En kone fortalte, at hun som ung pige en gang havde været i besøg et sted i flere dage. Den første nat, hun sov der, fik hun e natmål. Om morgenen, da huu fortalte det, sagde folkene, som hun var i besøg hos : «Det er da underligt, hver gang en af vore dotre har sovet i den seng, har de også al tid haft e natmål.* Sengen blev nu flyttet ned i et andet...
E natmål (maren) er i skikkelse af en sort puddelhund, og det begynder da nede ved tæerne på et menneske og strækker sig så helt op til hovedissen; men det kan kun de folk se, som er fødte i rnidnatstunden. En mand, som var slemt plaget af e natmål, sogte råd derfor og fik også et sådant, som så skulde udsees af én, der var født i midnatstunden, da den...
Nogle mænd fra Sundeved havde været til Flensborg med korn. Da de rejste hjem, var de inde i en kro i nærheden af Gråsten, og der drak de så meget, at de næsten hverken kunde gå eller stå. Da de nu kom ud, sagde den ene: <Bare æ da haj hai et gammelt asen å ri jern å.» I det samme opdagede han et sådant et, som græssede ved vejgrøften. Han satte sig...
Der boede en gårdmand i Dybbøl, som hver aften plejede at sætte et fad grod med smor i ud på kværnen til en lille nisse, som havde sit ophold der på gården. En aften havde pigen sat s morret underst og grøden ovenpå...... Ikke andet at gjøre, end at han måtte se at finde en ko, som var helt mage til den, ban havde slået ihjel. Men den var ikke så nem at...
I en gård i Dybbol sad nissen en dag oppe i en luge (lem), stak benene ud og sagde til hunden, som stod nedenfor: «Pus mæ den fodlall, pus mæ den fodlall!» Én af karlene, som hørte det, listede sig hen ad loftet og skubbede til nissen med en fork og sagde til hunden: «Pus ham no begge forrelall!» Men næste nat, da karlen sov, tog nissen ham og lagde ham...
På en gård boede en lille nisse, men ejeren af gården var ikke rigtig god ved ham, ti han gav ham aldrig grod med smor i på juleaften og andre helligaftener. Der var heller ingen lykke for ejeren, alt gik tilbage for ham og omsider måtte han sælge gården og kiobe et lille sted der i nærheden. Men karlen, som havde tjent der på gården i flere år, længtes...
En gårdmand i Dybbol stod i et meget venligt forhold til nogle små nisser, som boede der i nærheden, og disse bragte bestandig så meget til gårde, at der var stor rigdom dér. Da manden så døde, kom en dag en lille nisse til sounen og spurgte, om han vilde stå i det samme forhold til dem, som hans fader. Det vilde sonnen ikke svare på, uden nissen kunde...
En mand kom en aften ridende forbi en høj, hvor der boede små nisser, disse havde stort gilde, og højen stod den aften på guldpæle, og de små nisser dandsede nok så lystig både inden i højen og udenfor, og de drak af guldbægere. Manden spurgte nu, om han ikke måtte få lidt at drikke med. Jo, det måtte han jo gjærne, og en lille nisse kom løbende hen og...
Nogle små nisser, som boede i en høj i Dybbøl, så man ofte have deres tøj hængende ude, som det så ud til, for at tørres. Men en mand, som havde fået noget hos en nisse til at smøre øjnene med, så nu, at det var lutter guld. Marie Johansen.
På en gård på Als kom nogle små nisser ofte for at låne et og andet, når de skulde have gilde. En dag kom de igjen, og da bad de døtrene at komme med der ned i højen, da der skulde være barnedåb. Pigerne syntes også, det kunde være morsomt nok, og gik med. Om aftenen, da de atter skulde hjem, fyldte nisserne dem forklædet, som det så ud til, med...
Der er en lille høj ved udkanten af Dybbøl, som kaldes Hvilhøj. Forbi denne høj kom en aften en mand gående, og i det samme kom der en lille nisse løbende ud og sagde, om han ikke vilde hilse hjemme og sige, at Karl Kat var død. Da manden, som boede på Nybøl mark, kom hjem og havde siddet hjemme lidt, sagde han: "Det er sandt, ue ved Hvilhy kom en lil...
Jakob Damborg i Terndrup kjorte engang med Anders Ostergård. Så siger han: »Hvad vil du sætte på, at vi skal vælte lige så tit, som vi kan rejse os igjen.« Lidt efter skred vognen så stille om på jævn vej. »Det var nu den første gang.« Ja, han vilde ikke prøve det tiere. Kristen Bæk, Støvring.
A tjente engang længere vester i Vester-Hjermitslev. De havde hobjærgningsfolk selve st. Hans dag, og de skulde ned ad engene. Dér mødte de en ukonfirmeret dreng, og så siger de til ham: »Har du været i Norge i nat?« Det må han vel have sagt ja til, for så kom Morten Bruses koue løbende og overskjældte dem for alt det, der led var, at de vilde have...
Bomhusmanden ved Buskehuset havde heller ingen klokke, det vil sige den bommand, som døde 1806, men han regnede middagen efter solmærker, morgen og aften kom af sig selv. Aftenen målte han efter lampen, og da en mand fra Ørum engang spurgte ham, om det var langt hen på aftenen, svarede han. Det er reele mig to lamper tran hen i tiden. j. v. N., Ramten.
En Tybo havde engang flyttet nogle Mærkepæle, så at hans Lod var blevet større. Han gjorde det ved Nat, og da han gik hjem, syntes han, at Fanden fulgte efter ham; og da han gik ind ad Døren, fulgte Fanden med i Skikkelse af en sort Hund, som de siden ikke kunde få ud af Stuen. De sendte Bud efter en Præst, der forstod sig på de Sager, men han erklærede,...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
I præstegården i Søllinge skal det før have været slemt med spøgeri. En af de forrige præster anså man for at være en klog mand, og man troede om ham, at han var en dobbeltgjænger. En mand vilde engang stjæle æbler i præstens have, men da han kom ind i haven, stod præsten der og så på ham. Tyven fjærnede sig i en fart. Præsten sad ellers samme stund på...
I Brøndum har der også været en klog præst. Engang han var i Skive, ordrede han karlen til at skynde sig at spænde for og kjøre hjem. Da sad der en karl på bavediget med en sæk æbler, som ban havde villet stjæle fra præsten. Gravers Damsgård, Lem.
Bygningerne var så simple, at man ikke engang jævnede grunden, men husene lå op og ned ligesom grunden medførte, og når de opførtes på skråningen af en banke, så blev også tommer og gulv lagt på skrå. Hårslev. R. Balslev.
I ældre tid, inden rensemaskinerne blev almindelige, måtte tjenestepigerne rense sæden med et sold. Hvorledes giver eders sæd? spurgte en kone engang en airden. Når man har en dygtig pige, der kan tage noget i, bliver der en skjæppe af tre soldsving, svarede den anden, men i år har vi kun en tos, så skal der mere til. Chr. Weiss.
