Der kom 12 rovere til Ildsgård på juleaften, og manden sad inde ved dem, men konen, der var frugtsommelig, gik fram af æ vej og tog en hest og red til Hald for at hente ryttere. De 11 fik de fanget, men den 12te tog flugten. Han kom deromnogle år mod og havde en kone med sig, og da var det barn, Ildgårdskonen den gang gik med, vokset op. Begge mænd...
I Bedsted i Ty fortælles der om en præst, som skal have levet der for lang tid siden, at han holdt så meget af at gå på kirkegården om natten og færdes mellem de døde. En gang var der en karl, som vilde forskrække ham og i den hensigt tog et lagen over sig og gik op på kirkegården. Da præsten så ham, sagde han til ham: »Er du en levende, så tal; men er...
Den gamle pastor Flensborg i Vellev var slem til både at bande og spillekort; ja, han bandede sådan, at man kunde tænde ild i et stykke træ ved hans gnistren og tordnen. Nu havde den gamle pastor Jensen i Hovlbjærg en ung huslærer til at læse med sin søn, der nok havde været på latinskolen, men ikke der havde kunnet følge med. Samme huslærer var...
Et lille stykke syd for Visborggård ligger ved Hobro landevejen en stor kampesten, om hvilken der blev mig fortalt følgen de sagn: I sin tid levede der på Visborggård en herremand, som var så forfærdelig slet. Han havde en god og elskværdig kone, men holdt ved siden af en fransk maitresse, og da hans kone blev ham mere og mere til ulejlighed lod han...
Vrejlev kloster var et nonnekloster. Der fortælles, at en underjordisk løngang var anbragt af munkene på Børglum kloster fra dette hen til Vrejlev, så at munkene og nonnerne stadig stod i forbindelse med hinanden, hvad der tit drog sorgelige følger efter sig. Derfor var det heller ikke så sjældent, at én af nonnerne blev indmuret, og der skal være...
da.etk.DS_03_0_00982
Tvis kirke ligger meget ubelejligt i den ene ende af sognet. Den skulde have stået midt i sognet, men troldene rev ned ... En klog mand rådede Tvisboerne til at spænde to stude for en tohjulet vogn; på denne skulde de lægge nogle af stenene, som skulde bruges til kirken og ligeledes noget tømmer, så skulde de om aftenen slå studene værgeløs ud . . ....
Ditlev fortæller, at han en aften gik over en hede i Vive, og så kom han i nærheden af et hus, der lå ved siden af vejen. Der stod en torveskrue og brændte lige op mod huset. Han giver sig til at løbe for at vække beboerne, men da ban kommer på den anden side af huset, marsjerer torveskruen ud i heden på den modsatte side af vejen, og der fulgte den med...
Hver aften a til min seng går, tolv Guds engle om mig står: To ved mit hoved, to ved min' fodder, to ved min sid', to mig oppevækker, to mig nederdækker, to følger mig i Herrens hus, vogter og bevarer mig fra ildebrand, fra tyveband, kirkens band og alt det, der er i skadekonens (o: Djævelens) hånd. Ved Vejle fjord. W. Kyhn.
Syv koner vilde følges ad til en barselkone, og så skulde de over et vand. Så klagede de dem for, hvordan de skulde komme over det. Men i det samme så de en hest, der stod ved dem ved siden af vandet, og da de nu fik sigt på den, vilde de ride over. Så tog de deres hosebånd og bandt sammen til tojle, og nu begyndte de at sætte dem op. Da der var kommen...
Der var en gang en jæger, han var så ivrig på jagten, at han ønskede, han måtte jage til evig tid, så måtte Vorherre for ham beholde Himmerig. Hans ønske opfyldtes også, så man endnu ved nattetid kan høre ham suse i luften, og hans tre hunde: Sink, Dink og Falli med gloende tunger ud af halsen følger ham. S. P. Rasmussen, Ås.
Når man følger vejen fra Torso mølle til Ajdt, kommer man om ved en bakke, der er overgroet med småtræer og buske, og efter eu tidligere ejer kaldes Søreii Ajdt's skor. Der vilde børnene gjærne soge hen for at samle jordbær. En lille pige fra Tungelund, som gik meget derud, forsvandt en gang sporløst. Folk havde set hende gå ind i skoven, og i flere dage...
Min fader boede i Molgårde i Søby sogn, mens han var ladefoged på Søbygård. En aften, han gik hjem, havde han eu skjæppe malt på nakken. Den lå og vippede, og så var det, som der gik en lyd bag ved ham og sagde lige så bestemt som posen: "Vip, vip!" Da han var kommen op til laudevejen, hvor der lå en svær høj, som imidlertid nu er kjort væk, gav det et...
Min mand, Ludvig, var ovre på Hesthave at pikke. Så kom der en ved aftenstid, der gik post, og folkene sagde da til Ludvig, om han ikke vilde give tid lidt, posten og han kuude følges ad. Jo, så kom de også til at folges ad på vejen til Rødding. Da de kom næsten til Hesthavehø'j, sad der to bitte drenge ved siden af vejen med spidse luer på. De tii (o:...
Præsten i Vejle, hr. Vitrup, skulde ud i sit anneks på landet og begrave to lig, hvoraf det ene var et fattiglem, og det andet en stor gårdmand. Da han kom til kirken, var ligene sat ned i gravene, og begge ligfølger stod ved gravene, der var tæt ved hinanden. Så tog han fejl og holdt den tale over fattiglemmet, som han havde bestemt til gårdmanden, og...
En mand fra Magleby på Langeland var en nat gået til Skovsgård for at stjæle får. Han fik også fat i et godt stort et og trak afsted med det hjemefter. Men han var bleven vel silde på færde, og då han var kommen ud i Tryggelev, var det begyndt at dages. Af forsigtighed begyndte han nu at se sig omkring og opdagede da, at hele gårdens fåreflok var fulgt...
Når man harker ål, står man i forenden af en bå eller en eg, der kan drejes rundt, og med en harke i hånden som man fører ud til begge sider. Harken er dannet omtrent som en hølé med et langt skaft. Det nederste tværstykke sidder, hvor lebladet har sin plads, og følger bunden. Op ad skaftet sidder en hel del grene, den ene kortere end den anden, og den...
En mand havde solgt en stud, men kom i tanker om, at han havde forsolgt sig. Så taler han med sin nabo om det, inden han afleverer den. Men a vil jo ikke lade handelen gå tilbage for det, siger han. Ja, da kunde han lære ham et nemt råd til, hvordan han kunde få det gjort tilbage og endda redde æren. Nu leverer du ham jo studen og lover, at du leverer...
En gammel skrædder, Alfast, ved Besser kirke, var bydemand i sognet, og han var altid ude om at spille folk et puds, når det kunde lade sig gjøre. En gang var der bryllup et sted i sognet, og der havde de til spillemand en mand, som var bekjendt for at være lidt nærig af sig. Det var, før lamper kom i brug, og det var Alfasts bestilling blandt andet at...
da.etk.JAT_04_0_00151
Der var en kone, som altid gik så aparte klædt. Når hun gik i kirke, havde hun blandt andet tre sløjfer på med forskjellige kulører. De skulde være for troen, håbet og kjærligheden.
Væd Hyldebroen, en bro nær ved Brattingsborg på vejen til Krogsgård, har Samsingerne slået en ridefoged ihjel, fordi han behandlede dem hårdt, når de gjorde hoveri til hovedgården. En anden gang gjorde Pilemarkerne opror, fordi det blev dem nægtet at komme ind pa gården om morgenen, da de kom for at begynde deres arbejde. Ridefogden stod da i den nordre...
