Imens a tjente i Brøndum, var der tre mænd, der kom og vilde gå hjem en aften. Midt i gaden var en grusgrav, og så siger de til hinanden: «Hvem har været så uordentlig at lade deres øg etå ude i aften ?» Da de kom hen til øget, havde det intet hoved, de kunde ikke finde det. Så blev det antaget for en helhest, og da de kom hjem, blev de alle tre syge....
På en gård i Kollerup var en gårdbuk, som rogtede to øg, og de måtte al tid være ens af lød, ellers vilde han ikke passe dem. Når karlen vandede dem, plejede gårdbuk at sidde på stalddoren, og stodte de dem løs, var han godt fornojet og lo. En aften rendte de fra karlen, og folkene rendte efter dem, men kunde ikke få dem ind. Gårdbuk måtte da endelig...
Kancelliråd Holst på Trøjborg han så en gang et dejlig sort øg hos en mand i Bonderup, Hans Lutzen, og selv havde han mage til det. Nu vilde han jo absolut kjøbe det af ham, men manden Wide ikke af med det. Han så hesten en tre gange og kom efter den og bød ham mere for hver gang, men han vilde ikke. Til sidst siger han: Du skal nok komme til at...
Vore heste var en gang blevne henne, og var det i to nætter og én dag. Vi fandt dem i grætten, der er nemlig tørvegræt i Remmene. Der var de gået fast og sad sådan, at de slet ikke kunde røre dem. Vi ledte jo længe efter dem. En dreng, der havde fået lov til at gå med og lede, gav sig til at syng , og så gav et og sig til at remme, og så fandt vi dem....
Pastor Thure Krarup var en ivrig jæger. På sit lille grå øg, som al tid bar ham til kirkerne, kunde han ride ud på jagt og vende tilbage med 5, 6 harer. Han var en lille, mild mand og omtales som en flink præst. Tester-Hornum.
Der har en gang boet en stor hestetyv i Alstrup. De heste, han stjal, havde han i en kjælder, som han havde indrettet under et af hans huse. Så blev der jo gjort jagt pa ham, og han måtte rømme og lå i 9 dage i Illeris krat og levede ved nodder og rugvipper. Så blev han greben og hængt der syd for Fovlum kirke ved Gallikjelde. Den gang han faldt ned af...
I »æ Vadedam« i Givskud vandedes Hestene, da der ingen Brønd var til Gården. Karl og Pige red Hestene til Vands. Så løb et Øg derud og vilde ikke komme i Land. Så siger Karlen: »Da gid Satan fløt dæ!« og så hørtes der et Brag, og Øget kom i Land. Givskud S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
Nikolaj Dals Kone i Åstrup fortalte også, at nogle unge Folk havde været til Liegs en Aften, og da de så gik hjem, skulde de over et Vadested, hvor de ikke kunde komme over med tørre Fødder. 8* Da stod der et gammelt gråt Øg, og det satte de dem så op at ride på og blev ved at sætte sig op, til de var oppe at ride allesammen. Så gik den med dem ud i...
En Mand i Nørre-Øgse havde et Par Nisser på Gården, og så havde han også et Par pæne blå grå Øg. En Aften havde Nisserne hørt, at Manden vilde til Marked næste Dag og have dem solgt, og det kunde de ikke lide. Da Manden så kommer op om Morgenen, er Øgene væk, og han kunde ikke finde dem. De kom ikke til Marked den Dag. Endelig fandt de dem. Nisserne...
Imellem Lophøj og Taphøj på Harpsø Mark og på Boller Mark, syd for Stenbroen, er et Kjær, og der nede græssede en Mand med hans Øg, det var ikke på hans eget, og derfor var han selv nede ved dem. Så lå han og faldt i Slum og vågnede ved, at Øgene snorkede. Da kom der to bitte Drenge med spidse røde Luer på og løb over noget Vand. Han hørte tydelig,...
