Oppe på en høj på Buderupholms mark har min moder tit set lys brænde. I en høj norden for Ellidshøj - Byen har navn efter den - var der ellefolk, og så var der en gang bryllup i den. Så vilde de låne deres skader og surdej i huset der tæt ved, og de turde ikke nægte dem det. Konen fik da lov at se hele bryllupsstadsen, for toget skulde igjennem...
Biskop Bloch i Fyen var oVre at visitere på Als. Det var en meget stræng og myndig mand. Så var der en degu der ovre, der fik lyst til at gå over til nabosognet for at høre, hvordan visitatsen gik af, og for at spare sit sorte tøj tog han det med i en pakke og gik derover i et sæt gråt. Da han kom ind i præstegården, bad han om et værelse, for at han...
Når folk havde ophøstet, tog de det sidste neg og stillede det op et stykke fra dem henne på marken. Så stillede karlen sig baglænds lidt fra det og smed med strygen hen efter det neg. De stod jo med ryggen til det og skulde med den anden hånd have i det modsatte øre af den side, de smed til. Den, hvis stryge faldt længst fra, blev kaldt fissefatter, og...
Ude på Lirne mark boede Søren Jakobsen, der var en stærk mand til redelighed. Han gjorde hove til Engelsholm. En dag var det regnvejr, og da skulde han feje i gården. Lav han nu gik og fejede, kom ejeren gående. Det var en Nordmand, og han blev så vindrendes gal og fløj hen på ham, og så han ind ad gangen efter hundepisken, og han kommer og hærper løs...
Det, jeg nu vil fortælle, det er sket omtrent i min Tid. Der boede en Kone ovre i Otterup i den Gård, som Doktoren nu har, og mens hun var yngre, tjente hun på Næsbyhoved Mølle. Der var en Pige, som tjente tillige med hende, og hun var bleven Kjæreste med en Berider fra Odense. Så en Aften, hun går på Vejen i Nærheden af Møllen, hun gik vel og ventede...
Der var fire Brødre og deres Moder, de kaldtes Klogfolkene og boede i et Hus østen for Stagsted, men de havde ligefrem et PIul at skjule dem i om Dagen og gjemme deres Tyvekoster i, for de gik og stjal og rovede allestedens, og det kunde ikke hjælpe, man førte dem til Vorgård i Arrest der, de vilde ikke bekj ende. Så brød de ind på dem, der var fem i...
En Mand, der var studekjorende, var en Dag kjort ned til Mørk Sø for at hente et Læs Lyng, som han i Forvejen havde slået på Skråningen af Bakkerne ned imod Soen. Det lå nu i Dynger og var færdig til at læsse på Vognen. Han havde hans Tjenestepige med sig, for at hun skulde lægge Lyngen på, og selv vilde han jo forke den op til hende på Vognen. De havde...
En Pige i Egebjærg skulde have Bryllup, og da Brudekaren så var på Vej til Hvidbjærg Kirke og kjørte forbi en Kjæmpehøj, blev Bruden reven ud af Vognen og forsvandt sporløst. Men så en Sommerdag, da Folkene i Gården sov til Middag, kom den forsvundne Pige ind til Moderen og fortalte, at hun nu boede i Højen og ikke vilde forlade den, da hun havde det...
En Kone stod i Bryggerset og lavede Ost. Da kom der en bitte Pusling ind til hende og klagede sig så sær grov, om hun ikke vilde gå med ham. Nej, det kunde hun ikke, for hun var ene hjemme og havde Høstfolk i Marken. Ja, hun fik at have Lov at følge med ham, for hans Kone var i Barnsnød, og hun kunde ikke blive forløst, uden der kom en kristen Kone til...
En gang kom en gammel kone til mig på vejen, oghun havde en bitte pige ved hånden på en 7, 8 år. Kjællingen spurgte mig, om hun kuude få pigen op at age. Det sagde a nej til, for a havde et knæk læs tommer på. Så blev hun vred på mig og sagde nogle knubbede ord. Jeg standsede i det samme og lod bæsterne tage pust, for at do kunde trække op ad bakken. I...
