I gamle dage var der fest ved Sværtckilden (d : Knud Lavards kilde) hver st. Hans og Frue nat. Med tilladelse fra herskabet på Skjoldnæsholm kjørte gamle Peder Pedersen fra Kildegården ud i Myrdeskoven og hentede løv og grønne grene, der blev stillet op, så der var som en lovhytte omkring med dør indtil kilden. En garnvinde var opstillet og omvundet med...
I krattet ved Haverslund var det fuldt af ellepiger, og i byen boede en mand, som havde en smuk son ved navn Tammes (Thomas). Ham havde eliekvinderne et godt oje til, og når han sildig om aftenen drev kvæget ned i folden, hørte han på deres sang og spil og så' på deres dands. Tit blev han længe borte, og så skjændte faderen på ham, men hans længsel...
Eliefolkene boer under elletrunterne og kommer kun frem om sommernætterne for at holde dands. Ved den tid er det farligt at komme ellemoserne nær, da eliefolkene vil drage folk til sig. Bliver man forgjort af dem, er der ikke andre råd end at støbe bly over dem. Så vidt jeg véd, bestod det i at smælte bly og hælde ud i en skål vand over den syges hoved....
Der var én, de kaldte Ma Bomholtes, hun var enke og ejede gården Bomholt. Nu var der skånueri eller bjærgfolk var det vel - neden under deres nøds. Så en nat, te alle folkene var til dands eller sjov, da kommer bjærgmanden ind til hende og siger, at hun endelig måtte folge med ned til lians kone, der var i barnenød. Hun kunde ikke gjore barsel, uden at...
Det var i den tid, de brændte brændevin, da var en kone og en pige i Bitte-Erkestrup i Lundby beskjæftiget ude i bryggerset med at komme brændevinskjedelen i gang, mens manden lå inde på bænken og lå som halvvejs i en søvn. Han havde strikken til bissen ihånden og skulde bisse barnet; men så blev vuggen så tung, at han kunde snart ikke vugge den, og han...
Et sagn om Kjcellinghøj beretter, at folkene i Grønbcekgården havde en kjøn lille pige på otte år, som forsvandt, uden at det var mulig at opdage hendes opholdssted. En aften syv år efter kom hendes broder ridende fra Linå og kom da om ved Kjcellinghøj, og han så, at højen stod på fire gloende pæle, og der var dands og lystighed der inde. Det havde...
Den såkaldte Firhøj i Karlslunde sogn stod på fire røde pæle hver juleaften. Byens karle blev da enige om, at en af dem skulde ride ud til højen, og han fik den raskeste hest at ride på. Der var både musik og dands, og en trold kom ud med et stort sølvbæger i hånden. Karlen kastede vinen bort, men en dryp faldt på hestens lænd og sved både hud og hår...
I heden sydvest for Tolne ligger fire betydelige høje, der kaldes Storhøjene. Her boede i gammel tid en stor hob bjærgfolk, og ej alene hyrderne så dem mange gange med de røde luer gå ud og ind i højene, men også folk fra byen, der arbejdede i heden og marken, ja, de hørte dem smedde og tømre der inde. En gang var der bryllup i Tolne præstegård, og om...
En karl fra Hornslet red til Vasken kro, der ligger imellem Hornslet og Segalt, for at hente en flaske brændevin. Da han rider tilbage og kommer om ved Hornshøj, som ligger omtrent midtvejs, står højen på fire pæle, og der er lys der inde og dands og lystighed. Han rider nu derhen og spørger om, hvad der var ved det. Ja, der var bryllup her i aften. Om...
Et sted på Fyen lå en høj, som var beboet af troldfolk. Manden mente imidlertid længe, at det kun var noget dumt snak, men besluttede sig dog til sidst til at undersøge det. En aften siger han derfor til konen: "I nat vil jeg ud til Troldhøj og se, om der virkelig er trolde der ude." Hans kone tiggede og bad ham om endelig at lade det være, troldene...
Oppe på vore agre har ligget en høj, der hedder Skorhøj. Så lod min fader den grave ud og kjore af vejen. Der var en stor stue i, og min fader fortalte efter hans fader, at han havde set højen på pæle, og der var dands i den. Der lå en bitte skade ude på furerne, og den flytter han af vejen. Da han kommer der tilbage, lå pinden der igjen. Så kom han til...
Når man spiser og taber krummer af munden, skal man spørge snart lig. M. Møller, P. K. M., J. G. Pink
Når to knive ligger overkors, eller man skuer hænder, da spørges der snart lig. Marie Poulsen, P. K. M., Jørg. H.
Nar hanen galer i gangen eller for duren, kommer der fremmede. N. Kr. Pedersen, Gr., P. K. M., M. Rosenkjær.
Når man strøer sand på gulvet og kommer til at kaste noget på én, som ikke er gift, så bliver denne ikke gift i dette år. Og kommer der noget på borde og stole, kan man vente fremmede den dag. Anne Andresen, T. Kr., Rønsl., K. Frederiksen, A. Biudesb., P. K. M.
Tager man en knappenål op om mandagen, går det galt hele ugen igjennem. Jørg. II., Nik. Chr., P. K. af., F. D.
Rogner det majdag, skal jorden tørste hele sommeren. Th. L., P. K. M., M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00735
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider...
