På en gård boede en lille nisse, men ejeren af gården var ikke rigtig god ved ham, ti han gav ham aldrig grod med smor i på juleaften og andre helligaftener. Der var heller ingen lykke for ejeren, alt gik tilbage for ham og omsider måtte han sælge gården og kiobe et lille sted der i nærheden. Men karlen, som havde tjent der på gården i flere år, længtes...
En gårdmand i Dybbol stod i et meget venligt forhold til nogle små nisser, som boede der i nærheden, og disse bragte bestandig så meget til gårde, at der var stor rigdom dér. Da manden så døde, kom en dag en lille nisse til sounen og spurgte, om han vilde stå i det samme forhold til dem, som hans fader. Det vilde sonnen ikke svare på, uden nissen kunde...
Imellem Galtcbjeerg og Stoppeshoved på Fyen ligger en lille skov, som kaldes Højehaee og tilhører en gårdmand i Galtebjærg. Her har været bjærgfolk, som har haft huler ned i jorden. En pige, som tjente i gården, kom eu aften sildig ud i haven, der stødte til denne skov, og blev da en skikkelse vaer, som stod henne bag et træ. Pigen tænkte straks, at det...
En mand kom en aften ridende forbi en høj, hvor der boede små nisser, disse havde stort gilde, og højen stod den aften på guldpæle, og de små nisser dandsede nok så lystig både inden i højen og udenfor, og de drak af guldbægere. Manden spurgte nu, om han ikke måtte få lidt at drikke med. Jo, det måtte han jo gjærne, og en lille nisse kom løbende hen og...
Nogle små nisser, som boede i en høj i Dybbøl, så man ofte have deres tøj hængende ude, som det så ud til, for at tørres. Men en mand, som havde fået noget hos en nisse til at smøre øjnene med, så nu, at det var lutter guld. Marie Johansen.
På en gård på Als kom nogle små nisser ofte for at låne et og andet, når de skulde have gilde. En dag kom de igjen, og da bad de døtrene at komme med der ned i højen, da der skulde være barnedåb. Pigerne syntes også, det kunde være morsomt nok, og gik med. Om aftenen, da de atter skulde hjem, fyldte nisserne dem forklædet, som det så ud til, med...
Der er en lille høj ved udkanten af Dybbøl, som kaldes Hvilhøj. Forbi denne høj kom en aften en mand gående, og i det samme kom der en lille nisse løbende ud og sagde, om han ikke vilde hilse hjemme og sige, at Karl Kat var død. Da manden, som boede på Nybøl mark, kom hjem og havde siddet hjemme lidt, sagde han: "Det er sandt, ue ved Hvilhy kom en lil...
En bondekarl, der havde hort, at dannede folk ikke udtaler h foran v, men at det dog skal skrives alligevel, skrev så en gang følgende sætning: Hvilket herved pa ære Og samhvittighed behvidnes. Lærer Poulsen. Randers.
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
Iblandt gravstederne på Vistojt kirkegård findes en stor og lang pyramidalsk kilet til øverst og bred til nederst kampesten, hvorom er her iblandt sognefolket den fortælling, at en biskop fra de katholske tider, som i kirken af en bondekarl blev ombragt, derunder skulde være begravet. Morderens navn skal have været Karl, som for denne misgjerning skal...
I en af stuerne på Sandholt bar været et maleri, forestillende en nøgen dame. Huu menes at være af Hardenlergs slægt. Jakob Hardenberg sværmede for de smukke piger og bavde samme tilbøjelighed som ovennævnte dame. Han blev også forelsket i en datter af Sandholts møller, men hun var så dum at have sig en bondekarl til kjæreste og vilde hverken skjænke...
Ved 1780 før stavnsbåndets losning da levede der i Skårup en mand, som hed Hans Hansen. Han havde en søn af samme navn, og en dag var han taget ned til Logismose med nogle landgildeydelser, hvor iblandt var en fjerding smør. Men husholdersken vilde ikke tage imod det, hun påstod, at smørret var fordærvet. Karlen vilde hævde, at smørret var både frisk og...
Havre indførtes forhen toldfri i kjøbstæderne fra landet, men somme tider stjal man sig jo til at liste andet ind under foregivende af, at det var havre. En bondekarl i nærheden af Odense opgav, at det var havre, han kjorte med, men det var byg, og da bedrageriet blev opdaget, blev bygget konfiskeret. Derover blev han fornærmet pa toldbetjentene og...
En bondekarl kom til to bjærgmænd, der sloges, og han kunde jo ikke hjælpe dem begge. Den ene lovede at ville give barn tolv karles styrke, og den anden lovede ham mange penge. Han vilde så helst have styrken, og da præsten i det samme kom kjorende, sagde han, at det kunde han godt gå ind på. Men så måtte han ikke sige det til nogen, ellers skulde han...
En bondekarl kom en aften ridende forbi Stageshøj og så, at troldene havde ført alt deres guld- og sølvtøj udenfor for at bleges i månelyset. Han var just kjæreste med en ung pige, datter af en rig gårdmand, som ikke vilde give sit minde til deres forbindelse, da karlen var fattig. Han fortæller nu kjæresten, hvad han havde set, og hun spurgte ham,...
Gåveb kaldes en lille grå fugl, om hvilken der går det sagn, at da fuglene en gang vilde prøve, hvem der kunde flyve hojest, for den, der kunde det, skulde have kongenavnet, da satte den lille gåveb sig på ryggen af ornen. Denne floj nu et godt stykke hojere op end de andre fugle, og vendte sig da og så ned til de andre for at blive hyldet af dem som...
Ja, a troer nu ikke, at det er godt med denher graven i højene. Vi skal ikke komme dem for nær. Min oldemoder havde en gang nær kommen galt ved det med de folk. De havde jo stedet, som a boer i. Så en gang blev der en ko syg, og der var ikke noget at gjore ved hende. Så kom der sådan en bitte kone ind til min oldenio'r og sagde, om de ikke vilde flytte...
Der var en gammel degn i Lyby, der hed Jakob Christensen, han sad i et godt embede der fra 1856 til 1869 og samlede en hel del penge, ligesom han og fik sine to døtre godt afsatte. Han tog så sin afsked, da han var 68 år, nærmest fordi han ikke kunde få lov til at beholde Balles lærebog, flyttede så til Skive, levede der en 3 år og faldt pludselig...
