Her i Vandel er enduu en bykjelde ved højre side på vejen efter Almstok. Der, hvor nu smedien ligger, var i ældre tid en bakke, der kaldtes Hjordebanken, og her samledes byens kreaturer, når de om morgenen skulde drives ud i heden. Der var drift ud til alle fire verdens hjørner, og hederne gik temmelig tæt ind til byen. Mogens Jensen, Vandel.
Etatsråd Teilmann førte en gang proces med en kreaturhandler om en drift stude, som de havde handlet om. Han tabte den, og den skal have kostet ham lige så meget som at bygge Lunderup op. Han byggede selv både Nørholm og Lunderup op og brændte selv stenene, og det var noget, der dot (o: duede) noget. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Der er to Gårde i Vinding, der hedder Påager og Hedegård. I Påager var de så plaget af Mus. Manden i Hedegård kommer en Dag og vil over til Påager, og da kommer han imod en Drift Mus. Så skriver han en Streg med hans Kjæp, og nu kunde de ikke komme længere. De løb så hen til en Videbusk, og den åd de helt op. Vinding S., Ulvborg H. Svenning Sørensen,...
For mange År siden kom en Isflage, hvorpå flere SkovshovedPiskere opholdt sig, i Drift, og da sang alle med høj Røst den Salme: »Nu bede vi den Helligånd« ud i Natten. De blev alle frelst. (Efter Hanne Petersen, Skovshoved.) Louise Ottesen, Charlottenlund.
Da pladsen her, som Folie skole nu ligger, var bleven jævnet, og der skulde til at bygges, så Rasmus Christensen i Blombjarg en aften, da han gik forbi, en drift hoveder, der lå på pladsen. Det var vel varsel for bygningen.
Kjæltringkvinderne kunde slå brysterne over skulderen, så børnene kunde sidde og patte på ryggen af dem. Kristen Mikkelsen, Elkjær, Grene.
Der var en stodderkonge i Ølgod, de kaldte Knud Kjællingbjærg. En gammel mand, Mads Nielsen fra Krog i Grene, gik omkring og tiggede til brandsted (hans hus var brændt), og han havde kun en lille plet ejendom til det. Huset kaldte Knud Kjællingbjærg Ransdam, der når det læses bagfra bliver til Mads nar. Men så blev han taget af Knud, og derfor digtede...
Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
Der var ingen opkastede veje nogen steder det fors a kan huske, kun énspor veje. Kr. Mikkelsen, Grene.
Nordost for Grene gamle kirke, tæt ved Sondergård, stod på et højt punkt for en 50 år siden et bavntræ. Det valen egestolpe, der var gravet ned i jorden og havde været brugt i krigens tid. Kristen Mikkelsen, Elkjær, Grene.
Her kjørte de i regelen kun til kjøbstaden om efteråret, De tog en tønde rug med, og så kjøbte de salt og jærn for næste år. Smør og æg og torv solgte de på papirfabrikken i Randbol, for der kunde de sælge alting. Denne fabrik brændte og omdannedes siden til klædefabrik. Kr. Mikkelsen, Elkjær.
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Der blev ingen nye bygninger opførte i min drengetid. De reparerede ved de gamle. Der var jo lervægge og stavrer med halmbånd om. Kristen Mikkelsen, Elkjær.
Manden i Fruegård, der var en Parcelgård fra Båstlund, han hed Jens Larsen. Han sagde en Gang til Morten Eskild: »A kan tage alle de Æg, dine Høns de lægger.« Da vilde han nok vide, hvordan det skulde gå til. Jo, han vilde stjæle en Håndfuld Byg fra Morten og give hans egne Høns, »så skal alle Æggene nok blive i mit Hønsehus.« Mortens Høns de kaglede...
De kunde ikke kjærne Smør til Eske Hansens i Karlskov. Så måtte de til en klog Mand, og han rådede dem til at sætte en Potte Mælk over Ilden, og det skulde de slå i Ilden, når det kom til at koge. De gjorde det, og så blev Niels Iversens Hånd i Gammelby skoldet. Ane Katrine Mortensen, Krog Mark i Grene, Dec. 1905. Ringive S., Nørvang H.
En Pige skulde kjærne Smør, lav Konen gik ad æ By. Hun sagde til hende, den Gang hun gik, te hun skulde nu hælde den Smule Fløde, de selv havde, i Kjærnen og så sige: En Skefuld af hver sit Fløde i Byen. Så gjorde hun også det, men hun tykte ikke, det kunde blive til noget, hun kunde lige så godt sige: To Skefulde, og da hun nu giorde det, så fik hun så...
En gammel Kone i Stilbjærg kunde kjærne mere Smør, end hendes eget Mælk kunde bære. Men hvordan hun bar sig ad med det, ved a ikke af. Ane Katrine Mortensen, Krog Mark, Grene, Dec. 1905. Ringive S., Nør van g H.
da.etk.DSnr_06_0_00574
En Aften mens jeg var hjemme i Frølund, havde jeg fået fat i Cyprianus. Jeg vidste nok, mine Forældre havde den, den var gjemt i Skatollet inde i Endestuen. Så sad jeg nu og læste i den; mine Forældre var til Julegilde, Pigerne var ude at malke, og Karlene var ude at ro dem. Så læste jeg, hvordan Fanden ser ud og gik omkring som en stor sort Puddelhund....
Den Gang, min Fader var død, flyt min Moder ind i et Hus, som de ejede i Vinderslev By, min Fader havde jo været Degn der, og der boede hun, til hun døde. Da hun så var død og lå Lig, var mine to Søstre hjemme, Stine og Juliane. Den første Aften efter, at de var komne i Seng, faldt Juliane strags i Søvn, hun lå uderst i Sengen, men Stine kunde ikke sove....
Da Kristen Mortensen var et Par År, led han af et Broktilfælde. Hans Fader Morten Eskild boede på Båstlund Mark, og så gik han med ham op i Gjødsbøl Skov og kløv der en ung Eg, og så put han Drengen der igjennem. Morten Eskild troede da, det hjalp, for Drengen gik ikke med Bind længere end til, han var fjorten År, og da mente han, Træet måtte være groet...
