Biskoppen i Ribe døde, og der skulde så være bispevalg. Kannikerne skulde vælge, og hr. Peder iRåager skulde også tage del i det. Et par af herrerne kom op til ham for at sige, at han skulde med. Da var han netop ved at sætte gift for rotter. Han kom så til Ribe, og valget foregik i domkirken. Han stillede sig nu ud midt imellem dem og sagde: »Æ har...
Nogle søfolk her fra landet landede en gang i et fremmed land, hvor der var så mange mus, at enhver måtte have et ris med til bords for at holde dem fra sig. Søfolkene tilbød da at skaffe nogle dyr, der kunde holde musene borte. Indbyggerne blev så glade over dette tilbud, at de lovede at betale stor skat til Danmark, hvis de fik nogle sådanne dyr til...
Her nede til nør i Oster-Vedsted går Riber å op i en bugt og omslutter noget land, der hedder Riber-Holme. I kanten af åen ligger der en stor sten. Når floden er inde, kan man ikke se den, men i ebben kan man gå ud på den. Den er omtrent en halvanden alen i tværmål og er en alen ovenfor jorden, er flad oven på og rund som en møllesten. Den kaldes da også...
Tyrken skal komme til at bruge Viborg domkirke som hestestald. E. T. K.
da.etk.DS_02_G_00339
En klokker ved Ribe domkirke havde været præst, men fik så meget ved en nedmaning, at han ikke kunde dele vin og brød ud, og så blev han klokker, dortea kristensdatter, grønnebæk.
En god fjerdingvej øst for Durup kirke i Himmerland ligger der en stor sten ude i heden, og den kaldes Mi-sten. Der fortælles om den, at et kvindfolk, de kaldte Bitte-Kjæsten, lagde et bånd om den og så tog og bar den i hendes lillefinger der hen, hvor den nu ligger. Den var oprindelig så stor, at et halvt snes par kunde dandse oven på den; men nu er der...
da.etk.DS_03_0_00036
Her i V.-Vedsted siger de: Voneeer, grow, xæer, men i Hvidding siges: Vinnet, grøen, \æjr. I S.-Farup, V.-Vedsted og Egebæk siger de æ til dem selv, men ikke i Ø.-Vedsted nordre by. I den sondre by (syd for vejen), sagde de æ. Men nu siger de a i hele byen. Det selv samme med hensyn til v og hv. Karl Andreassen V.-Vedsted.
Et bagetrug med brød i strandede i stormfloden ved det østligste hus i Sonder-Farup. Det kom fra den vestligste gard. Lærer Mortensen, V.-Vedsted.
Dette her hus kaldtes i gamle dage Rytterhuset, og der er også en fenne, som kaldes Rytter fennen. Militærhesteno var udsat på græs på landet, øg så var altså her rytterstalden, for huset var blot en stald. Men da det hørte op med hestene, blev der indrettet beboelse i huset, og der kom siden en mand til at bo i, som fik navn efter dette og kaldtes...
Det er et godt varsel for den, der drager i tjeneste, om han møder først en hund eller også et par heste. Ribe-egn, Kr. Jensen, V.-Vedsted.
da.etk.JAT_03_0_01100
Undertiden beseger og ulven os. V.-Vedsted. Tra-steindb. til Bloch. J. Holme.
da.etk.JAT_01_0_01291
Alle kreaturerne i Spandet sogn dode i pesten sa nær som to, der blev holdt i et indelukke i skoven. Lærer Mortensen, V.-Vedsted.
Kyndmos knuur dænd hænger hær uur, april mæ si pend dænd jawwer en end. K. Andreassen, V.Vedsted.
Når det sner Kyndelmisse dag, kan bonden vælte høet i loen, d. e. han kan vælte det ned oven fra, mens han ellers plukker det ud fra neden, for at det kan være drøjere, ti så kommer foråret tidlig. Ribe egn. Kr. Jensen, V.-Vedsted.
Her siges moster både til moster og faster; altså: Mi Stinnemåst, mi Lawst farbror og mi Lawst mårrbror. På Mandø siges: båj, altså: mi Kræsten båj (o: både morbroder og farbr.). Man sætter her bestillingen forved navnet, f. egs. Skrærrer-Rasmus, Smæjj-Kræsten. Karl Andreassen, V.-Vedsted.
Da lynet 1846 slog ned i V.-Vedsted kirketårn og der tændte, søgte man at stoppe alle åbninger ind til loftet, for at ilden ikke skulde trænge derind, og det lykkedes da også at frelse selve kirken, så kun spiret og træværket i tårnet brændte. Men man havde jo alligevel begyndt at slæbe ud af kirkens inventarium. Sådan kom Thomas Vandborg ind med en...
De gik og tiggede, de her Pludder-Madser. Men de var lige godt ikke så hårdt nødt, folk kunde ræde dem ud af byen med et stykke brød. Når en eller anden kone vilde komme med et stykke brød til dem, så sagde han og pludrede det jo over: A hår D-D-Dæwlen gol i mæ så møj brø, a ka tæk Ullis bøj mæj. Kristen Jensen.
Der var nogle, de kaldte Lodfolkene, fordi de drog om og loddede for folk. Konen havde 22 børn at kjøre omkring med. Manden og den største søn gik og trak med en vogn fuld af børn. Næsen gik til jorden på manden, sådan trak han. Hun havde ét barn på ryggen i en bitte spånvugge med spoler, et ved hånden og et i maven. Sådan så a hende al tid, hvergang hun...
Lire-Anders havde en dings, som sad under bordet, og så kjørte han omkring med et sving og nu spillede den. Det var helt yndigt at høre på, men vi hk aldrig liren at se, da den sad under bordet, og det var jo aften, når han kom. Han havde to koner, men han havde det ikke bedre end til det med dem, for de vilde figsere ham. Han havde jo ikke noget at sige...
Før den første Bang blev Præst her, var han i Omme og Hoven, og der blev han en Aften kaldt hen at mane en Gjenganger ned. Det var en Frøken, som havde boet på Egnen. Han forsøgte det, men hans Kunst slog ikke til, og så måtte de have Bud efter Grindsted Degn, han fik Held af det. Karl Andreassen, V. Vedsted. Sønder Omme S., Nørvang H.
da.etk.DSnr_05_0_00432
