Der, hvor Sofie Amaliegårds teglværk ligger, var en gang en stor mose, som kaldtes Kjelds mose. Den havde ikke ord for at være god at komme over om natten mellem 11 og 1. Der stod til almindelighed et lys og brændte der, men så 1828 var der en skikkelig dreng, der stak ild på mosen, og den brændte i 3 samfulde år uden at være slukket. Så blev mosen...
Der var en hr. Pind, som havde lovet sig hen til den Slemme. Han havde mange sønner rundt omkring på store gårde: Krannestrup, Tiistrup o. s. v., og en datter var gift med en greve. Men da kom den tid, der var bestemt imellem ham og Gamle-Erik. Så gik det sådan med snakken, at han havde balberet sig vel hårdt, og det dode han af. Nu skulde han begraves,...
På Krajbjærg mark har ligget en kirke, der kaldtes Dråby kirke. Der prækede Todbjærg præst. En dag han kom til Balleshbj, da ringede det. Så siger han til kusken: »Nu ringer Dråby dromm, Gud lad mig ej for sildig komm.« Da de så kom der, stod herremanden oppe for alteret med dragen dolk, og præsten skulde jo derop. Da kan så kom, stak han ham ihjel på...
Da Krogsbæk kirke imellem Karlby og Skjørring blev bygget, var de enige om, at den skulde have ligget i en af byerne, men alt det, de stillede op cm dagen, blev revet ned om natten. Så blev de enige om at spænde et par stude for en stenslæbe og lægge en sten på, og så lade dem råde dem selv. Hvor de så lå om morgenen, skulde kirken bygges. Det var i...
Min plejemoder var barnefødt i Vinterslev, og hun fortalte, at hun havde set en lille pige ude i skoven af storrelse som hende selv. Hun tykte, det lignede en pige, hun kjendte, og så råbte hun: «Bi lidt, Grete, a vil snakke med dig.» Men det kunde være det samme, hvordan hun løb omkring, den anden pige vendte bestandig forsiden til hende, men hun svarte...
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
Dagen for juleaften da gik min kone til Bygballe, der havde været bud efter hende, hun skulde ned og have noget til jul, og da hun kom forbi Bastrup høj, da stod der et højt kvindfolk i et grønt skjørt og grønne bindærmer og rødt liv og hvidt forklæde, og skjorterne var meget korte. Hvordan hun gik og kom for hende, så vendte hun bestandig front mod...
I Langsted boede en Mand, som hed Johan Henrik, han havde ( yprianus, og i Almindelighed gik han omkring blandt gode Venner og var krystuelneret(?). Når så Folk bad ham om at låne den Cyprianus, sagde han: »Nej, det kan aldrig gå an, for hvis I læser Stuen fuld af Krager, så kan I ikke selv læse dem tilbage igjen.« Efter Jakob Frederiksen.
da.etk.DSnr_06_0_00085
Rokkedrejerens kone i Vedsted var en fæl heks. Mange gamle folk kan huske, hvordan hun kjørte til mølL med en trillebør. Hun satte sig i almindelighed oven på sækken og lod børen trille af sig selv. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00560
Per Olesen, der var omgangslærer i Sønder- og NørreVorupøre og Farieby, kaldtes i almindelighed vor frelser, og det øgenavn havde han fået ved en eksamen. Der var en stor masse børn at høre over, og de var meget uvidende, præsten spurgte dem til, men de vidste ikke noget. Endelig siger han : Men så må I da vide, hvem der er vor frelser. Da råber en...
Steffens morgen rejste folk sig i almindelighed kl. tre, fire for at komme op og gjøre spektakel, stoppe skorstenen for pigerne, så det kom til at røge, fjæle folks sager, kaste mog op for dørene O. S. v. Isak Svendsen, Ø.-Br.
Det kåde af svinene, som mandfolkene ikke må spise, kaldes også det sode. 1', Jensen.
I Havhusene i Klim boede nogle fattige fiskere, men en gårdmand oppe i landet ejede i almindelighed båden og fik derfor en lod i udbyttet. Hovedfiskeriet dreves en 5 mil ud i havet ude på de udre hug. Når fiskerne kom til land, deltes fangsten så ligelig som mulig i portioner, og så skulde der bindes en mand for øjnene, og man spurgte ham: Hvem skal...
Der sad en fjæletude i taget, og den var bestemt til at skaffe lys på loftet. I almindelighed var den stoppet med en halmvisk. Min fader havde brækket hans skudtørvspade ved at grave torv i Brandstrup moser: og så gik han til Søren Holme i Holmhus og vilde låne en spade. Søren lå i sengen. "Ja, du kan godt få den, den sidder oppe ved samletræet." Så gik...
Noget for vi skal dø, kommer døden og kalder på os ved vort fulde navn. Svarer vi så ja, er der ingen redning, vi er dødens bytte. Men er vi os bevidst, at det er den, der kalder, kan vi affærdige den en vis tid. Således gjorde en mand, som hørte døden kalde ved vinduet, men svarede: «Det skal ikke ske, inden 15 år.» Manden levede også akkurat 15 år der...
Fiskerne i Risgård-Bredning har folgende betegnelser for fangsten af ål. Når der kun er fanget 1, kaldes denne Niels til Kræns (o: en gammel mand i Vejlby på Harboøre). 2. Kristen Sand (ø: jordemodermanden på Harboøre). 3. Ham ved Søhale-enden eller: Ham med kalveskindet. 4. Frisk op! 5. Per Kiis. 6. Hør i Blår. 7. Klavs eller: Ham, da' tæk kowen i...
Hver tamperdag fik konerne i Førling sogn bindebrev fra hverandre, og så skulde de gjøre gilde. I brevet stod, hvad de skulde give. Det holdtes i almindelighed i kroen, for der var plads til dands, og hjemme havde de kun lergulve. De fik smørrebrød og kaffe, den ene koy efter den anden, så længe de holdt kopperne stående, ellers vendtes de helt om....
Der boede en mand og en kone i Arnborg, de havde et lille sted. Konen hed Pernille og blev i almindelighed antaget for at være den, der bar bukserne. Så en dag stod hun og var ved at kjærne lige midt på gulvet, og manden sad ved bordet og spiste grød. Hør, Pernille, siger han så helt langsomt, du kunde gjærne give mig lidt smør i mine grød. A skal...
Kvindkjønnet sidder gjærne med hvivklædet (et hvidt klæde) over hovedet i kirken, og når de er ude, går de al tid med det yderste skjørt opkast om halsen som en kåbe. Når de er enker, går de til kirke og til alters med et sort skjørt oven over hovedet, og med dette på sidder de eller ligger stedse ned i kirken, og med det på sidder de også for alteret,...
Pintsedags aften brændes pintse-vækild. Der kan ses indtil 30 blus. I Tim, Staby og helt ned ad Lemvig brændes blus St.-Hans aften. Den hjorde, der sidst får køerne ud pintsemorgen er lusekonge. Hjorderne brugte meget pintse-eftermiddag at gå sammen og stege kartofler og koge kaffe. Så gjør de et lille gilde ude på marken i en sandgrav, hvor ilden ingen...
da.etk.JAH_04_0_00059
