4 datasets found
Place of Narration: Esbjærg
En karl i Ådum var ude at grave torv. Så kommer hans husbond ud til ham og siger: “Du skulde grave dem noget mere på ét sted, de ligger sådan spredt over æ hele hede”. Dertil svarer karlen : “A, a graver dem, ligesom Grete lægger æ ost på æ meldmad, ét stykke her og ét stykke der”. Agent P. Birch, Esbjærg.
Der siges, at dem, der har gjort ondt, de kan ikke gjøre det godt igjen. Der var en gammel Kone, hun hed Ane Marie Jeppes, og de Folk, der boede ved Siden af, døjede meget med hende. Der var aldrig nogen, der vilde låne hende noget de hellige Dage. Hun kunde malke Mælk af Syle, som hun satte i Bjælken, og om Morgenen kunde hun have flere Fade Mælk...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
da.etk.DSnr_06_0_00542
I Begravelsen under Hjerm Kirke er der mange Lig sat ned, men mange af Kisterne er i Stykker, og det ser helt uhyggeligt ud der nede. Der var et Lig, som var sådan, at når en klemte på sin (Ligets) store Tå, så kunde han rejse sig op i Kisten. Jeg var en Gang der nede og vilde se ham af Nysgjerrighed naturligvis, men så blev jeg bange og turde ikke se,...