En mand, som boer i Rusted og er gift, han havde en karl, som havde tjent ham i flere år, for det var en ordenlig karl, og han havde god tillid til ham. Men der gik rygter om, at karlen og konen havde venskab for hinanden, dog vidste ingen det til nogen fuldkommenhed, og manden heller ikke. En dag ser manden, te karlen sliber øgsen i gården og sætter den...
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
Nordvest for Hjørring lå for et hundrede År siden en Herregård, der kaldtes Vellingshøj, og der tjente en Karl, som var ualmindelig kjon, men man skal ikke skue Hunden på Hårene, for han var falsk. Han gjorde sig nu gode Venner med Herremandens Datter og overtalte hende til at stjæle en Posefuld af hendes Faders Penge, og så skulde de flygte sammen. Det...
I Låsby Sogn er en Dal, som kaldes Ulvedalen, for der har vel været Ulve i ældre Tid. Her er gravet mange Menneskeben op og en stor Del gamle Hestesko. I sin Tid lå her en Mølle, og i den boede en meget rig Møller, som havde en rigtig kjøn Datter. Møllersvenden og hende de blev Kjærester, men de måtte ikke få hinanden for Faderen, for det han var en...
Der lå en Mølle nede i Engen inde ved Låsby og norden for Tovstrup, og den Møller, der boede, han havde en Datter. Så havde han en Gang en Møllebygger til at holde Værket i Stand, og han blev Kjæreste med Datteren, og så spurgte han en Dag Mølleren, om han ikke måtte få hans Datter, for hende var han bleven kjendt med. Faderen sagde nej, for hun havde...
Nede i Risby i Bårse Sogn havde de en Gang en Kirke, for da var Risby et Sogn for sig i Hammer Herred. Kirken er for længst borte, men på Stedet ligger der endnu en hel Del Kampesten, store Munkesten og Kalkbrokker, så man kan nok se, hvor den har ligget. Da en ny Landevej skulde anlægges, kom den til at gå tværs over Kirkegården, det kunde skjonnes af,...
I en præstegård i Sydsjælland skulde for et par år siden den længe ombygges, hvori loen fandtes. Men midt i logulvet fandtes nedrammet en peel, og den var sat ned over en karl, der i sin tid tjente i præstegården. Den dalevende præst forrettede nemlig hver aften sin andagt i kirken, men da indgangen til kirkegården var lige overfor loen, gik han igjennem...
Hvor nu No skole ligger, stod en gang No kirke. Mens kirken stod, var hr. Jens Christensen Gjødstrup præst i He og No sogne. Der fortælles, at samme præst var en dygtig spillemand, hvorfor han var en velset gjæst på Volbjærg, hvor han ofte kom. Han fik ved herremandens hjælp lov til, at No kirke måtte nedbrydes og bygges til He kirke, på gi und af, at...
Kjællingbjærg er et bakkestrøg ved den nordre side af Sonder-Kongerslev hjær. På søndre side af kjæret ligger Ornebjærg på herregården Kongstedlunds ejendom. Begge steder bor der troldtøj. En karl fra Refsnæs skulde for mange år siden ride et ærende til Kongstedlund. Det var om aftenen, og da han red ud af Kongstedlund, tænkte han ikke godt nok efter,...
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. God dag, hr. pastor, siger han. God dag, Søren. A har to...
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
I Krigen 1801 var der nogle Soldater på Kyholm, og nogle af dem havde været her ovre en Gang, men så fik de så strængt et Vejr, at de kunde ikke komme tilbage igjen. De sidder så i et Værtshus i Besser, og der kommer én af Soldaterne ind til dem, han havde ikke været sammen med dem. Så siger de: »Hvordan er det, du ser ud, dine Bugser er så blodige?« Ja,...
Et sjette brudstykke af en Cyprianus. At se forunderlige ting. Tag Argenturaorium og kom det i en reen linned klud og skriv på pergament med ulveblod: + Ada + A Ba ebe + + Tanat do + Zoncha Agola + Za Boba + Den, som bærer disse ord bos sig, bliver æret af alle, den, som bærer disse ord, får, hvad han bederom, og holder han den for en en lås, oplukkes...
Det var i 1853, da gik a tillige med en fire piger fra Givskov og vilde til Ullerup til en mand i julebesøg. Det var netop en anden nytårsdag, og vi gik hjemme fra lidt før aften. Da vi kom til Give, da ringede degnen solen ned der. Lav vi kom lidt oven for på bankerne, da kunde vi se, der gik én ude i heden, og efter hvad vi kunde skjønne, var det på...
Sofie Amalie Lindenoiv var en datterdatter af Kristian IV. og blev gift med friherre Klavs Då til Dåsholm, som blev ombygget og efter hende fik navnet Lindenborg. Dette ægteskab blev ikke lykkeligt, ti fruen var af en meget slet og udsvævende karakter, og hun lagde sig efter fremmede mandfolk, navnlig en kapellan i Blendstrup, og Klavs Då var måske i...
Når man vrænger ad gjogen, i det den kukker, så bider den sig i tungen, så den bløder. Hvis der nu falder en dråbe blod på en tynd kvist, så danner der sig uden om kvisten en tynd ring eller perle, som kaldes en «Gjøgetår». Jeg bar forøvrigt selv som dreng fundet og set adskillige Gjøgetåre, og jeg har endnu én af dem. Det er en tynd, flad spiralring,...
Der boede en gammel pige her nede i Andrup, der hed An Ovster (Ovesdatter), hun lod sig bruge som jordemoder. Så havde hun en gang om sommeren været nede hos Lillekræns-mand hans kone, og der var hun kommen om ved de to høje, som hans agre lå imellem. Der Mi ver hun en ualmindelig stor tusse vaer, en af dem de kalder padder, med hvide striber på ryggen....
Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, både på Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde også høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om også der var flere Stuer imellem. Så længe Kloge Anders levede, hentede man ham, men...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at...
