Mand skulde til Nexø efter Apothekersager og var ridende. Da...
Min Bedstefaders Fader, han var gået ad Nørre-Farup en Aften og vilde til Hillerup. Da han så gik, kom han til at følges med en gammel Kone, der havde en Kyse på af de gammeldags, der står sådan langt frem, og allerbedst, som de går, så tager hun sådan i Siden af Kysen med Hånden, som jeg nu gjør, og kiger om efter ham. Så kom de til en Grøft, og der...
da.etk.DSnr_05_0_00585
Imens Kirken var i Slotsgården i Silkeborg, blev der klaget til Præsten over, at det spøgte på Kirkegården om Aftenen. Præsten vilde ikke tro det, men da der gjentagne Gange blev klaget til ham over det, så siger han en Aften til hans Karl: »Kan du nu i Aften tage en Øgpude om Halsen og gå op på Kirkegården.« Karlen var kjed af det, men Præsten sagde:...
Ned gjennem Tinning og Norringure Skov fra »Skovfryd« til Hinnerup har der fra gammel Tid gået en Vej, som kaldes Grevevejen, og af hvilken der på enkelte Steder i Skoven endnu sees Spor. Til den Vej er knyttet det Sagn, at en Herremand, som man kalder »den onde Parsberg«, og som i gamle Dage boede på Jernit, i mørke, stormfulde Efterårsnætter skal komme...
