Rind Kirkes Vare er et Par Lam, der følges ad, som de er koblede. Jens Møller, Fårup.
Da præsten i Henne skulde brændes, bad en gammel kone om hans tøfler. Men han smed dem for af i ilden og sagde: »Hest og grime skal følges ad.« Der er en lille sort plet i marken, hvor der ingen ting vil gro. Der skal det være, han er brændt. Thomas Jensen, Henne.
Mens a var hjemm6 i Fristrup, fik vi en fremmed stud. og den vilde aldrig følges med de andre hoveder, men rende sin vej. Så vænnede min moder ham til del, og det foregik omme osten for det østre hus. Siden den tid vilde han godt gå med, og hver eneste aften, når hovederne blev drevne hjem, gik han af sig selv om på det samme sted, hvor han var bleven...
En mand gik en aften om hosten hjem for at se til kone og børn, og hans vej gik igjennem True by. Da kom en hare til ham på gaden og gik nok så pænt ved siden ad ham, han lod den gå og hverken talte til den eller jog efter den ; men de blev ved at følges ad, til de kom til en gård, hvis det var, har jeg glemt. Da blev haren borte, det skulde nok være...
Når den gamle, ham du véd nok fra Allinde-lille, gik til kirke, blev han altid fulgt af en ræv, der ellers havde sin plads på havediget på hjørnet. Jg. Hansen.
Bogen Cyprianus går tre gange i arv og følger den tredje ejer i graven. Nik. Chr.
Ovre i Salling efter Grætrup til var der så meget gjengangeri ude på marken, det råbte og sagde: "Hvor skal a sætte det?" Det gik i mange år med den snak, og folk hørte det hvert efterår lige før jul, men ikke andre tider. Så er der en karl og en dreng, der følges ad, og de hører det. Da siger drengen: "A tror, a siger til ham, han kan sætte, som han...
da.etk.DS_05_0_01500
A har set to store personer, der kommer ind fra Astrup-Nørskov og følger skjeldiget over til Vilhelminelund. Der er tre skridts afstand mellem, og det er mandspersoner. En sergeant Bang, der boede her i byen, har også set dem. niels kristian jinsen, astrup.
Når man følger landevejen fra Kragelund efter Knudsirup, kommer man, lidt før man når Stenholdt, om ved tre høje ved siden af vejen. Den midterste skal en af småkongerne være begravet i i gamle dage. og i hver af de to høje ved siden afskal være nedlagt en guldkalv. J. Jensen, Refsh.
For mange år siden gik en mand en aften på Glud gade. Ligesom han nu bedst går og tænker ingen ting på, får han et lys at se ved den ene side af ham, og det blev ved at følges med ham. «Da vil a ikke have ham at følges med,» tænkte manden, og så vender han sig lige om til det og siger: «Gå væk, dit svin!» Det første han havde sagt det, så var lygtemanden...
En mand kom en aften gående på vejen fra Kolby til Pilemark, ved hvilken lejlighed han modte en ligskare. Da den kom i nærheden af ham, gik han til side og betragtede den, og kunde nu kjende én af følget. Den mand, han kjendte, døde kort efter. Jens Tunbo ved N. P. Olsen.
Min moder har tit formanet mig til at gå ved siden af vejen ved nattetid, for går én midt ad vejen og kommer imod noget, kommer én op at kjøre, og følges man med nogen, så må én endelig ikke snakke til dem imens, ellers kan man falde af og brække arme end ben. Når én kommer i møde med ligskaren og kommer op, går det så ujævnt, og det er, ligesom én...
Henne ved Rode i Skjbrring sogn der vilde elledrengene følges hjem med hjordedrengeue om aftenen. Der var en tre gårde, de skulde til, og når de kotn så tæt op til gårdene, så sprang elledrengene lige så stærkt, som de kunde, ned ad eliemoradset igjen der vesten for. Peder Hansen, Hårup.
Der er en lille lavning i vejen mellem Mølby og Andsager, der kaldes æ Fadervorsdal. Der holdt de stille, når de kom kjorende med et lig fra den kant, og så skulde hele følget stå af og læse deres fadervor. Den samme skik havde de fra Østersognet, og der holdt de vist stille i Malling dal (?), den er på vejen imellem Stenderup og Andsager. Lærer...
Den jænn ti vil gjærne betål den anden, siger bonden. Efter lang tørke følger ofte megen væde og omvendt.
Pastor Schmidt i Værum skulde holde en ligtale over en baron Rosenkrantz. Men han fik blot sagt: Han var en hædersmand. Dette gjentog han nogle gange, og* da der så blev en stor standsning, blev følget kjed af det og gik ud af kirken med liget. Min broder var god til at gå på jagt, og da han gik til konfirmationsforberedelse, skod han af og til en hare...
da.etk.JAH_06_0_00772
Kristen Degn var til overhøring, da han var 12 år, og han svarte bispen så godt, at han vilde have givet ham hans guldur, når han vilde have fulgt med ham og så studeret til præst. Men han svarede og sagde, at han havde nok i hans egne synder at svare til, han vilde ikke have de andre deres også. j. B. og M. H. Lille-Tåning.
I Kristiansdal i Jebjærg skal der også have huseret en so. Vor nabo fortalte en gang, at hans gammelfa'r, da han en aften i mørke kom igjennem dalen, borte noget pusle og sige: Øf! Han blev forskrækket og skyndte sig hjem, men syntes stedse at høre noget bag ved sig. Se sig tilbage turde han ikke, men idet kan foer ind ad sin dør, hørte han tydelig...
En kone i Fårup på Mors, Malene hed hun, fortæller som følger: "A wå jæ" gåy we å bååpf, som a wa så tit. Så gik mi sæl æ kow en å g-oor i æ dæjjtråw." Man spurgte hende da: "Hvordan kunde I så æde det brød?" "Håhåå, di kun mi sæl åler se/ et, di kun liigf smååg- et."
En skovrider Bredahl, der boede i en gård i Ejer by, han var tvegjænger, og det var de begge to både ham og hans hest. Når de Ejer mænd tog til Horsens om torsdagen, så kunde han ride på hans hest og følges med dem og drage til Horsens ligesom dem, men når der så var et par af dem hjemme og drog ad skoven for at knibe et par læs træ fra herskabet, så...
