Lavst Gjodesen i Nørre-Bork sagde en sommer mn deres smør: Det er så blød som slævver, en kan slubre det ind som skidt. J. N. H. Skrumsager, Kjøbenhoved.
da.etk.JAT_03_0_01721
Samler børn småsten, bliver kornet dyrt. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00798
Morgen rod gjør trøjen blød, aftenrod gjør morgen Bød. Anton Andreassen.
da.etk.JAT_01_0_00327
Når næsen bløder, døer der snart én af ens slægt. Ane Nielsen.
Den, som er god til at tænde ild, får en glad mand. Karoline Brummer.
da.etk.JAT_03_0_00654
Sidder ens fortænder tæt sammen, bliver man tæt ved bjemmet. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00443
Fruen i Lundgård ejede Napkjær, der er en Engstrækning neden for Lundgårds Agre. Men da Kreaturerne gik i Bløde, når de græssede der nede, gav hun Engen til Gjellerup-By, og nu har hver Mand der et Stykke. Det tyder altså hen på, at Gjellerup By i sin Tid har gjort Hove til Lundgård. Gjellerup S., Hammerum H. Ane Johanne Jensdatter, Moselund.
da.etk.DSnr_03_0_01187
I Sortensvend på Foerlev mark er der for mange år siden sunken to drenge, som gik for langt ud på den bløde jord ved siden af hullet. Man fortæller, at hullet kræver menneskeliv for hvert 100 år, fordi det er forbandet. chr. r.
En jomfru gjente hendes stude ud en nat, og hvor de lå om morgenen, vilde hun bygge en kirke. De lå sådan i et bløde, men så byggede hun kirken et stykke vest for. Den kaldes Lundø kirke. Hun byggede en gård norden for byen. Men denne er nu ikke på sin gamle plads, for man har kunnet se kjælderne og hullerne, hvor gården har ligget. ane kirstine...
Når der pludselig i et ellers muntert lag bliver et øjebliks stilhed, hvori ikke et ord veksles, går der en engel gjennem stuen. Henrik Pedersen.
Alle medlemmer af en familie skal på én gang stikke hver sin st. Hans urt op til loftsbjælken, så vil den dø forst, hvis gren forst visner. F. Weonerwald.
Gamle folk siger, at i det øjeblik en kuldegysning uden nogen tilsyneladende ydre årsag farer gjennem én, går et menneske hen over den plet jord, hvori man skal begraves. Henrik Pedersen, Maribo.
da.etk.JAT_03_0_01525
Når hønsene om morgenen trasker om i regnvejr, bliver det dagsregn ; kryher de i skjul, bliver det kun en byge. Sml. 1266. Henrik Pedersen.
Når ilden buldrer i kakkelovnen om morgenen, kan man belave sig på at få besøg af sladdorkjællinger samme dag. F. Wennerwald.
Når man får fremmede om morgenen, vil man få mange fremmede den dag. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_03_0_01160
Han må aldrig med vilje slå snegle eller skruptusser ihjel, for så vil man komme i en stor ulykke. F. Wennerw.
da.etk.JAT_03_0_01011
Når der brænder en gård, og lænkehunden indebrænde]-, skal gården ikke bygges igjeu på samme sted, ti ellers vil den brænde igjen efter tre års forlob. F. Wennerwatø.
Man må aldrig spænde døre i en stald, så bliver kreaturerne syge. F. Weåerw.
Kreaturerne skal altid tages ind på stalden Mettes dag (3. okt,), så vil de ikke æde ret meget om vinteren. F. W.
da.etk.JAT_01_0_01061
Når en ko ikke vil til tyren, skal man give den surdej udrørt i vand. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_01007
