Mikkel Bødker læste sådan, når han satte korn ind i laden, idet han satte tre neg hver i sit hjørne: »De tre neg vil a give til de små og de grå, de skal under jorden gå, såend oggrud skal di fortæær, og alt mit korn skal di la væær, og lisså forment skal di blyww får mæ, som præsten er te å præjk for dem.« Lars Nielsen.
I Harte sogn var der en gjenganger, og der var flere præster i lag med hende, men hun holdt slemt hus med dem det var netop en hun, og de kunde ikke få magt med hende, heller ikke præsten fra Lejrskov, der dog var dygtig til at mane. Men så tog præsten fra Vejen derover, og da siger gjenfærdet til sidst: "Ja, nu er han undervejs med de rødblissede hææst,...
da.etk.DS_05_0_01069
I Stovhøj, toppen af Ilbjærge, lå en drage på nogle penge. De grov efter dem. >Tag nu ved, så har vi dem." Så tløj dragen op med de ord: "Må a ent i Stovhøvv blyww, så skal I mæ aldrig å Sjørup sø dryvvw." En kone fra Sørup så dragen komme flyvende. Han var så lang som en læssestang og helt rød, og han satte ned i søen med skatten, ret te det pråsede....
Der var nogle, der kastede efter bjærgmanden i Hellehøj, og så måtte han flygte. Så sagde han : "Må a ikke i Hællehøw blyww, så skal I la, mæ så låndt nedkååst, te I skal mæ aldrig af Snekkeshow dryww." Snekkeshøj er lige vesten for Vorvacls.bro, og sonden for vejen fra Ladegård efter Sønder- Vissing. Dørup.
I Hellehøj på den anden side af Ladegård over efter Møldrup har der været bjærgfolk. Der blev de fordrevne fra, og ilav bjærgmanden fløj derfra, skal han have sagt: iMo a ett i Hællehøw blyww, skal du mæ aldrig a Knækkeshøw dryww." Den Kncekkeshøj er ikke så farlig langt derfra. Dørup.
Der er en høj nede ved Yibberstoft her i Villerslev, som hedder Wolshøj, og der skal have været en nisse, men han blev forjaget, og så tog han bolig nede ved en gård, hvor der lå en lille høj, som kaldes Stjenkotv. Det var den østligste gård i Yibberstoft by. Da han skulde jages derfra, sagde han: "Ja, mo æ ett i Wolshyw blyww, så skal di mæ ett a...
De var ved at grave Stovhøj ud på ilbjærge. Sà kommer dc til en kiste med håndfang i hver ende. Da den næsten var oppe, vilde en af dem spytte i hænderne, og så sagde han: "Hold en smulle, mens a tager bedre ved!"....... Dragen rejste til sidst i slangegang op af højen og var som cn gloende læssestang. Så sagde den: "Må a endt i Stowhøw blyww, så skal I...
Over Ulvhøj i Rakkeby har der forhen brændt lys, men nu brænder det over Wåjensbjcerg vesten for Arup i Ty. To ukonfirmerede børn vilde en gang udgrave Ulvpå skatten. 391 høj, men da stod der pludselig en mand ved deres side, som sagde : Kan a ett i TJlhyw blyww, så ska a ud i Wåjnsbjærre flyww, å ingen ska mæ dæfra dryww !" Han boer endnu i den sidste...
En mand, der gjærne vilde give sig ud for at være dansksindet, sagde: A kan no et lii, di brtigge deher fransk pø-om-pø, nej, læ wås blyww ve de gowe dansk suksomsivr-. Elev N. Jepsen, Vejle.
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
Man søgte efter Skatte i Palnes Høj syd for Tisted og grov Hul på Højen. Så fløj der et Uhyre ud, og det brølte: »Må jeg ikke i Palnes Høj blyww, så vil jeg til Frejrhoj flyww, derfra skal I mæ aldrig dryww.« Det mente Folk var den Slemme selv, og han boer nu i Frejr Huj.
Over Uulhyw i Rakkeby på Mors har der fordum brændt lys, men endnu brænder ét over Wågnbjeerg syd for Arup i Ty. Den første høj vilde to ukonfirmerede børn en gang grave ud, men da stod der pludselig en mand ved deres side og sagde, da børnene ikke vilde eller turde tale: cKa a ett i Uulhyw blyww, så ska a ind i Wågnbjærre flyww, å ingen ska mæ dæærfrå...
Galer en høne, betyder det, at den snart vil blive taget til send til bryllup. Maren Bonde.
Når storken ikke kommer til sin egen rede, vil huset brænde, eller en anden stor ulykke vil indtræffe. MarenB.
Man må ikke blande rovfuglefjOT med andre fjer. fordi de forste opæder de sidste. Maren Bonde.
Svalen ligger i dvale om vinteren i sandet, og viben i moradser. Maren Bonde.
Gjogen begynder at kukke, når Den ser de forste torveskruer oprejste, og den bolder op, når den ser de forste høstakke. Maren Bonde.
da.etk.JAT_01_0_01435
