Lige osten for Hans Jørgensens gård i Bredsten på en dalskråning grov manden en gang mergel, og der kom de til en stensætning eller et ror, sat op af sten, og det var sodet. De fulgte det et langt stykke; men blev ikke ved længere, for de mente, det gik helt over dalen op ad den anden, hvor der er et skovhoved, og der har man ment, roret udmundede, og at...
På Krajbj&rg mark i Hornslet sogn har ligget en kirke, hvoraf der endnu er svære levninger tilbage, og man kan tydelig se, at koret har endt med en rund apsis. Der fortælles, at en præst og en herremand var blevne uenige, og den sidste slog den første ihjel foran alteret. For den udåds skyld blev det bestemt, at kirken skulde rives ned. lærer...
På Agerskov kirkegård lidt nord for kirketårnet ligger der en sten (eller lå i det mindste 186566) med enderne i syd og nord, på hvis nederste ende, der vendte mod syd, var afbildet en saks og en pren. Skriften var allerede den gang udslættet, men gamle folk sagde, at der blandt andet havde stået: Med min saks og med min pren har jeg forhvervet mig...
Over Soby kirke er et hul, hvor tagstenene aldrig kan ligge fast. En herremand på Søby lod dem for et halvt århundrede siden nagle fast, men næste morgen lå de langt henne i marken. Så lod han en lille kvist bygge således, at den endte ud for det omtalte sted, da kunde det have sin gang, uden at der regnede ned på hælvingerne. Somme mener, at det er...
Når mændene i Ubberup var samlede, gik småfolkene omkring imellem dem og rykkede dem i håret og orene, hvilket gjærne endte med et indbyrdes slagsmål mellem mændene, da de fleste ikke kunde se de skyldige. f. l. Grundtvig.
Ved Udenøsbækken, der skiller mellem Vosnæsgàrds og Æ'rt/ro-godses ejendomme, bar det en mærkelig handel. Ved den ene side af den er der hoppentajer, og ved den anden er der frøer. I den søndre side af Kålå er der tåser, og i den nordre hoppentajer. Altså er der ikke hoppentajer længere, end hvor Kalvø ejendom ender ad Mols-siden. De folk, der har...
En gammel skolekammerat af biskop P. O. Bojsen, stod og arbejdede i en grøft ved Emmerlev, da biskoppen kom forbi. Manden hilste d\Tbt, og så sagde Boisen: Du skal ikke tage hatten af for mig. Den anden svarede: Ja, de ær endt få dæ, Peer, men de æ få dit bælle æmbet. Bispen blev noget flov ved det. Pastor Jensen, Ringeuæs.
Grarup kirke. Tårnet står her ved den østre ende. Det var i året 1819 i juni måned, at mange skolebørn var ved klokken en aften, da der skulde ringes. Da ringningen var endt, råbte børnene: Den, der kommer sidst ned, skal Djævelen tage. Da var der blandt drengene én ved navn Niels, som var lidt troskyldig, og han troede, hvad do andre sagde. For ikke...
Når hornene skal blive rige, må de bave en sølvskilling på sig deres dåbsdag til kirken. Jørg. H.
Indtil for henved en snes år siden avlede folk endnu meget hør og lavede selv deres herred og stribtow (b: halvuldne kjoletøjer for kvindedragter), men fik det vævet hos en væver. Min fader var skagemand og havde en skagemaskine, og han tjente meget om vinteren ved at skage folks hør. Han fik tre mark om dagen og kosten, og fire mark, når han tog hørren...
Det er vel 50 år siden, Peder Madsen i Roslev dode. Da han blev gammel, havde han ondt ved at gå over gården, for benene blev ringe på ham. Men når han kunde få hans ryg til stød ved balken ude i loen, så kunde han hukke sig så meget forover, at han kunde få i begge ender af sækken, og så kunde han lofte en tonde rug så højt op, at de andre kunde gå...
Byremse fra Birk v. Herning. A goer mi saen dæ neje, sa Wolle Skræje. De mo do mussel &t, s.t Kræn Fret, De æ bæst a folie væjen, så Niels Dæjn. Nej. Fanden rii mæ ær er ef, så Kræn M . . Da trower a sku de, så Anders K . . Ja pænnedo ær e så, så Pe P . . Dæ ka væær en nottebene om de, sa Anders U.. A, I er pennedø no æseler bwæjæn, sæ gi. Pe...
Som det blæser Mikkels dag, således bliver kornpriserne det år. Stille vejr om morgenen og tiltagende blæst, der ender med storm, tyder på, at korner bliver billigt om efteråret, men jævnt tiltagende i pris, så der bliver bøje priser o sommeren. Chr. 11. Møller, Kristian Andersen.
Davwen æ lanng, à træskowen tranng. mældmadderen smo à endt udden let àpo. tille àp à silde i sæng, Fanden sku tien hos Pe Hiwwlmand som dræng. Lærer Madsen, Kolby.
Et sted kom Tage Midler på visitats. Efter at denne var endt, gik han og præsten og spaserede ude i haven. Med et udbryder bispen: Gudbevares, sikke støvler De har på". Det var nemlig fedtstøvler, og de var blevne hvide af støv. Præsten fortsatte samtalen og lod som ingen ting. Kort efter siger bispen atter: Men Gudbevares, sikke støvler De har". Da...
Hr. Steffen Olesen i Swids prækede således: Herren kaldte på mig og sagde: Kom frem med dine får! men jeg svarte ikke. Se så kaldte han anden gang på mig og sagde: Stafen Olesen, kom frem med dine får! men jeg svarte ikke. Så tredje gang siger han: Stafen Olesens Ole, kom frem med dine får! Så måtte jeg til at svare: Nådige herre! jeg har ingen får, det...
I Dagebøl var det skik, at når et par forlovede snart skulde give bryllup, kom brudgommen i stor stads med bruden under armen til kirke og fulgte hende til frnentimmernes indgangsdor, hvor han med et buk anbefalede sig for på samme måde at hente hende igjen efter endt gudstjeneste. Derpå fulgtes de hånd i hånd til hjemmet, hvor et stort skibsflag vajede...
Om pintsen havde de mejjbog på torvet her i Ry. Hver pige kom med en krands og hængte op i den. Denne bøg var taget i skoven og så gravet ned der på pladsen. Så fik de gajelammene delt ud. Gadebassierne skulde bytte dem, og gildet endte med dands om træet. Ry-
En Kone i Nyrup var bleven syg, og Begen blev hentet. Han erklærede, at hun var forgjort, og om en vis Tid vilde den Slemme komme igjen. Men så fik han i Hemmelighed en Frø sat i Tøjr i hendes Sengehalm og beregnede, at efter en vis Tid skulde den give Lyd fra sig, det var så den Slemme, der kom. Så skulde de jo hente ham igjen. Da Frøen blev sulten, gav...
Da Løjtnant Busk på Skovsbo havde Bryllup, og Brudeparret kjørte hjem i lukket Vogn, standsede Hestene pludselig på Bakken uden for Gården og var ikke til at drive af Stedet. Brudefolkene stod da ud af Vognen, og nu gik Flestene. Ved Brylluppet viste der sig pludselig en Mand i en brun Klædning. Ingen kj endte ham eller vidste, hvor han kom fra, og han...
