Når frøerne følger med kornet hjem fra marken, far vi snart regnvejr. L. E. L.
Det ene slags vejr hævner det andet. (Efter langvarig tørke følger længe regn). 31618. Kr. Andersen, Kjertinge.
Sorgekoner er de koner, der følger med liget til kirken. Det er ikke de samme, der pynter ligene og lægger dem i kiste dagen før begravelsen. Når en husmand blev begravet, var der kun én vogn, og mændene gik til kirken. Rask mølle.
da.etk.JAH_04_0_00250
Nar folkene skulde til hove at hoste, vilde de jo gjærne følges ad. De lyttede da efter, om slibetøjet ikke skreg et sted, og når de hørte det, skyndte de sig og>a med at fa slebet. Man vilde altså have det sådan, at slibestenssvinget kunde skrige. H. P. Nielsen, Sejling.
På sin rejse kom kongen (Frederik den fjerde) til Bomholt fra Tvilumgård af. Så tog han derind, der boede den gamle Maren Bomholtes som enke. Han var bleven torstig og bad om noget at drikke. Så giver hun ham noget øl at drikke af et lerkrus. Dernæst skulde hun med ham ud at vise ham vejen efter Tolstrup. Hun følger da med ham op på Storehøj, og der...
Der går en gammel Herredsvej fra Bræsten Kro ned over Vingsted Mølle og så ad Ødsted, Mejsling, Stubberup og derfra ud til Chansseen. Når den har fulgt den en lidt, så går den ad Tyvkjær og Øster-Sundstrup og så ud til Snoghøj-Vejen. Norden for Bræsten går den ad Balle og Gammelby og kommer så til den gamle Viborg-Vej. Ude Jørgensen, Lindeballe. Vejle A.
Her er mange Fortællinger om, at Folk er bleven fulgt hjem af Lygtemanden, og man måtte så betale ham for det ved at kaste et Pengestykke på Flammen, hvorpå den forsvandt. Chr. Olsen, Store-Toroje ved Fagse.
da.etk.DSnr_02_J_00002
Rind Kirkes Vare er et Par Lam, der følges ad, som de er koblede. Jens Møller, Fårup.
Da præsten i Henne skulde brændes, bad en gammel kone om hans tøfler. Men han smed dem for af i ilden og sagde: »Hest og grime skal følges ad.« Der er en lille sort plet i marken, hvor der ingen ting vil gro. Der skal det være, han er brændt. Thomas Jensen, Henne.
Mens a var hjemm6 i Fristrup, fik vi en fremmed stud. og den vilde aldrig følges med de andre hoveder, men rende sin vej. Så vænnede min moder ham til del, og det foregik omme osten for det østre hus. Siden den tid vilde han godt gå med, og hver eneste aften, når hovederne blev drevne hjem, gik han af sig selv om på det samme sted, hvor han var bleven...
En mand gik en aften om hosten hjem for at se til kone og børn, og hans vej gik igjennem True by. Da kom en hare til ham på gaden og gik nok så pænt ved siden ad ham, han lod den gå og hverken talte til den eller jog efter den ; men de blev ved at følges ad, til de kom til en gård, hvis det var, har jeg glemt. Da blev haren borte, det skulde nok være...
Når den gamle, ham du véd nok fra Allinde-lille, gik til kirke, blev han altid fulgt af en ræv, der ellers havde sin plads på havediget på hjørnet. Jg. Hansen.
Bogen Cyprianus går tre gange i arv og følger den tredje ejer i graven. Nik. Chr.
Ovre i Salling efter Grætrup til var der så meget gjengangeri ude på marken, det råbte og sagde: "Hvor skal a sætte det?" Det gik i mange år med den snak, og folk hørte det hvert efterår lige før jul, men ikke andre tider. Så er der en karl og en dreng, der følges ad, og de hører det. Da siger drengen: "A tror, a siger til ham, han kan sætte, som han...
da.etk.DS_05_0_01500
A har set to store personer, der kommer ind fra Astrup-Nørskov og følger skjeldiget over til Vilhelminelund. Der er tre skridts afstand mellem, og det er mandspersoner. En sergeant Bang, der boede her i byen, har også set dem. niels kristian jinsen, astrup.
Når man følger landevejen fra Kragelund efter Knudsirup, kommer man, lidt før man når Stenholdt, om ved tre høje ved siden af vejen. Den midterste skal en af småkongerne være begravet i i gamle dage. og i hver af de to høje ved siden afskal være nedlagt en guldkalv. J. Jensen, Refsh.
For mange år siden gik en mand en aften på Glud gade. Ligesom han nu bedst går og tænker ingen ting på, får han et lys at se ved den ene side af ham, og det blev ved at følges med ham. «Da vil a ikke have ham at følges med,» tænkte manden, og så vender han sig lige om til det og siger: «Gå væk, dit svin!» Det første han havde sagt det, så var lygtemanden...
En mand kom en aften gående på vejen fra Kolby til Pilemark, ved hvilken lejlighed han modte en ligskare. Da den kom i nærheden af ham, gik han til side og betragtede den, og kunde nu kjende én af følget. Den mand, han kjendte, døde kort efter. Jens Tunbo ved N. P. Olsen.
Min moder har tit formanet mig til at gå ved siden af vejen ved nattetid, for går én midt ad vejen og kommer imod noget, kommer én op at kjøre, og følges man med nogen, så må én endelig ikke snakke til dem imens, ellers kan man falde af og brække arme end ben. Når én kommer i møde med ligskaren og kommer op, går det så ujævnt, og det er, ligesom én...
Henne ved Rode i Skjbrring sogn der vilde elledrengene følges hjem med hjordedrengeue om aftenen. Der var en tre gårde, de skulde til, og når de kotn så tæt op til gårdene, så sprang elledrengene lige så stærkt, som de kunde, ned ad eliemoradset igjen der vesten for. Peder Hansen, Hårup.
