En mand i Gamstrup, Kræn Wolmersm (Yaldemarsen) var kjendt for sine sære svar. Præsten spørger ham: Hvor mange heste har du?" Én" - En hest til en 5 tøndes gård". Ja, a har også 5 øg". Lærer Nielsen. Grætrup.
En mand i Dåimark havde et øg, der værgede sig for ulvene og slog nogle af dem fordærvet. J. Laden, Lindenip.
Når man rider på et øg, der er med føl, skal man huske at sætte sig af ved højre side. ellers får øget en besværlig fødsel. Mors.
Man har tit set Lys for Mennesker, der er druknede i Sneum Å, således for en Mand, der vilde ride over til Darum med et Øg, som skulde til Hest. Øget kom i Land, men Manden ikke. Kort efter druknede en lille Dreng, og ham havde man og set Lys for. Mathias Pedersen, Allerup.
I mit Hjem kjøbte vi en Gang et Øg af Dippels-Jorgen i Bovet, Gjærum Sogn. Han påstod, at det var i Fole, det kunde han se, og det skulde være et blåt Mårføl. Jørgen var nemlig synsk, og det kom til at passe godt nok for ham. blåt: blåskimlet. Maren Pedersdatter, Kvissel.
I gammel Tid gik de i By med deres Bindehose om Aftenen. Så hændte det sig i Strellev, at nogle Folk kom til et Vand, der er vest for Kirken, og da kunde de godt komme over med deres Træsko på. Men da de kom tilbage, var Vandet steget, og de kunde ej komme over. De så nu et gammelt Øg, som de får at sætte sig over på ...... »Det er så langt som Strellev...
Mikkels kjelde osten for Kobberup kirke er hellig. De gav skillinger til den. Det skabede øg..... niels srrædder, søby, fj.
Over Hinnerup å var der for et halvt hundrede år siden ingen bro, men alligevel kunde man komme over åen om natten. Der gik da et stort sort øg ved åen, og det kunde der ride så mange over på, som det skulde være, men nævnede én af dem Vorherres navn, faldt de alle i åen. Jens Pedersen, Otting.
Det var ovre i min egn, det meste bjærgfolk var. Der var nogle høje på Bislev mark, de kaldte Rishøje, og på Lundbæk mark var Nedrehøje. De to hold bjærgfolk gik sammen om natten. Så var der nogle drenge, der lå med deres øg, for den tid gik de og stjal græs med dem. Dem kommer bjærgfolkene til, og de råbte og sagde : "I ligger på vor' palladser!" Så...
I en gård i Skårup stod konen en juleaften ude i kjokkenet og var ved at lave nætter til, og så med et stod der en dreng ved hende. Så spørger hun ham om: "Hvor er du fra?" - "A æ Towes dreng ude i højen," s varte han. "Ja, så ud til Thor til Dæwlen med dig!" Så slap han ud af eu bagdør. Den høj, han talte om, var Skårup høj. Bjærgfolkene i samme høj red...
Man må ikke rykke halehår af et øg, som er med føl, ti sa vil foliet komme til at tygge tøjr. P. K. M.
Min fader har den mening, at når et øg, der er med føl, kommer for en ligvogn, sa vil foliet do, inden det er ti dage gammelt. Søren Iversen, Prastl.ro.
Horsegjøgen søger om sommeren ved sin skronnen at lokke de gamle øg ud i moserne for at fa dem til at gå fa^t i dyndet og mudderet. Her kommer den da og hakker øjnoi e ud på dem. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Man må ikke kaste en brugt Halmflætning fra Træskoene op under et Øg, som går med Føl, for så kaster hun Føllet. Else Marie Sørensen, Møltrup (Astrup S., Hindsted H.). Ved Th. Thomsen, Møltrup.
En Mand blev en Gang levende brændt ved en Pæl nede ved Sælvig til Straf, fordi han havde haft unaturlig Omgang med et Øg. Gamle Folk kan endnu (1885) huske at have set et Stykke af den forkullede Pæl stikke op af Jorden nede ved Stranden. Onsbjærg S., Samsø H. Mikkel Sørensen.
For et øg hø ved eller et andet kreatur, der drukner, kan man se, der står et blåt lys. Ja, mau har også set et lys ved en ladeside, og så blev der et kreatur nedgravet samme sted. P. K. Madsen.
Niels Simonsen i Vejrum har set en drage, der floj over efter Randrup skov til. Han var nede at sætte deres øg, og da kom der en lang, gloende én, næsten som en læsmerstang, og satte sned ned efter æ Nederskov (det nederste af Randrup skov). Den havde en rød klundt i enden. Da han så den, løb han, alt hvad han kunde, hjem. En kan se, når drager har meget...
Dette her hus kaldtes i gamle dage Rytterhuset, og der er også en fenne, som kaldes Rytter fennen. Militærhesteno var udsat på græs på landet, øg så var altså her rytterstalden, for huset var blot en stald. Men da det hørte op med hestene, blev der indrettet beboelse i huset, og der kom siden en mand til at bo i, som fik navn efter dette og kaldtes...
