I en lille Høj ved Engsiden tæt østen for Søndergård har der været Bjærgfolk. Kristen Mikkelsen, Elkjær, Grene.
da.etk.DSnr_01_0_00031
I en gård i Vorbasse, der hedder Slav, stegte fjenderne en stud, og der er endnu et svedent sted i en bjælke, som mærke efter det. Det var vist ikke Svenskerne, men Spaniolerne, der gjorde det. Spaniolerne vilde gjærne have husbarer ( o: katte ) at spise. Kristen Mikkelsen. Elkjær.
Der har været en herregård i Silkeborg. Her har en gang boet en herredsfoged. Der har også boet én i Løvlund. Tingstedet har vist været i Løvlund. kristen Mikkelsen, eikjær, grene.
da.etk.DS_03_0_01683
1785 kom blyet af vor kirke, og 1788 blev det solgt. Der var 70 skippund. En tømmermand fra Horsens tog det af og lagde tagsten på, og det gav herren de 40 skippund for. Så havde han altså 30 skippund i fortjeneste på det bytte. Blyet blev solgt ned til potteegnen (Sorring og der omkring), de vilde have det til glassering. Ejeren på Refstrup var den gang...
da.etk.JAH_02_0_00056
Sølv og Messing tog Hr. Essing, Kobber og Bly de satte deri. Så fløj den ud. Vesterborg S., Lollands Nørre H. Lærer L. Hansen, Vesterborg.
Manden lå på bænken og sov, og konen vilde gjærne være skilt ved ham. Så bredte hun noget bly og hældte i ham, så han døde. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
Vesterborg. _ . Sølv og Messing stjal Hr. Essing, Kobber og Bly kom heri. Sådan sang Klokken, og så fløj den op over Tårnet og ud i Søen. Peder Jakobsen Bonde, Vesterborg. Vesterborg S., Lollands Nørre H.
De gik karle og piger sammen til hove på Marselisborg, og mens min aldefader var med, var der en pige, som aldrig vilde med de andre, hun kunde aldrig blive færdig. Så løb der en hare for ved dem hele vejen frem og tilbage og løb og legte, og når de kom ned til gården, var pigen altid kommen og stod der nede/ De prøvede at skyde på den hare flere gange,...
De skal gå til kirken og tage et stykke bly af kirkevinduerne og have ved dem. Det skal der så læses noget over, og så lægger de det i deres pengepung. Så kan de give en daler ud hundrede gange om dagen, den kommer dog igjen. Den kaldes en vekseldaler, og Jens Smed i Hasseris havde sådan én. A så, han gav den ud tre gange i et værtshus, og han stod og...
Der var kortspil ved præstens nabo i Dalsgård, og den Slemme kom ind, kløerne stak ud af hans støvler. Der kom bud efter præsten, hr. Grøn. Han prak et hul med en synål i blyet og drev ham der ud. Nu turde de ikke mere have kortspil dér. Jens Tonnesen, Mosegård.
Der var et hestestade i stalden på Linderumgård, hvor ingen heste kunde være. Der var sådan et bitte blyvindue, og den ene rude deri var altid i stykker, og blyet var bojet tilbage, så en kunde se, der kom noget ud af det. Manden sagde, at de skulde nok få råd til det. Så drev de en pog så langt ned i jorden der i stadet og satte så en stor tyr derind og...
Præsten Sølling i Grindsted var en meget ugudelig mand. Han ejede kirken, og da den var blytækket, og han mente at kunne gjøre en god forretning dermed, lod han blyet tage af og solgte det. Det var i krigens tid, da vi havde brug for mange kugler, og blyet skulde netop bruges dertil. Først fragtedes det til Vejle, og derefter kom det i et skib og skulde...
En kone kom til præsten og klagede over, at hun ikke kunde leve sammen med hendes mand. Han forestillede hende, at de skulde se at komme ud af det, og hun skulde vise sig venlig imod ham, derved samlede hun gloende kul på hans hoved. "I siger noget, hr. pastor, det må a have prøvet, smæltet bly har a forsøgt, men det blev han værre af." Lærer Pedersen....
Herren på Refstrup spurgte, om han måtte tage blyet af vor kirke og lægge tegl på, for kirken var brøstfældig, og han kunde ikke evne at sætte den i stand. Det tik han lov til, og sa. gav han kalk og disk til kirken, men det kunde ikke godt regnes til en gave. Hovbønderne kjørte til Randers med blyet, for de skulde jo gjøre det for hove. Peder Mikkelsen,...
Burkal Kirke ligger ved Sagsborg Kro. Der var en Gang kommen to Blytækkere til Kirken for at lægge Bly på den, en ung og en gammel, og de lå i æ Karnhus om Natten og havde altså deres Seng stående der. Men der kom én hver Nat, lav æ Klokke slog 12, og gik ind i Kirken, og han sagde til dem: »Kjender I Rolland?« De var jo kjede af den Uro hver Nat, og så...
Om Provst Sølling i Torsirup fortælles, at han var Ejer af Grindsted Kirke, og som sådan solgte Blytaget af den. Han havde fået Bønderne fra Torstrup og Horne til at møde i Grindsted med Heste og Vogne for at kjøre det til Vejle. Derover blev Grindsted Byes Beboere så vrede, at Folkene der ude fra ikke kunde få Vand hos dem til at vande deres Heste med....
Der var en mand, der hed Mads, han vai husmand til én af Skalsby-gårdene i Mern. Han gik en dag hen imod middag og slog i en eng lige ud for Langemosen ved Jens Boes kohave. Så blev han lige med ét forgjort og begyndte at hugge i jorden, så det fløj om ørerne på ham. Men heldigvis kom der straks folk til og fik ham hjem, og de fik støbt bly over ham....
Stensbjærgharen lever endnu i frisk minde som en skjælmsk elskerinde, dergjærne om natten vil lede mandfolk vild og om mulig til sit sovekammer. Krudt og bly agter den ikke, og glubende jagthunde leder den på galt spor ved »at gjøre dem et stykke.« V. Boye.
Der var en herremand på Kjærgård, som var skudfri, hverken stål eller bly kunde bide på ham. Når han red ud om morgenen med hans folk, og han holdt hans sabel ud, og de red under den, så var de også fri. J )en gang han skulde begraves, blev kisten sat på en vogn med fire for, men de kunde ikke trække den. Så blev der spændt otte for, men det kunde heller...
Folk sagde om general Frederik Gersdorff til Kjærgård (eller Teilmann til Armvanggård), at han havde gået i kompagni med Fanden og var usårlig. Da han skulde begraves, havde de fået seks sorte heste for vognen og skulde til at kjøre. Han havde to sønner, hvoraf den ene var noget bly og sagde: »Så kjør da i Guds navn !« Den anden var hårdere og sagde: »Så...
