Min fader var kusk for den gamle pastor Pedersen her. Så kommer præsten ned til ham en dag tæt op til aften og siger, om han måtte få hans brune øg for, for han skulde øjeblikkelig til Skanderborg, der var en sjæl i vove. Det var en kjøbmand Thomsen, der havde med Fanden at gjøre. Da han kommer så derned, holder der en karet i gården med fire sorte heste...
Min fader han gik og plovede pa en mark en lille fjerdingvej norden for Drejergårds skov. Som han nu der gar og plover tidlig på foråret, og nogle køer går lose ved siden af ham pa marken, da kommer der en hjort spaserende hen imellem koerne, og de stod og holdt af hinanden og var venlige mod den. Men legen blev til alvor, hjorten og en ko kom til at...
Her i Bjedstrup havde min fader nær mistet et føl ved en ulv. En morgen ved solens opgang stod han i hakkelsehuset, og øget med sit føl stod uden for. Da hører han med et sådant et spektakel der ude. Idet han nu ser ud ad vinduet, opdager han, at ulven lober rundt om hesten, og han springer sa ud, og ulven lober, så den fik intet den gang. Lærer...
Hestene gik lose om og bjærgede foden. Når de blev spændte fra, blev de slaede løse og kunde sa gå. De havde en følhoppe hos Peder Meldgårds i Hvinningdal, og den var sa slem at få fat pa, siden den hk fol, at de matte sætte hilde pa den. Der var sådant oplag af ulve den gang, og ved det oget havde hilde pa, kunde det ikke værge foliet, og sa rendte...
Der var eu gammel én her i Svejstrit}), de kaldte Heksen. Hun skulde nu altid hilse forst, når en mødte hende. Men så en dag, a kommer hen ad vejen og ser hende et stykke foran mig, tænker a: »Nu skal a endda hilse forst.« Så siger a i skikkelig god tid: »God dag, Maren 1« Hun ser op og siger: »I god dag, Jørgen Jakobsen.« »Er det et godt mode, Maren?«...
En karl havde lokket en pige her i præstegården i Svejstrup, og hun døde og blev begravet uforløst. Så var der aldrig rolighed i præstegården, for hun kom og vilde have linned til hendes barn. Pastor Petersen måtte også til at have den sag i rigtighed. lærer meldgårds fader, bjedstrup.
Her i Bjedstrup var alle folkene en søndag gået til kirke. Da kommer der 12 rovere, som havde deres kule nede i Langdal lige vesten for byen. Konen var så gesnedig, at hun får dem til bordet og opvarter dem rigtig godt, og i det mellemrum får hun en knægt op til kirken. Så kom folkene, og da roverne nu sad ved et langt bord, render de bordet ind på dem...
Paster Møller i Sejling flyttede til Marvede. Da han kom der, skulde laden bygges om. Da de nu kastede i grunden, kom de til en hovedskal og så en henrad, som var sat ned på lodret mål. Efter sagn var her en gammel præst, som var slem til at gå ud om aftenen, og konen fik da karlen til at stille sig an som bussemand.....»Er du et menneske, så svar, er du...
Da Dover kirke skulde bygges, fik de et par dovne stude spændt for et læs teglsten, og hvor de lå om morgenen, skulde den bygges. De gik i dynd med stenene der, hvor den nu ligger. Da fik den navnet Dover, for det de dovne stude lagde dem der. Der er jo ingen by, der hedder Dover. jørcen jakobsen, bjedstrup.
En mand i Gamstrup, Kræn Wolmersm (Yaldemarsen) var kjendt for sine sære svar. Præsten spørger ham: Hvor mange heste har du?" Én" - En hest til en 5 tøndes gård". Ja, a har også 5 øg". Lærer Nielsen. Grætrup.
En mand i Dåimark havde et øg, der værgede sig for ulvene og slog nogle af dem fordærvet. J. Laden, Lindenip.
Når man rider på et øg, der er med føl, skal man huske at sætte sig af ved højre side. ellers får øget en besværlig fødsel. Mors.
Man har tit set Lys for Mennesker, der er druknede i Sneum Å, således for en Mand, der vilde ride over til Darum med et Øg, som skulde til Hest. Øget kom i Land, men Manden ikke. Kort efter druknede en lille Dreng, og ham havde man og set Lys for. Mathias Pedersen, Allerup.
I mit Hjem kjøbte vi en Gang et Øg af Dippels-Jorgen i Bovet, Gjærum Sogn. Han påstod, at det var i Fole, det kunde han se, og det skulde være et blåt Mårføl. Jørgen var nemlig synsk, og det kom til at passe godt nok for ham. blåt: blåskimlet. Maren Pedersdatter, Kvissel.
I gammel Tid gik de i By med deres Bindehose om Aftenen. Så hændte det sig i Strellev, at nogle Folk kom til et Vand, der er vest for Kirken, og da kunde de godt komme over med deres Træsko på. Men da de kom tilbage, var Vandet steget, og de kunde ej komme over. De så nu et gammelt Øg, som de får at sætte sig over på ...... »Det er så langt som Strellev...
Mikkels kjelde osten for Kobberup kirke er hellig. De gav skillinger til den. Det skabede øg..... niels srrædder, søby, fj.
Over Hinnerup å var der for et halvt hundrede år siden ingen bro, men alligevel kunde man komme over åen om natten. Der gik da et stort sort øg ved åen, og det kunde der ride så mange over på, som det skulde være, men nævnede én af dem Vorherres navn, faldt de alle i åen. Jens Pedersen, Otting.
Det var ovre i min egn, det meste bjærgfolk var. Der var nogle høje på Bislev mark, de kaldte Rishøje, og på Lundbæk mark var Nedrehøje. De to hold bjærgfolk gik sammen om natten. Så var der nogle drenge, der lå med deres øg, for den tid gik de og stjal græs med dem. Dem kommer bjærgfolkene til, og de råbte og sagde : "I ligger på vor' palladser!" Så...
I en gård i Skårup stod konen en juleaften ude i kjokkenet og var ved at lave nætter til, og så med et stod der en dreng ved hende. Så spørger hun ham om: "Hvor er du fra?" - "A æ Towes dreng ude i højen," s varte han. "Ja, så ud til Thor til Dæwlen med dig!" Så slap han ud af eu bagdør. Den høj, han talte om, var Skårup høj. Bjærgfolkene i samme høj red...
