Etatsråden tog Buus-Nielses øg i huse en nat. Så kom Niels jo efter dem om morgenen. Hor do, falle, siger ban, do hå ta; mi øg i næt. Det var jo Nielses mening, at han selv havde gjort det. Hvor mange har du? siger han. A håe fåes kåcZ å uuWes b&d å så låww kkd te å så Skæjterhien å så boon øg mæ fol i maww. Men jeg spor dig ikke efter,...
Per boede en mand i Qjelballe, som hed Terkild Hjuler, og han var jo hjuler af profession. Så snakkede han med en mand, de kaldte Gale-Dinnes, om han ikke kunde skaffe ham en egevognstjært, sådan én vilde han gjærne have. GaleDinnes kommer så en nat og trommer på vinduerne, og Terkild kommer af sengen og ud -til ham. Da havde han vognstjærten, og han...
Min fodegård har i mange slægtled været i min familie. En af mine forfædre havde en besætning af 7 skabede øg, og det blev ham da forbudt at kommo inden for Søgårds hovdige. Han var altså fri for at gjore hoveri. I vor gård har det vekslet med armod og rigdom. Min fader anså es for en rig mand og havde et stort solvskab med sølvtøj og sølvspænder. Der lå...
A sku si en go dav? fra Jakob Skuldmand å Maren Skurrehat, om di vild kom te djer brøllop i da\ oot daw. Di sku ha fæmten gue rætter i swot sætter, hakkels å bakkels å lanng rætter, selat å grejs å gooslort, de va trej grønn rætter, kalk, kriid, eggehviid å storkskiid, de va fiir hwiid rætter. Isterkumpever å tallekorenner å roer å ræddiker å niistien,...
I de fleste byer på Samsø har karlene et sted, hvor de samles vinteraftener gjærne hos en husmand og her fordriver de tiden med at spille kort, fortælle historier og roge tobak. Pigerne har fri hver løverdag aften, og de går da gjærne sammen med karlene til deres awtensee, som de kalder det, og så leger de, eller, ifald der er én, som kan spille,...
Der var brudevielse i Søndcr-Nissum kirke, og da præsten nu spurgte brudgommen: Véd du dig fri for at have givet nogen anden kvinde o. s. v.? så svarte han nej. Datager brudgommens fader ordet han sad jo nede i kirken og sagde køjt: Svar ja, dreng, svar ja, dreng! Lærer Sand, Gjørding.
Herremanden Lassen på Rødslet havde 16 heste, og dem brugte han jo at kjøre i stads med. Så kom den forordning, at bønderne ikke længere skulde gjore hoveri, og han lod da alle de 16 øg bedække én sommer. De holdt jo en uskår hest på gården. Nu fik ban 16 plage ud af det, og da de blev to år, fandt han på at ville have en fælled dyrket op, og det arbejde...
Ulvene havde taget et lille pattebarn og opfostret, og det pattede så længe, til det blev så stort, at det kunde gå ene i skoven. Så fik nogle folk fat i ham, og da de antog, at han nedstammede fra de omrejsendes, blev han sat ud i sognet som plejebarn. Til juleaften var karlen i den gård i Docer sogn, hvor han opholdt sig, ved at vande hestene. Så siger...
En gammel degn i Tisse gik oppe på kirkegården øg tog ovret af gravene og kjørte det hjem i hans mødding om natten. Folkene havde pik til ham, foi det han var så hård ved børnene, og de mælder det til præsten. Han tvinger så degnen til at kjøre jorden op igjen. Det gjorde han også en nat. Jeg mente skam ikke, det betod noget, sagde han. Han tog af en...
Kræn Hansen sagde: Det er en mark for en krikke, når den er varm, og 24 skilling, når den er frossen. Han mente jo, det var prisen for at flå dem, og nogle af dem var jo selvdøde og kolde, inden han kom til dem. Han stak en krikke i bringen med en kniv, og så vilde den lige godt jage munden for hullet for at standse blodet. Han trådte en greb hårdt i...
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Der var en mand i Romlund, der var sa nærig. Han sugede luften ind imellem tænderne ved hvert andet ord, og den mand, a tjente, han kaldte ham altid Slubberind, for den vanes skyld. Han vilde have hans heste til at gå og græsse på kirkegården om aftenen, men det var at stjæle græsset fra degnen, for han måtte jo slå kirkegården, forstår I. Så vilde han...
En mand i Stistrup, som de kaldte "den bitte mand", havde et blablommet og. og det havde herren på Gitnderupgård magen til. Så vilde han have det og bod ham garden til selveje for den hest, men han svarede nej, han vilde ikke kjøbe sig udgifter til, og han vilde beholde hans blå øg. Han var nu også en velhavende mand og havde intet trælhove eller dagligt...
I Savstrup, Oddense. var en kone, der sagde til hendes pige, da hun skulde ud at malke en ko, som lige havde kjælvet, om hun nu forstod at si den mælk op. Jo, det forstod hun nok, for hun havde tjent på en gård i tretten år, før hun kom der. Så går hun og kommer tilbage. A tykte, du kom så hastig fra det, sagde-konen, hvordan gjorde du det? Ja, hun...
Der boede en Mand i Påager, der hed Per Svenningsen, han var så meget en flyvgal Stodder. Når han rigtig var gal, så lå Hunden oppe på Laden. Den var ellers så knagendes gjæv med ham, men den var klog nok til at mærke, når han var gal, og så var den ræd for at være nede ved ham. Der ovre i Hedegård kunde de så se på Hunden, når Per Svenningsen var gal....
Der var også en hellig Kilde på Karup Kirkegård. Den i Skjærum kaldes den hælle Kjålde ved Studsbjærg. Den har hjulpet en, der var stam, han var fra Vestre-Milebakken i Lendum. Og en anden har den hjulpen for at pisse i Sengen, han var født i Vånde i Lendum. Den Kilde ved Karup den blev ødelagt ved, at en Mand kom med et skabet Øg og vilde have vasket....
Imen min Moder hun var en lille Tøs, da tjente hun i Gludsted, og da hørte hun det, a nu skal fortælle. To Drenge gik en Aften på Gludsted Gade, og den ene gik i Vej sporet, men den anden ved Siden. Ligesom de nu gik, kylte han ham over imod sig selv. »Kan du ikke lade mig gå?« siger den Dreng, der gik midt i Vejen. »Hvys, ti stille.« Han tej så, til han...
Ovre har sin Kirkehest, der har sit Tilhold oppe over Hvælvingerne. Hullet, den går igjennem, er dog så smalt, at det er tydeligt, den må trykke sig igjennem, hvorfor det er fedtet på begge Sider. En Mand, der endnu lever, fortæller, at hans Moder havde en Gang været i Kartelag, og som hun så gik hjem om Natten i Mørke og dårligt Føre, ønskede hun at...
Der går en Bæk sønden om Oved, og den munder ud i Ullemølle Å. Der har for få År siden været et Vad over, som de kaldte Horsevad. Det skal have fået sit Navn på følgende Måde. Nogle unge Folk havde været i Skjærbæk og gik hjem om Aftenen. Så var der Højvande, og de kunde ikke komme over. Da gik der et Øg nede ved Vandet, og der sætter sig et Par op at...
En Mand i Sønder-Harritsleu gik om Månningen, før det blev Dag, ud til hans Øg, og da var det for ham at tykke, som der var Lys inde i en Høj, der var på hans Mark. Den stod på nogle Pæle og var helt oplyst, og så var der en hel Del Sølvtøj og Guld og Stager og Tallerkener. Han går nu hen og står og ser på det, og der er især en pæn stor Stage, som han...