Min fader var kusk for den gamle pastor Pedersen her. Så kommer præsten ned til ham en dag tæt op til aften og siger, om han måtte få hans brune øg for, for han skulde øjeblikkelig til Skanderborg, der var en sjæl i vove. Det var en kjøbmand Thomsen, der havde med Fanden at gjøre. Da han kommer så derned, holder der en karet i gården med fire sorte heste...
Mens a tjente i Hvirring, var a en dag i Snede at hente et læs bagetorv. Da a kom forbi Sønderdal, satte a mig op at age, og da a kom til Knakbro mellem Matrup og Brejnholm mølle på Havbjærg mark, vilde det ene øg ikke af stedet, det snorkede og pustede, og a hvæste og blæste, og det gik lige op. Der stod vi så en times tid, men så gik hun endda, til vi...
Klemmen Olsen, der har tjent på Skramgården på Svindinge mark i otte år, fortæller, at om sommeren så de somme tider en lille mand gå ved siden af malkepigen, når hun var ude at malke, han havde en stribet trøje og et par stribede bukser, og en grå hue på. Om vinteren var han på gården. De havde en hoppe, som var 24 år gammel, den kunde folkene binde...
A var en dag i Ålborg, og så kom a til at kjøre hjemad med en mand og stod af ved Halvremmen. Nu var det bestemmelsen, at min mand skulde komme i møde med mig. Da a kom lidt hen, kom der én, og a troede først, det var min mand, men da den kom nærmere, var det en høj sort en, og den skar sig lige om ved mig, og den blev så høj, som om den var skyfæst. Da...
Folk var så nær døde ud af pesten, at der kun var ét menneske her i egnen. Så tænkte han ved sig selv, hvad han skulde nu hitte på. Han går da oven på Ilbjærgene, hvor en kan tælle 18 kirker oppe, og der kunde han se ned på Mosbjærg sogn. Der var en bitte hytte der nede, det røgte op fra, og så vilde han gå derned. Det var en gammel kone, der endnu var i...
Når piger kryber nøgne igjennem en følleham, skal de kunne føde born lige så let, som når et øg foler. Varulven går omkring i skikkelse af et vildt dyr eller en stor hund og graver sig ind under syldstenene. a. N.
Nede i Tolstrup har de så meget kjær, og det går så langt hen fra gårdene. Nu var det skikken, at de slog deres øg løse der nede om efteråret, og så havde de nogle, de kaldte øgdrenge, der gik ved dem om natten. Så var der en slåjring (o: en halvkarl på en 16, 17 år), han var så tidlig oppe en morgen og skulde ned at hente deres øg, og da han så kommer...
Der gik en gårdbuk her i gården, og han skulde have sødgrød til hans onden hver eneste dag og dygtig smor i. Det var oppe i Hoven i en gård der. Han skulde passe to røde køer og to sorte øg. De køer, han paste, brugte han narrestreger med og kom til at slå dem ihjel, men øgene gjorde han ingen fortræd, det nænnede han ikke. Så fortrod han det dog og...
De bandt solvkors på børuene, for at de ikke skulde forbyttes, eller også skyndte de dem at fa dem døbt. Der var en bytting i horslev i Ugilt sogn, og faderen hed Jens Lavrsen. Barnets hoved var lige så stort som både Deres og mit og ét til, og så blødt at føle på som en svpude, og så havde det lange sorte tænder. Deres mark gik lige ud til Molgårds...
I Kjøbenhavn levede for en del år siden en kommissionær ved navn Jons Pedersen Høg, Han var egentlig murer af profession og havde ikke lært at skrive. Men da det ved de kjob, han sluttede, naturligvis var nødvendigt for ham i det mindste at kunne skrive sit navn, så gjorde han sig megen umage for at opnå denne færdisrhed, men det blev ham dog ikke muligt...
da.etk.JAT_06_0_01122
