Min fader har den mening, at når et øg, der er med føl, kommer for en ligvogn, sa vil foliet do, inden det er ti dage gammelt. Søren Iversen, Prastl.ro.
Horsegjøgen søger om sommeren ved sin skronnen at lokke de gamle øg ud i moserne for at fa dem til at gå fa^t i dyndet og mudderet. Her kommer den da og hakker øjnoi e ud på dem. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Man må ikke kaste en brugt Halmflætning fra Træskoene op under et Øg, som går med Føl, for så kaster hun Føllet. Else Marie Sørensen, Møltrup (Astrup S., Hindsted H.). Ved Th. Thomsen, Møltrup.
En Mand blev en Gang levende brændt ved en Pæl nede ved Sælvig til Straf, fordi han havde haft unaturlig Omgang med et Øg. Gamle Folk kan endnu (1885) huske at have set et Stykke af den forkullede Pæl stikke op af Jorden nede ved Stranden. Onsbjærg S., Samsø H. Mikkel Sørensen.
For et øg hø ved eller et andet kreatur, der drukner, kan man se, der står et blåt lys. Ja, mau har også set et lys ved en ladeside, og så blev der et kreatur nedgravet samme sted. P. K. Madsen.
Niels Simonsen i Vejrum har set en drage, der floj over efter Randrup skov til. Han var nede at sætte deres øg, og da kom der en lang, gloende én, næsten som en læsmerstang, og satte sned ned efter æ Nederskov (det nederste af Randrup skov). Den havde en rød klundt i enden. Da han så den, løb han, alt hvad han kunde, hjem. En kan se, når drager har meget...
Dette her hus kaldtes i gamle dage Rytterhuset, og der er også en fenne, som kaldes Rytter fennen. Militærhesteno var udsat på græs på landet, øg så var altså her rytterstalden, for huset var blot en stald. Men da det hørte op med hestene, blev der indrettet beboelse i huset, og der kom siden en mand til at bo i, som fik navn efter dette og kaldtes...
Manden i Overgård, Fårtoft, Sundby sogn, hed Knud og var lidt fornem. Lidt nordvest fra boede i en gård en mand, der hed Per Brun. Han gav en gang den anden øgenavnet Knud Pære, og det vilde denne jo ikke finde sig i. Så rider han en dag ned til Per Brun og træffer ham uden for gården, hvor han var ved at plove. Så siger han: Hvad kalder du det øg og...
Nar bonderne blev bojet fra Hemingsholm og skulde kjøre til Ringkjøbing med landgildekornet, Så skulde de kjøre vejen ad Abildtrup i Vorgod sogn og tage et læs lim (o: mergel) med dem hjem. Så tykte forvalteren, nar de kom, at det var sådan bitte sma læs, de havde pa. Men de svarede, at det kunde de ikke gjøre ved, for deres vogne var små, og når de...
Min Fader plejede at kjøre fra Bjærgby til Skagen med Korn og hente Fisk igjen. En Nat, da han kjørte fra Skagen, blev Øgene stående lige med ét, og han kunde ikke få dem af Stedet. Det var Øg, han havde selv født op og var altså godt kjendt med. Så gik han af Vognen og hen for ved Øgene og slog Kors for dem og sagde: »I Jesu Navn!« Derefter stod han op...
En Morgen, da Folk kom forbi Tøndering Kirke, så de et Øg stå bunden til Kirkestetten. Så gik de ind på Kirkegården, og der så de en Sten, hvorpå der stod skreven: »Tag mig op og vend mig omkring, da skal I se en underlig Ting.« Men de turde ikke vende den. Øget blev ved at være der i en Gård i Byen i mange År, og aldrig nogen kom og vilde kj endes ved...
A tjente oppe ved Gravers Jespersen her i Byen, og han fortalte mig, at en Aften han var ude at give hans Øg, da kom der først to Kvindfolk rendende så rask forbi, og de var hule i Ryggen. Lidt efter kom der én ridende, og han spurgte, om der var ingen kommen forbi. Gravers svarte jo, han havde set to Fruentimmer. Så blev den anden ved at ride vester på,...
En Mand i Hasseris red ud med hans Øg at sætte dem og kom så forbi en Høj. Da han gik tilbage, stod der så mange Sager på Højen og glimrede i Solen. Især lagde han Mærke til en Messingstage, der var mere mærkværdig end det andet, og den rørte han ved. Om Aftenen, da han atter gik forbi for at hente Øgene, stod Stagen der endnu. Deraf blev Højen kaldt...
Rytter-Søren i Yedclum kan binde hingste og tyre og lå dem til at komme bag efter sig, ja, han kan kommandere dem til at ligge og stå, som han vil. Han var en gang henne ved Just Bak i Binderup at binde et øg, der vilde slå sit føl. Mads Lorentsen, Udby - ovre.
Det var henne på Føniksborg der var en dreng, som eu aften skulde hen at låne et sold til at rense korn med, og han kom i spil med en hund, han kom til. Han kom hjem med soldet øg var halvt vild i hovedet, og vilde absolut ud til hunden igjen. De måtte til at have bud efter præsten, og da han kom, blev drengen hunden kvit. Kristen Ebbesen, Egtved.
Gamle Iver i Kjær gik ud og vilde give hans øg en aften. Så hørte han én, der råbte og sagde: "Fem furer tilbage!" Han svarede: "Ja, i morgen". Anden dagen gjorde han dog ikke noget ved det. Den aften måtte han værsgod og ud ad marken, som var norderst / Rødding ved Hesthave mark, og kjøre ploven. Da han havde plovet fem furer tilbage, så var han fri....
Den, der har kighoste, skal drikke mælk af et sort øg, men den skal drikkes igjennem et kinkhorn, og mælken skal være kogt på kinkblade (stilken af disse sidder på midten af bladet og dette af en øres stø relse). Dragstrnp. Th. Nybo.
I Salling herred på Fyen har der også været en hellig kilde. Men da en bonde vaskede sit skabede øg i dens hellige vande, tabte den sin lægende kraft. jakob rasmussen.
Her i Fravde i Fyen findes en kilde, som siges i forrige tider at have været navnkundig af de mange lægedomme, som folk fandt derved, men siden, da en bonde vilde to sit skabet øg deri, siges kilden at have tabt sin kraft og nu besøges aldrig. j. B.
