Kalvø slot var belejret i syv år. Til sidst var folkene så udhungrede, at de kun havde to kreaturer tilbage, en ko og en gris. Denne tumlede de svært med for at få den til at skrige, og koen trak en gammel kone til vands hver dag. Hun skiftede med at lægge huderne på den af de forhen slagtede kreaturer. Til sidst gik hun ud imod fjenderne og sagde, at nu...
Udi Kollerup sogn ligger ingen ladegård, men efter gi. relation skal Agårds mark, eng og hedes nordre del fra Teglovns bæk og siden nor på have lagt i Kollerup sogn o. s. v., hvorfor og, så længe si. hr. Henrik Rantzau levede, altid en del af Agårds lolk søgte deres saligheds midler i Kollerup kirke. Og nu derfore fire hele stole i Kjetrup kirke, hvoraf...
Peder Gyldenstjerne friede til en datter på Vestervig kloster. Så kom hun hen at besøge ham, og han udtalte sig med, at han vilde bygge et slot i et morads uden for gården, hvor der var dybt og klart vand. Hun tog da en guldring af hendes finger og smed derud, idet hun sagde, at lige så umuligt det var at finde den ring, lige så umuligt var det at bygge...
Der er en bakke ovre i Karlby, omtrent tæt ved søen, der kaldes Kirkebakken. Der har ligget en kirke, og man har fundet menneskeben. Der har været én kirke til i sognet, den har ligget på en lille bakke syd for landevejen, omtrent lige overfor, hvor runestenen står. Den kaldes Øde kirke, og den sten har siddet i sokkelen. Det øvrige af kirken blev ført...
I banken, hvorpå Ovsted kirke er bygget, var en lindorm. Den var utilpas over kirken og snoede sig om den og gjorde stiling på at ville have vælt den. Men der manglede en bitte smule i, at den kunde få halen i munden. Så skulde den lægges øde, for folk frygtede, at den til sidst skulde blive så stærk, at den skulde vælte kirken. En, der havde rejst meget...
Der var en lindorm i Lhidknud, som huserede meget slemt og gjorde stor skade der i egnen. Endelig blev folkene opsatte på, at de vilde have den lagt øde. Den gang var der stor skov, hvor der siden har været lyng, og i den opholdt lindormen sig. Beboerne tændte nu ild på skoven fra alle kanter, og så brændte de på denne måde ormen med. Forinden den døde,...
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
Der var en, de kaldte hende Sidsel Hæls, fordi hun bandt hendes ene ben i vejret, så hælen sad oppe ved roven, og så lavede hun sig et par krykker og gik omkring og tiggede. Men det kunde jo ikke gå an, hun sådan bar sig ad på de egne, hvor de kjendte hende, og hun var da en gang kommen helt til Store-Restrup at tigge. Forvalteren spurgte hende om, hvor...
I den sydostlige gård i Lerbjcerg boede en mand, som hed Per Balle. Han søgte proces med greven på Frisenborg, under hvem sognet hørte de gjorde hovning til Favrskor og vandt hans sag, hvad der i den tid hørte til sjældenhederne. Men greven fik ham lige godt lagt øde. Han drog en gang til Randers og kjøbte sig et bæst, men opdagede snart, at det var...
Det sidste vildsvin, der blev skudt her, og som min fader kunde mindes noget om, det blev skudt heroppe ved skoven i min faders drengetid. Manden, som boede i Klavsholm gård, hån var skytte for dem på Refstrup, og derfor var han fri for hove, og sa var han også den første sognefoged, min fader havde hort tale om. Ingen andre måtte have jagtgeværer end...
Falster var forhen Byttergods, og den Gang der boede Enkedronninger på Nykjøbing Slot, brugtes Bøtø til at forsyne Slottet med Mælk og Smør, og derfor blev der oprettet to Mejerigårde der ovre. Syd for Bøtø mellem det og Gjedesby ligger et Stykke Land, der forhen var aldeles øde og lutter Sand, men nu er beplantet med Skov og tilhører Ovrupgård. Ejeren...
Der var en Mand i Stybbæk i Østkanten af Byen, der hed Hans Jensen, han levede i den Tid, Taterne huserede her. Æ véd, hvor han har boet, og der er et Par Småhuse endnu, hvor den Gård lå. Da han nu hørte, at Taterne kom, blev han bange for, at de skulde lægge j I i £ S ¦\ C ham hans Kræ øde, og så fik han sig en Kule indrettet nede ved Hostrup Sø lige i...
Kræn Søndergårds kone blev så underlig og halvt sindsforvirret. Huu kunde ikke sove og havde ikke sovet længe. Kreaturerne blev også tåbelige, og deres grise var helt forheksede og sprang op ad væggene. Manden prøvede mange råd og havde søgt mange dyrlæger, og omsider kjørte han da efter Hals Præst. Ja, de havde først Præstens kone, da han ikke selv var...
Bærteis kone Maren Hyldster, som I nok véd, hendes første mand hed Niels Hølsen. Det første de var kommen der, sad hun en aften ved siden af kakkelovnen og hørte én springe op ad trappen til loftet. Den trappe var bag ved gangdøren, og der var en dør ind til den fra først af, men den havde de lagt øde, for de vilde ikke have gang der, da der var spøgeri,...
Sønden for Ødsted kirke haver været bygt en liden kirke, hvilken, fordi den ikke af sine byer kunde holdes ved lige, er bleven øde, og en part af byerne er lagt til bemeldte Ødsted sogn, en part af dennem til Starup sogn, som ligger sydost derfra. Steden til fornævnte Yding kirke findes endnu, og findes der ved den kirke et lidet sted, som berettes ikke...
På Krajbjærg mark, Hornslet, har været en kirke, der kaldtes det øde kapel. På nabobyen Balles mark i Todbjærg lå der samtidig en herregård, hvoraf der for en del år tilbage var spor. Ejeren deraf og præsten, der forrettede tjenesten i kapellet, var blevne uvenner, og en dag under gudstjenesten, da præsten stod for alteret og messede, skød herremanden...
Min bedstefader tjente på Viumgård som fårehyrde, da han var 8, 9 år. Han kom der tidlig om foråret, for fårene kom ad heden. Så skulde han hjælpe rogteren at vælte hø ned af hjålden. Det var nemlig en gammel mand. Så siger han en dag: «Mynderne går op på hjålden og lægger dem, a vil gå op og øde deres leje.» «Det skal du ikke gjøre, lille Lars,» siger...
Min bedstefader, som var født 1735, fortalte, at i hans ungdom, kom han en gang over E11 u m banke r, da der nylig havde været klapjagt i Dravitskov nær derved, og så der 14 ulve hængende i en til dette øjemed oprejst galge. i B o r r i g har folk fortalt om en følhoppe, der forsvarede sit føl mod en ulv o. s. v. Peder Andersen på Aspe, hvis datter lever...
Norden og østen for Sofiendal, der oppe efter, hvor Gammelgård nu ligger og i Nærheden af den Sø, de kalte Pittesoen, men som nu er udtørret, har der ligget en Gård, som kaldtes Gravold, og der skal være Rester at se af den endnu. Den Gård har efter gammel Snak været ejet af denher Ranild Jonsøn, vi nok har hørt om. Ved den søndre Side af Mos Sø lå...
