I Langsted boede en Mand, som hed Johan Henrik, han havde ( yprianus, og i Almindelighed gik han omkring blandt gode Venner og var krystuelneret(?). Når så Folk bad ham om at låne den Cyprianus, sagde han: »Nej, det kan aldrig gå an, for hvis I læser Stuen fuld af Krager, så kan I ikke selv læse dem tilbage igjen.« Efter Jakob Frederiksen.
da.etk.DSnr_06_0_00085
Rokkedrejerens kone i Vedsted var en fæl heks. Mange gamle folk kan huske, hvordan hun kjørte til mølL med en trillebør. Hun satte sig i almindelighed oven på sækken og lod børen trille af sig selv. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00560
Per Olesen, der var omgangslærer i Sønder- og NørreVorupøre og Farieby, kaldtes i almindelighed vor frelser, og det øgenavn havde han fået ved en eksamen. Der var en stor masse børn at høre over, og de var meget uvidende, præsten spurgte dem til, men de vidste ikke noget. Endelig siger han : Men så må I da vide, hvem der er vor frelser. Da råber en...
Steffens morgen rejste folk sig i almindelighed kl. tre, fire for at komme op og gjøre spektakel, stoppe skorstenen for pigerne, så det kom til at røge, fjæle folks sager, kaste mog op for dørene O. S. v. Isak Svendsen, Ø.-Br.
Det kåde af svinene, som mandfolkene ikke må spise, kaldes også det sode. 1', Jensen.
I Havhusene i Klim boede nogle fattige fiskere, men en gårdmand oppe i landet ejede i almindelighed båden og fik derfor en lod i udbyttet. Hovedfiskeriet dreves en 5 mil ud i havet ude på de udre hug. Når fiskerne kom til land, deltes fangsten så ligelig som mulig i portioner, og så skulde der bindes en mand for øjnene, og man spurgte ham: Hvem skal...
Der sad en fjæletude i taget, og den var bestemt til at skaffe lys på loftet. I almindelighed var den stoppet med en halmvisk. Min fader havde brækket hans skudtørvspade ved at grave torv i Brandstrup moser: og så gik han til Søren Holme i Holmhus og vilde låne en spade. Søren lå i sengen. "Ja, du kan godt få den, den sidder oppe ved samletræet." Så gik...
Noget for vi skal dø, kommer døden og kalder på os ved vort fulde navn. Svarer vi så ja, er der ingen redning, vi er dødens bytte. Men er vi os bevidst, at det er den, der kalder, kan vi affærdige den en vis tid. Således gjorde en mand, som hørte døden kalde ved vinduet, men svarede: «Det skal ikke ske, inden 15 år.» Manden levede også akkurat 15 år der...
Fiskerne i Risgård-Bredning har folgende betegnelser for fangsten af ål. Når der kun er fanget 1, kaldes denne Niels til Kræns (o: en gammel mand i Vejlby på Harboøre). 2. Kristen Sand (ø: jordemodermanden på Harboøre). 3. Ham ved Søhale-enden eller: Ham med kalveskindet. 4. Frisk op! 5. Per Kiis. 6. Hør i Blår. 7. Klavs eller: Ham, da' tæk kowen i...
Hver tamperdag fik konerne i Førling sogn bindebrev fra hverandre, og så skulde de gjøre gilde. I brevet stod, hvad de skulde give. Det holdtes i almindelighed i kroen, for der var plads til dands, og hjemme havde de kun lergulve. De fik smørrebrød og kaffe, den ene koy efter den anden, så længe de holdt kopperne stående, ellers vendtes de helt om....
Der boede en mand og en kone i Arnborg, de havde et lille sted. Konen hed Pernille og blev i almindelighed antaget for at være den, der bar bukserne. Så en dag stod hun og var ved at kjærne lige midt på gulvet, og manden sad ved bordet og spiste grød. Hør, Pernille, siger han så helt langsomt, du kunde gjærne give mig lidt smør i mine grød. A skal...
Kvindkjønnet sidder gjærne med hvivklædet (et hvidt klæde) over hovedet i kirken, og når de er ude, går de al tid med det yderste skjørt opkast om halsen som en kåbe. Når de er enker, går de til kirke og til alters med et sort skjørt oven over hovedet, og med dette på sidder de eller ligger stedse ned i kirken, og med det på sidder de også for alteret,...
Pintsedags aften brændes pintse-vækild. Der kan ses indtil 30 blus. I Tim, Staby og helt ned ad Lemvig brændes blus St.-Hans aften. Den hjorde, der sidst får køerne ud pintsemorgen er lusekonge. Hjorderne brugte meget pintse-eftermiddag at gå sammen og stege kartofler og koge kaffe. Så gjør de et lille gilde ude på marken i en sandgrav, hvor ilden ingen...
da.etk.JAH_04_0_00059
En mand i Stistrup, som de kaldte "den bitte mand", havde et blablommet og. og det havde herren på Gitnderupgård magen til. Så vilde han have det og bod ham garden til selveje for den hest, men han svarede nej, han vilde ikke kjøbe sig udgifter til, og han vilde beholde hans blå øg. Han var nu også en velhavende mand og havde intet trælhove eller dagligt...
En gang brændte sognefogdens gård i Kolby, og folk troede, at ilden var påsat, men det blev aldrig opdaget. Nogen tid efter branden var nogle folk fra Samsø i Århus, og der var de inde hos en klog kone, som kunde spå, og de spurgte hende også ud om denne brand. Hun sagde, at ilden var påsat, og at brandstifterens øjne vilde falde ud af hans hoved, før...
Man har en spiritus i en æske, der enten sættes på panelet eller i en klædekiste. Ånden skal se ud som en sort orm og frembringer penge hver dag, i almindelighed 4 sk., men undertiden en rigsort om dagen. Den, som har en.spiritus, står i en slags forbindelse med Fanden, og besidderen kan ikke slippe af med den uden at sælge den. Hvis han giver eller...
1 kvægsygen dode kreaturerne i almindelighed tro omgange, d. v. s. den overgik sognet til tre forskjellige tider, dog beholdt nogle lidt tilbage f. eks. i sognefogdens gård i Hårslev oii ku og en kniv. Trangen på smør var så stor, at man i stedet for smør matte bruge molpap. En ko, der havde gjennerogået sygdommen, betaltes med 43 rdl. I Lars Hansens...
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
På Borup Mark i Søndersted Sogn, i Husmand Lars Jensens søndre Lod, er en lille Banke, Trindbanke kaldet, hvori boer en mægtig Troldefamilie. Beboerne forsikre at have set dem ofte og beskrive dem som omtr. % à 1 Alen høje, sortegrå af Udseende eller Ansigtsfarve, sædvanligen gå påklædte med en rød Kabusse på Hovedet. Byerne der omkring er fulde af...
Ude på Rønbjærg hede beede en gammel kjælling, der kaldtes Ma' Rus, men i almindelighed gik under navnet heksen på heden. Eu pige, der var bleven besovet ved én af sine medtjenere, fødte en lille pige, og da karlen ikke syntes, at de skulde giftes endnu, blev de enige om at sætte barnet i pleje hos Ma' Rus. Endelig blev de gifte og tog nu barnet hjem til...
