Dersom du ser den forste plovmand om foråret kjørende, skal du flytte. N. P. Chr.
Gi de \va awten, a ku kom i mi seng: gi de wa moon, a ku kom op igjen : gi de wa helmis. a ku fo mi løn: gi de wa markend, a ku blyw regtig kjøn. Vendsyssel. N. P. Christensen.
da.etk.JAT_01_0_00053
I steden for st. Hans løg kan også tages grønkålsplauter til kjærestefolk. Man skjærer et hul gjennem den enes stilk og stikker den anden der igjennem, og sætter så begge planter ned igjen. Skal det være rigtig godt, lægges undertiden en sten under roden, når planterne nedsættes. N. P. Chr.
Kommer man salt i brønden st. Hans aften, får man godt vand i den det år om. N. P. Chr.
En mand kom i proces om en skov. Tog jord ude i sin have og savede et stykke af et æbletræ og lagde i sin kaskjet. Aflagde nu ed: at det jord, han stod på, var hans, og det træ, han stod under o. s. v. Gik igjen og kom hen til vinduerne om natten og råbte: Gyde, Gyde! giv arveskoven tilbage." Men konen vilde ikke: "Det er bedre, at én lider under det,...
En adelig dame bestilte ikke andet end at læse og bede og lod sin gård ligge hen uden at røre en hånd ved den. Efter at hun var død, gik hun igjen og deltog nu i alle forretninger, vuggede de små børn o. s. v. Herren på gården spurgte hende nu om, hvad hun gik der efter. "Ja, ethvert menneske er skabt til arbejde, og da jeg i levende live har forsømt...
Ejeren, forvalteren og ladefogden på Palsgård gik igjen og kom om natten ridende ind på gården i sådan fart, at ilden fløj fra hestenes sko. Det hørte hr. Jens i Assens, og han besluttede at mane dem. Befalede sin kusk at kjøre, sagde ham, hvad han skulde gjøre og gav ham sine handsker: "Du må ikke kjøre, inden jeg kommer og tager dem og siger: Kjør nu i...
Hist. om pigen med fingeren i spundshullet fortælles og om hr. Jens i Assens, for han kunde lige så vel fraværende som nærværende mærke, hvorledes det gik til i hans hus. N. P. Chr.
da.etk.DS_04_0_00959
Hr. Jens i Assens kjørte en aften til Barrit for at besøge sin broder. Kusken så under hovedlaget på hesten ved højre side og så da, at der lå eu skikkelse bag i vognen lig en stor sort puddelhund. Det var Fanden, der havde lagt sig der for at få hestene til at slæbe sig ihjel. N. P. Chr. Hr. Jens Sørensen Filsted. 16871717.
En gang var der en munk, han kunde ikke forstå, hvorledes noget menneske kunde udholde at være evig i Himmerig, det vilde dog blive kjedsotnmeligt med tiden, mente han, dér al tid at synge og prise Gud. En morgen gik han ud i skoven, og da han kom hen under et meget stort træ, hørte han en fugl, som sang så liflig, at han aldrig havde for hørt så dejlig...
Juleaften alene har Jerusalems skomager lov til at hvile sig og sætter sig da på plovene og trykker dem itu, da han skal hvile ud efter sin anstrængelse året rundt. Derfor skal man have plovene inde, for at de ikke skal gå i stykker. N. P. Chr.
da.etk.DS_02_G_00088
Der har ligget et Slot imellem store Bakker i Soning Skov, og det har været som en Bøverborg, der var beboet af en Adelsmand. Her skal en Skat ligge begravet. Der er også en Skat sænket ned i Hjul Sø fra det gamle Slot på Dynnxs. Peder Jensen Pedersen, Sorring. Dallerup og Linå Sogne, Gjern H.
Ved Østgrændsen af Låstrup og Skals er nogle Høje, der i Følge Sagnet i Oldtiden beboedes af Jættefolk, fra hvilke Beboerne i Skals Sogn, der almindelig er temmelig anselige af Vægst og Ydre, siges at nedstamme. Hertz.
Inde i Klavsholm skov kunde de se agerrene, så det må forhen have værer beboet mere end nu om stunder. povl madsen, gadbjærg.
Oppe i Glerup hede er der tegn for gamle kringgårdsdiger, og der lå en by, som hed Silliborg. Det er tæt henne ved Fjeldso sogneskjel. Et kjær norden for hedder Sillikjaret, og der er også tre høje, de kalder Sillihøje. Kristen Thomsen har ved at pløje og harve fundet teglbrokker der. Nu dyrker de jo stærkt op der ude. Den by var beboet, før den sorte...
da.etk.DS_03_0_01534
Rasmushbj på Sønderup mark var beboet af trolde. En dreng fra byen gik en dag der ude og vogtede. Da korn én af troldene og bad, om han måtte drikke af hans flaske. Det fik han også lov til, men så begyndte han at overhænge drengen for at tjene sig, og deu arme dreng lovede da for at slippe, at han vilde møde der ude aftenen efter. Næste aften sad han...
Mariane Jensdatter er fodt den 15. februar 1812 i Gimsing Hoved ved Struer. Hun har ikke været ret meget ude at tjene, blev gift med Peder Kristian Madsen, der endnu er levende, og har boet i Hjerm, ikke ret langt fra præstegården, nu i 43 år. Hendes moder var fra Sondbjærg på Tyholm og fortalte undertiden noget, der ikke kunde antages for troligt....
På den tid, da Vendsyssel endnu ikke var beboet over dot hele, kom der nogle folk og bosatte sig i en dal, som ligger omtrent en mil nord for Hjørring. Da egnen var ret god, fik også andre lyst til at bosætte sig her i nærheden, og de byggede dem så en by på det sted, hvor nu Bierby ligger. De kaldte den sådan (bedre by) for at gjøre nar ad dem, der...
da.etk.JAT_06_0_00340
Gården Helstrup i Skjød Sogn skal i ældre Tider have været en Herregård og beboet af adelige. Til Gården hørte en øde Mark, der kaldtes Brundt. Den Mark skal en Frue på Gården en Gang have givet sin Avlskarl, og han byggede sig da en Gård på den. Af denne ene Gård er der ved senere Delinger fremkommet den nuværende lille By Brundt. Povl R. Povlsen,...
da.etk.DSnr_03_0_00779
I Tårby har der været en stor Gård, som hed Torslundegård, som beboedes af Erik Hardenberg og Regitse Ulfeld. Deres Datter Anna fik Gården efter dem. Det var den fattige Erik Hardenberg, men den rige E. H. har bygget Tårnet ved Stubberup Kirke. Nu beboes Gården af 2 Bønder, for det var en Tvillinggård. Tildels læst. Niels Danielsen, Dalby. Mesinge S.,...