Heksene red til Troms kirke i Norge på st. Skade aften. Det var den aften før Skjærtorsdag, der kaldes sådan. De red på ovntræer, og de smurte dem. Når de red, brugte de altid at slås på vejen, eller måske efter at de var komne til vejende. Der var megen tale om det hekseslagsmål, og én af dem sagde en gang fejl og sagde: »Hel i aften og såret i morgen.«...
Mig og min broder og svoger og én mand til vi kjørte fra Vejle en aften. Vi var ingen steder inde undervejs, havde ikke fået brændevin og var hverken fulde eller beskjænkede. Da vi kjører så over Farup mark, tog hestene skikkelig hårdt ved tommen, og det gik jo længere jo stærkere; men a tykte, det var, som det gik tilbage. Så kom vi til Trolderup, den...
Fra herregården i Kjestrup fortælles, at en af de forrige ejere gik igjen, og flere gange i året, sådan bestemte aftener, kom den her gamle mand med en rød lue på og satte sig for bordenden, men sagde ingen ting og gjorde ingen ting, og efter en times tid gik han igjen. Han gjorde ingen fortræd og intet spektakel i gården, men de var lige godt kjede af...
Ved Galgehøjen i Dronninglund imellem Stagsted og Hedehusene har mange set, at de har kjørt med fire sorte for. Koldekonen blev henrettet der. Hun havde dræbt mange mennesker (hendes mænd) og slået dem ihjel med en knippel. Mens a tjente i Dronninglund, fandt de stumper af galgen, der sad ned i jorden. Kræn Sudergård var lægsmand og en grumme stads og...
Fru Ribert i Nanderup slog hendes kusk ihjel og forvarte ham i et hul ude i kjæret. Der sidder endnu en sten dernede, som man kan skyde op og ned; men den har aldrig været oppe. Den gamle Buchwaldt vilde have haft den op, men Lavst Ladefoged sagde nej, det vilde ikke bekomme ham godt, og så lod han den sidde, og ingen har siden rørt den. Hun havde også...
Da vor ældste søn var lille, havde han fået sådan nogle slemme sår i ansigtet, som han ikke kunde komme af med igjen. Til sidst måtte jeg hen til en gammel kone, der vidste så god besked for sådan en ting. Jeg gik da også derhen og fik det t'åd, at jeg skulde gå ud i skoven og finde et hyldetræ og så gå baglænds til det med de ord: »Mig forlov at skjære...
Mens Svenskerne var her, havde de deres hovedkvarter i Vorgård. Der var en dygtig skytte på godset, og ham fik de overtalt til, at han skulde skyde den svenske general. Gårdklokken var i det søndre hus, og der oven over var et trindt hul i muren. Ranen var stoppet fuld med hø, og så lå han oppe i det med bøssen, men Svenskerne vidste jo ikke af ham. I...
En mand havde en nat været ude at stjæle en halvvoksen levende gris, som han agtede at klække på; han var lang vejs fra, og han kneblede den, for at den ikke skulde skrige, fik den i en pose og kom ud på marken med den, hvor han bandt sig den fast på ryggen, at den ikke skulde blive så besværlig at føre; men liden byrde er lang vej tung, og han var...
På Rolfsted mark er en lille høj, som kaldes Vædderhøjen, og derpå ligger en stor sten. I byen boede en mand, som en nat stjal en vædder i nabobyen. Den var tvær og vilde ikke lade sig lede, og han var da nødsaget til at bære den. Han bandt den nu fast på sin ryg ligesom en kræmmerpose og gik hjem efter. Men da han nåede fornævnte høj, var kræfterne...
En karl var forelsket i datteren på den gård, hvor han tjente. For at få at vide, om han virkelig skulde få hende, bar han sig ad på folgende måde. Nytårsaften efter nadveren, da alt var taget af bordet undtagen dugen, tog han den over hovedet, gik baglænds ud af stuen og hen foran dagligstue-vinduerne. Han mærkede i det samme, at én kom ind ad porten og...
