På en gammel Herregård i Fy en var der et Værelse, som var berygtet for Spøgeri. Den Gård skal en Gang have været beboet af en Engelke Galt, som efter Sagnet skal have dandset sig ihjel. I Begyndelsen af forrige Århundrede blev der på Gården afholdt et Bal, og blandt Gjæsterne var en ung Dame fra en anden Herregård, som fik det berygtede Værelse anvist...
Der var to fattige Folk, og Manden skulde være Soldat. Der var nogle Troldfolk i en Høj, og de kom ofte hos Konen, og hun kom endelig også der. Der var alt af Guld og Sølv. Troldene var en Dag ved at koge Urter, da hun var der, og så spildte de en Dråbe på Bordet. Hun tørrede sine Øjne dermed, og blev nu klarsynet og kunde siden se Troldfolk over alt,...
Vi havde en gammel Hjorde her i Byen, der hed Jens Hald, han passede alt Kjærbølling Kræ, og så havde han et Byhorn, når han fløjt i det om Morningen, så skulde Byens Folk komme med Kræet, og når han fløjt om Aftningen, så skulde de komme og hente det. En Aften han kom hjem, da manglede han en Ko. Så gik han jo ud i Marken igjen for at ville finde den....
Nogle karle skulde en gang sidde vagt ved en heks, det var nok i Dømmestrup som skulde brændes næste morgen. Den ene af dem dandsede med bende bele natten, de andre turde ikke. Da de havde dandset til hen imod dag, sagde heksen: »Nu gider jeg ikke mere, men vil du møde mig i morgen aften uden for vangeleddet, for indenfor kan jeg ikke komme så...
I krattet ved Haverslund var det fuldt af ellepiger, og i byen boede en mand, som havde en smuk son ved navn Tammes (Thomas). Ham havde eliekvinderne et godt oje til, og når han sildig om aftenen drev kvæget ned i folden, hørte han på deres sang og spil og så' på deres dands. Tit blev han længe borte, og så skjændte faderen på ham, men hans længsel...
Ved den del af Skalkendrup, som hedder Skidtkilde, ligger to høje bjærge, som kaldes Skalkebjærgeue. Her boede i gamle dage bjærgfolk. Man kunde høre dem arbejde der inde, rasle med penge, smække med kistelåg o. s. v. Indgangen til bjærgene var i dalen mellem dem, og der skulde man vogte sig for at komme ned, ti hørte man blot bjærgfolkenes sang, så var...
Et sagn om Kjcellinghøj beretter, at folkene i Grønbcekgården havde en kjøn lille pige på otte år, som forsvandt, uden at det var mulig at opdage hendes opholdssted. En aften syv år efter kom hendes broder ridende fra Linå og kom da om ved Kjcellinghøj, og han så, at højen stod på fire gloende pæle, og der var dands og lystighed der inde. Det havde...
Der boede en kone her nede i Hårup, og huu fik en skifting, hvorimod hendes eget barn kom til bjærgfolkene, der boede i Busborghøj ude på deres mark. De gav konen et skjørt, og så erklærede de for hende, at jo længere hun gik i det, jo pænere det skulde blive, hvorimod hun ikke måtte gå til kirke i det. En lang tid efter står hun og fejer i hendes...
Der var sommergilde til Anders Andersens et år, og jeg spillede for karlene - den gang havde de sommergilde fra Voldermisse (1ste maj), til de red sommer af by st. Haus dag, og de, som "gik hen", betalte så spillemandspenge Vorfrue dag, og dermed var det forbi for den sommer. De dandsede i byloen i den søndre længe, og jeg spillede om eftermiddagen, så...
I Stejlhøje i Durup har der været nisser, så længe noget menneske kan huske, og naturligvis i alle de andre høje med undtagen i Skjoldhøj. Min moder fortalte ofte en historie om dem. En mand drev og pløjede tæt op til deres dør, just en dag de bagede, for de stakler kan heller ikke undvære føde. Under dette arbejde var deres ildskovl gået i stykker og...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
Kylling-Søren og Jens Knob var to mestertyve, der var i kompagni. De var her fra Ry sogn og havde deres bolig nede i Ry Nørreskov. Den var i lighed med de gamle røverkuler, sådan at den var bedækket med løv og mos og med en grøn torv til dække over indgangen. Stedet er kjendeligt endnu. For at få hulen dannet bar de jorden i poser ned i soen. Man ledte...
Inden man rejser sig fra bryllupsbordet, går der en tallerken om for musikken og dernæst en for de fattige. Derefter begynder dandsen. Det har før været brug, at brudens fader forst dandsede en menuet med hende, og når den var til ende, overgav hende til brudgommen, som ligeledes dandsede en menuet med hende. Så kom turen til de øvrige slægtninge, og...
Vise fremsagt af skafferen efter måltidet ved bryllup. På bruds og brudgoms vegne må jeg skyldigst tak frembære for gode gjæster, at de så har villet dem beære på denne deres glædesdag; de ønske, at de kunde sådant i sligt et gildeslag aftjene nogenlunde. De venligst bede gjæsterne hos dem at ville blive i nogen tid, at de kan se. hvad flask' og kande...
Ved offer-bryllupper her har brudgommen altid én og tit to ungkarleforere og én eller to brudepiger, ligesom og bruden har sit tilsvarende antal. De gar parvis med hinanden op i kirken lige bag efter brudgom og brud. Bag efter folger en fører og en brudekone for brudgommen og så en forer og brudekone for bruden. Disse er gifte folk, hvorimod hine er...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke...
Det var også skik her, at de unge sang maj i by. Det var majaften, og de sang maj visen, der begynder sådan: Nu bringer vi dig maj i by, Hør det, som vi bede, vi priser dig med sange ny. Vær os alle en nådig Gud med glæde! Når de kunde få en grøn majbøg til majaften, så tog de den og satte den ned, hvor tre veje støder sammen, og hvor der altså...
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
