En adelig dame bestilte ikke andet end at læse og bede og lod sin gård ligge hen uden at røre en hånd ved den. Efter at hun var død, gik hun igjen og deltog nu i alle forretninger, vuggede de små børn o. s. v. Herren på gården spurgte hende nu om, hvad hun gik der efter. "Ja, ethvert menneske er skabt til arbejde, og da jeg i levende live har forsømt...
Dersom du ser den forste plovmand om foråret kjørende, skal du flytte. N. P. Chr.
Gi de \va awten, a ku kom i mi seng: gi de wa moon, a ku kom op igjen : gi de wa helmis. a ku fo mi løn: gi de wa markend, a ku blyw regtig kjøn. Vendsyssel. N. P. Christensen.
da.etk.JAT_01_0_00053
I steden for st. Hans løg kan også tages grønkålsplauter til kjærestefolk. Man skjærer et hul gjennem den enes stilk og stikker den anden der igjennem, og sætter så begge planter ned igjen. Skal det være rigtig godt, lægges undertiden en sten under roden, når planterne nedsættes. N. P. Chr.
Kommer man salt i brønden st. Hans aften, får man godt vand i den det år om. N. P. Chr.
En mand kom i proces om en skov. Tog jord ude i sin have og savede et stykke af et æbletræ og lagde i sin kaskjet. Aflagde nu ed: at det jord, han stod på, var hans, og det træ, han stod under o. s. v. Gik igjen og kom hen til vinduerne om natten og råbte: Gyde, Gyde! giv arveskoven tilbage." Men konen vilde ikke: "Det er bedre, at én lider under det,...
Ejeren, forvalteren og ladefogden på Palsgård gik igjen og kom om natten ridende ind på gården i sådan fart, at ilden fløj fra hestenes sko. Det hørte hr. Jens i Assens, og han besluttede at mane dem. Befalede sin kusk at kjøre, sagde ham, hvad han skulde gjøre og gav ham sine handsker: "Du må ikke kjøre, inden jeg kommer og tager dem og siger: Kjør nu i...
Hist. om pigen med fingeren i spundshullet fortælles og om hr. Jens i Assens, for han kunde lige så vel fraværende som nærværende mærke, hvorledes det gik til i hans hus. N. P. Chr.
da.etk.DS_04_0_00959
Hr. Jens i Assens kjørte en aften til Barrit for at besøge sin broder. Kusken så under hovedlaget på hesten ved højre side og så da, at der lå eu skikkelse bag i vognen lig en stor sort puddelhund. Det var Fanden, der havde lagt sig der for at få hestene til at slæbe sig ihjel. N. P. Chr. Hr. Jens Sørensen Filsted. 16871717.
En gang var der en munk, han kunde ikke forstå, hvorledes noget menneske kunde udholde at være evig i Himmerig, det vilde dog blive kjedsotnmeligt med tiden, mente han, dér al tid at synge og prise Gud. En morgen gik han ud i skoven, og da han kom hen under et meget stort træ, hørte han en fugl, som sang så liflig, at han aldrig havde for hørt så dejlig...
Juleaften alene har Jerusalems skomager lov til at hvile sig og sætter sig da på plovene og trykker dem itu, da han skal hvile ud efter sin anstrængelse året rundt. Derfor skal man have plovene inde, for at de ikke skal gå i stykker. N. P. Chr.
da.etk.DS_02_G_00088
Sagnet forLæller, at i landsbyen Bagsvær blev kirken bygget af en adelig kvinde, fordi hendes og en anden kvindes hunde ikke kunde forliges, når de kom sammen i Gladsagse kirke. Resen I 22.
Gården Helstrup i Skjød Sogn skal i ældre Tider have været en Herregård og beboet af adelige. Til Gården hørte en øde Mark, der kaldtes Brundt. Den Mark skal en Frue på Gården en Gang have givet sin Avlskarl, og han byggede sig da en Gård på den. Af denne ene Gård er der ved senere Delinger fremkommet den nuværende lille By Brundt. Povl R. Povlsen,...
da.etk.DSnr_03_0_00779
En adelig frue i Roskilde spurgte en gang sin skriftefader, om det kunde være muligt, at de adelige skulde være sammen i Himmerig med bonder og simple folk. "Nej,* svarede præsten, "de adelige har rigtig nok en bænk for sig selv, men den er for det meste sá støvet." Anton Nielsen.
Hune Sogn er jo meget medtaget af Sandflugt, men der lever Sagn om, at det en Gang har været et stærkt bebygget Sogn. Således skal der i Middelalderen have været syv Gårde, beboede af Adel. Jeg har hørt sige, at der i en eller anden Bog skal stå anført, at der ved Hune Kirke mødte syv adelige Karme. Hune S., Hvetbo H. Chr. Klitgård.
Der har oprindelig været to Gårde i Skavn, og de blev samlede sammen, da en Ejer af Gården blev gift med en adelig Dame fra Randrup. Så blev Præstegården og Brandstrup By lagt dertil som Bøndergods, og de gjorde Hove dertil. Der har været store Folk på Skavn i sin Tid. Således en Kapitain Poulsen.
da.etk.DSnr_03_0_00997
På. Sjælland har øen Låland navnet "Den adelige pandekage". Årsagen dertil skal være dobbelt. For det første kaldes den således, fordi den fra gammel tid er oversvømmet af adelen, der forlenedes med dens store, frugtbare markstrækninger og dens vildtrige skove. Dernæst kaldes den pandekage på grund af dens store fladhed og dens fedtede, lerrige jord....
I Ullits har i fordums tid været en herregård, hvorpå der boede en adelig frue, som lod Ullits kirke bygge. Da var der nemlig ingen kirke i Ullits, hvis beboere derfor søgte til Fovlum kirke. Som nu denne frue en gang vilde kjøre til kirke i Fovlum, blev hendes heste sky for en sten, der lå ved vejen, vognen væltede og fruen kom slemt til skade. Da...
I fyrrerne nedreves kapellet ved Herrested kirke. De adelige herrers kister flyttedes ud og gehejmerådens marmorkiste blev sendt tom til Kjøbenhavn. Trækisteu, hvori liget fandtes, blev derimod begravet ude på kirkegarden. Der var mange hundrede mennesker fra egnen til stede for at ville se, om han havde sit hoved med i kisten. Jo, det var dor godt nok....
Prækestolen i Adum kirke er efter sagnet forfærdiget af en bondemand i Bindesbol omme ved Bysensbæk i nærheden af Præstbro. Han skal have tællet udgravningerne i den med hans tællekniv. Den tavle, der sidder i tårnets søndre mur, er udhugget af manden selv inden hans død. Han er født i Bandsbøl og døde i Lundsby. Der var ikke 2 stoleforstykker i hele...
