Lav a var en bitte Tøs, da kom der en Dag en Pige ind til mine Forældre, hun var fra Krajbjærg og havde været i Århus, og nu vilde hun hvile sig lidt og så over til Elsted for al være ved hendes Søster om Natten, for det var blevet Aften for hende. Så siger min Moder: »Du skal tove lidt og have en Tår Kaffe, og så kan Ane følge lidt med dig på Veje.« Ane...
Der tjente en stor Dreng i Kristen Mortensens Gård i Tørring, ja, han var vistnok konfirmeret, og han kunde nu se så meget. En Aften vilde han gå over i hans Seng i Karlekammeret, og da så' han en stor Hund, der kravlede langs hen med Møddingen. Stalddøren bestod af to Halvdøre, og da han nu kommer derhen og får Døren op, da er Hunden der og rejser sig...
Der var en Gang to Karle, der var allieret om, at de skulde til hverandres Bryllup. Men i al Formidlertid døer den ene ugift. Den levende bliver en Tid efter forlovet og skal bo i Kirkegården ved Kirken, og det bliver til Bryllup. Da han så var viet til hende, og de går af Kirken, kommer han i Tanker om, hvad han har lovet den afdøde. »Der er jo også...
En Karl og en Pige havde svoret hinanden Kjærlighed i Liv og Død. Så døer Karlen og bliver begravet. En Aften var Pigen ude at spasere, og da kommer han ridende på en sort Hest, men Sadlen var så blank. Så siger Karlen: »Død Mand rider rank, Månen skinner blank, frygt ikke, lille Maren!« De bliver så ved at følges ad til Kirkegården, der red han hen. Så...
Der var en Nisse i en Mølle, og ham havde de sådan et Spektakel med om Efteråret i den Tid deres Køer kalvede. Han vilde altid ligge og brøle i Grævningen, og når Pigerne så kom op og slæbte af med ham, slog han en Skranni op og var igjen Nisse. Så får de en fremmed Pige til November, og Pigen, der blev i Gården, siger til hende: »Vi skal døje noget i...
D er var en Nisse her nede i Vestergård i Søndbjærg, og så var der én i Søndergård, de to kunde ikke forliges. En Aften skulde de til at kjæmpe med hinanden. Vestergårdsnissen kommer til Manden og siger: »Kan du ikke hjælpe mig i Aften?« »Ja, hvad skal æ gjore?« »Det kan æ sige dig. Der kommer trilrende et gløj Hjul fra æ Søndergård, og der skal du...
Der er en Landsby, a tror nok, den hedder Snerup, og i Nærheden ved den boede en Bjærgmand, han havde et stort Engskifte, og nærenstid han fik Høet derfra om Året, så måtte Folk godt græsse i hans Eng, men de skulde fly ham en Karl hvert År til at hjælpe ham at slå Engen. Det kunde nu være slemt nok, for den Karl kvælld han, og der var så næsten ingen,...
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
Der ligger en Høj her ude på Marken nordøst for Væggerløse, og den hedder Blishøj. Den gamle Mand, der ejede Gården, hvis Mark Højen er på, han hed Rasmus Røsse, og han havde en Pige, hun lå træt og svedt hver Morgen, og de kunde ikke få hende op. Så beklager hun sig over det: »Ja, jeg kan ikke komme op,« siger hun. De blev da kloge på, hun var oppe at...
Der var en Mand, der skulde til Mølle, og han havde Stude at kjøre med. Da han så skulde hjem igjen, var det blevet i Halvmørkningen. Som han så kj ører forbi Kjeldsbjærg, tykte han, der kom en stor Kat springende lige ud af Bakken og hen til Vognen og så op i den og sætter sig på Mølleposerne lige bag ved ham. Der sidder den så nok så fornøjet og bliver...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
A er født i Lundgård i Alstrup. Dér havde vi iblandt andre en mageløs god ko til at malke. Men med ét blev hun så underlig og stod og hængte med hovedet ned i jorden, og mælk var der ikke af. De kunde ikke begribe, hvordan det kunde være. De havde et karlekammer med væg lige op imod nødset, og dér inde lå en dreng, som hørte, det malkede der inde om...
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun,...
Min fader skulde en gang hen og nave en hest åreladt. Da han kom hen efter Fuldbro mølle, kom en Nordmand imod ham med en tværsæk på hans nakke. Så spørger han om, hvor han vilde hen med den hest i dag. Ja, han vilde da hen til en mand, der boede på den anden side opå Fuldbro mølle. »Du kan godt blive hjemme med den hest i dag.« Min fader brød sig ikke...
Det var også en klog mand, der fik Randrups bøger, han hed Per Jakobsen og boede i Stisirup. Så havde han eu nabo, der var meget uhegnsk, hans søn har gården endnu, så det er ikke længere siden. jMu havde han et par stude, som var slemme til at gå i Per Jakobsens korn, og så kommer han der op og ser, hvordan de har gjort sådan en sand i kornet. Så...
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
For flere år tilbage har der været adskillige sættekonger omkring her i landet, og iblandt andre skal der have været én på Tyrrestrup i Søvind sogn, og én på Torupvolde. Ham på Torupvolde var farbroder til Ter Ipsen på Tyrrestrnp. Denne sidste var en rigtig ondskabsfuld karl, en gudsforgåen skurk, efter hvad der fortælles. For at han kunde blive enerådig...
I Kirke- Værløse lå før en gård, som nu er udflyttet. Manden er gammel og har nu afstået den til sin søn, der hedder Jens Jørgensen. Den gamle var slem til at bande og bad tit til, at Fanden måtte komme og hjælpe ham til rigdom. Han var altid i kroen, når det kunde ske, og da han boede tæt ved, så skete det tit. Hver aften kom han sent hjem derfra. En...
I Kjældernæs eller Saltvig ligger en gård, hvor der i sin tid var et rædsomt spøgeri. Det begyndte så småt i November, tog til og var stærkest i julen og tog så af i Januar. Folkene på gården så nemlig, når de om aftenen gik ned i stalden for at fodre hestene af, hyppig en lille nøgen barneskikkelse enten i selve gårdspladsen eller på hakkelseloen, når...
I Hvidbjærg by på Tyholm boede der en snedker, som hed Anders Klemmensen, og han havde tre sønner, der brugte samme håndtering. De to yngste var hjemme hos faderen, den ældste var meget blandt fremmede, fordi han var den dygtigste; men nu hændte det, at den ældste blev kjæreste med en pige, og hun fødte ham et barn. Da faderen fik det at vide, sendte han...
