Kylling-Søren blev sidste gang greben i Hidbæk. En pige i en gård, det var Kristen Mikkelsens, var en aften ude at malke, og en lille stumphalet hund, de havde, var fulgt med hende ud. Så holdt den det henne ved ovnen og blev ved. Hun gik så ind og sagde, at hun kunde da ikke vide, hvad det var. Kristen Mikkelsen greb bøssen fra bjælken, sprang ud og...
En pige skulde igjennem en skov. Midt i denne seer huu en hule, som hun af nysgjerrighed gik ind i. Næppe var hun kommen ind, før hun hører, der kommer nogen. I sin befippelse skjulte hun sig bag en vældig vintønde, hvorfra hun så en hel del del dragne karle komme slæbende med en ung smuk pige, som de dræbte. Hendes legeme kogte de og åd. Deraf blev de...
Fynshoved ved Nordskov var i ældre tider bevokset med skov, men nu er der ikke spor deraf. På den tid boede der nogle rovere der, og der findes endnu to steder, hvoraf det ene kaldes den store, og det andet den lille Hover dal. De var i alt 14, 2 gl. folk og 12 unge karle. Nu var det en juleaften, de kom til Grønlund (Brokdorf) for at plyndre. De traf...
Det var almindelig bekjendt, at der i Bybækkes skov var rovere, og ingen turde færdes der igjennem ved nattetid. Så var der en guldsmed, som havde gjort noget sølvtøj i stand og skulde til Tirsbæk med, og han havde en hæslig stor hund med sig. Da kommer han til en stor mandsperson, der kommer med en økso på nakken, og han giver sig i snak med denher...
Om en vis pastor Schlegel på Lolland fortæller man, at han kunde gjøre en del hemmelige kunster. Han beskrives som en gammel pussak, der i selskaber gjærne gik og stampede omkring for sig selv, og var ved sådanne lejligheder ofte gjenstand for sine kollegers vittigheder og indfald. Således fortælles der, var han engang sammen med sine nabopræster til...
Det var i Svenskekrigen, det gamle Fønixborg blev ødelagt. Det skal have ligget vesten for, hvor det ny er bygt. Det var et stort slot den gang, og der var en løngang fra kjælderen i slottet og ud efter skoven te'n. Den mand, der på den tid ejede gården, havde tre døtre, og dem jagede han ind i løngangen og bar også alt hans sølv og guld derind og murede...
Det traf sig en gang, at en vejfarende karl kom ind i en bondegård i nærheden af Kolding. Da det var imod aften, bad han om nattely, som han også fik. Imidlertid havde bonden en kjøn datter, som karlen fik lyst til, og han fik da gjort sådan aftale med hende, at han besov hende den samme nat. Da nu ulykken var sket, begyndte pigen at jamre og klage sig,...
Iskjellet mellem stenbroen og møddingen skrås for en stalddør i en gård i Randrup, Vestervig, har stået et trækors, hvorpå der var følgende indskrift: Det er for ingen overtro, men til et et stadigt minde st. Tøgers kors i dette bo, som Inu her kan finde. Da Tyboernes apostel, st. Tøger, drog omkring og forkyndte Guds ord, kom han også til den nævnte...
Da Højslev kirke skulde bygges, begyndte de på Nørgærds mark på en sten- eller grushøj. Dernæst tog de fat et stykke osten for på St'àttebakke (Stykkebakke). Men heller ikke der kunde værket lykkes. Så var gode råd dyre. De spændte et par stude for en slæv (d: stenslæbe), og en aften læsser de en stor sten på den, og så går studene på deres egen regning....
da.etk.DS_03_0_00921
Hos en gårdmand i Bostrup ved Norre-Snede var der en dag fremmede, og da de var alvorlige folk, havde de taget salmebøger og sad nu og talte om gudelige ting, mens tjenestepigen gik ude i kjøkkenet og passede sin gjerning. Pludselig hører hun en vogn kjøre ind i gården, så én og nok én cg så fremdeles. Det undrede hende, at ikke hendes husbond og...
En mand her oppe fra marken var kjorende i Gjodvad efter aftægt til en kone, der var hos ham. Konens fader sad i bagkurven og vendte hovedet bag ud. Da de kommer til Oredal, siger hans datter til ham: c Hvad sidder I sådan og vender jer efter? siger han. Da de kom lige oven for Tulstrup kirkebakke, løb bæsterne lidt rask ned ad. Så snoede den gamle sig...
Ellekjællingerne kom ind om aftenen i Søndergård i Nielstrup og tappede 61. Det var min moders faders fødegård. Den gang havde de udskåwr på stuehusene, og der havde de deres gamle 61 og mjød gjemt. De blandede nemlig mjod der, for det var en stor gård. Så havde de en plejepige, der var af familien, hun var ellers henne fra SonderBorup ved Randers, og...
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. God dag, hr. pastor, siger han. God dag, Søren. A har to...
Jens Dige var fra Digegård i Nors, og det var en rigtig spilopmager. Han var kjendt med min bedstefader. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de skulde kappes til Tisted. Bedstefaders kone ser, at han klæder sig så forfærdelig let på, og spørger ham så om, hvorfor han gjør det. Jo, han skulde i følge med en gal mand. Den anden kommer omsider og...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Biskop Tage Millier var meget pedantisk med påklædningen. En gang kom han ud til Grene på visitats, og der var en lærer Anders Fugl. Han havde først været bogbinder og blev så skuespiller, men i Viborg blev han trakteret med rådne æbler, og så vilde han til at være skolelærer og fik examen. Han var et godt hoved, men kunde ikke synge, og avtoriteterne...
