Der er en fortælling om myrernes skabelse, at det var Fanden, der kneb dem, så de derved fik deres dybt indskårne legeme. Henrik Pedersen, Maribo amtstue.
Det går ud og ind ligesom kong Vallemos's rumpe, siger folk i Øst- og Midtsjælland om noget, der bugter sig uskjønt. Efter de gamles sigende kom nævnte udtryk frem i Valdemar Atterdags tid, da han fra Nordsjællaud til Vordingborg anlagde en landevej gjennem den østlige del af øen. Vejen bugtede sig uden om hindringer som bakker og moser og blev af folk...
Da Kong Kristian den Fjerde krigede i Tyskland, lå han en Nat på Roltenborg (Rothenburg) Slot, og da drømte han, at Vorherre Jesus viste sig for ham med Vunder og blodige Lemmer, som da han blev korsfæstet. Det Syn opmuntrede Kongen til at fortsætte Krigen, da han mente, at Gud på denne Måde havde givet ham til Kjende, at det var en god Sag, han kjæmpede...
I gamle Dage kunde det hænde i Nordsjælland, når Bønderne høstede sent om Aftenen, at de så en nøgen kvindelig Skikkelse, kun med Bælte om Livet, komme løbende tværs over Marken, ofte tæt forbi Høstfolkene. Hun var stor og høj, og hendes Bryster var så lange, at hun kastede dem bag over Skuldrene. På hendes Ryg sad en Dreng, der var i Færd med at patte....
En endnu levende mand, hvis troværdighed ingen tvivler om, fortæller: Jeg tjente hos en handlende på Gråbrodretorv i Kjobenhavn. Vi havde en meget stor kjælder, som der fortælles om, at den i gamle dage horte til klosteret. Nu blev jeg en aften i lag ved klokken 11 sendt ned i kjælderen for at hente noget. Jeg var ikke bange af mig, og jeg tænkte hverken...
Da min morfaders fader, den gamle Henrik, efter hvem jeg har o fået navn, en hostaften gik fra arbejde fra Horstofte (nu Asetofte), skød han gjenvej hen over marken lige forbi kirkemuren. Det var en mild, helt stille aften. Da han når kirkemuren, hører han til sin store forbavselse en dæmpet, sorgelig, langsomt tonende sang inde fra kirken. Klokken var...
En Soldat, der skulde stå Skildvagt, var gået ind i Vagtstuen til sine Kammerater, men havde dog hele Tiden et godt Øje med Gaden og var hvert Øjeblik ved Vinduet. Han fik da Øje på Arveprins Ferdinand, der næsten var nået hen til Trappen. I sin Befippelse styrtede han ud, råbende til de andre: Prins Ferdinand, men var i så stor Fart, at han styrtede...
Klokkeren ved Sneslev Kirke sad en stille Sommeraften uden for sin Dør, og den gamle Postvej mellem Ringsted og Rønnede gik lige der forbi. Det var blevet sent, og så med et hørte han hurtige Hovslag ad Ringsted-Siden. Det kom i en Hast nærmere, og han hørte tydelig den raske Klapren op ad den temmelig stejle Kirkebakke, hvorover Vejen går. Kirken er...
En trolovet pige, hvis kjæreste var rejst langt bort, gik tidlig og silde og tænkte på ham. Sådan gik hun også en mørk aften på en ensom sti langs med en eng, og pludselig kom én til hende og begyndte at følges med ad stien. Hun blev så underlig ved det, for hun syntes, at det var hendes kjæreste, og så syntes hun alligevel ikke, at det var ham. Den...
Ved vejen mellem kirkebyen Førslev (også kaldet Øde-Førslev) og Eskildstrup molle er Manglehøj. Den er meget langstrakt i øst-vestlig retning, og der er en hel del spidse, temmelig store kampesten rejste rundt om dens fod - ja, nu er der ikke så mange, som der var for en del år tilbage, men de få, der er, får vel lov at stå, da den horer til de fredede...
da.etk.DS_01_0_00941
I Karrebæk ved Næstved boede for nogle år siden en ældre mand, der havde tilbragt sin barndom i Kjøbenhavn og kom dér i en slags forbindelse med frimurerne, hvorom han har fortalt følgende: Det var i den tid, da frimurerne endnu havde deres gamle loge. Mine forældre boede ikke ret langt fra den, og jeg tillige med andre drenge legede tit i nærheden af...
Konen Johanne Abrahams, der boer tæt her ved, er født i Østerby lade i Madum. Hun blev konfirmeret af Madum præst, da hun var 30 år. Hendes mand kom i tugthuset, foldet de havde 7 børn sammen, inden de blev gift. Forst var hun gift med Abraham, siden med Mads Ammestue (egså Amtstue), hvorfor hun også kaldes Johanne Ammestue. Erik Larsen, Uglkjær.
da.etk.JAT_05_0_00325
En mand fra Gjerlev a har aldrig hørt andre navn til ham end Murmesteren, det var for resten en stor gårdmand han kom ind på Randers amtstue og betalte hans skat. Da de havde taget imod pengene og lagt dem i skuffen, sagde han: »Har a nu betalt?« »Ja.« »Se så efter, om I har pengene.« Da lå der kun et stykke tobakspapir i skuffen. »Ja, a kan...
Når der pludselig i et ellers muntert lag bliver et øjebliks stilhed, hvori ikke et ord veksles, går der en engel gjennem stuen. Henrik Pedersen.
Alle medlemmer af en familie skal på én gang stikke hver sin st. Hans urt op til loftsbjælken, så vil den dø forst, hvis gren forst visner. F. Weonerwald.
Gamle folk siger, at i det øjeblik en kuldegysning uden nogen tilsyneladende ydre årsag farer gjennem én, går et menneske hen over den plet jord, hvori man skal begraves. Henrik Pedersen, Maribo.
da.etk.JAT_03_0_01525
Når hønsene om morgenen trasker om i regnvejr, bliver det dagsregn ; kryher de i skjul, bliver det kun en byge. Sml. 1266. Henrik Pedersen.
Når ilden buldrer i kakkelovnen om morgenen, kan man belave sig på at få besøg af sladdorkjællinger samme dag. F. Wennerwald.
Når man får fremmede om morgenen, vil man få mange fremmede den dag. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_03_0_01160
Han må aldrig med vilje slå snegle eller skruptusser ihjel, for så vil man komme i en stor ulykke. F. Wennerw.
da.etk.JAT_03_0_01011
