E natmål (maren) er i skikkelse af en sort puddelhund, og det begynder da nede ved tæerne på et menneske og strækker sig så helt op til hovedissen; men det kan kun de folk se, som er fødte i rnidnatstunden. En mand, som var slemt plaget af e natmål, sogte råd derfor og fik også et sådant, som så skulde udsees af én, der var født i midnatstunden, da den...
Nogle mænd fra Sundeved havde været til Flensborg med korn. Da de rejste hjem, var de inde i en kro i nærheden af Gråsten, og der drak de så meget, at de næsten hverken kunde gå eller stå. Da de nu kom ud, sagde den ene: <Bare æ da haj hai et gammelt asen å ri jern å.» I det samme opdagede han et sådant et, som græssede ved vejgrøften. Han satte sig...
Der boede en gårdmand i Dybbøl, som hver aften plejede at sætte et fad grod med smor i ud på kværnen til en lille nisse, som havde sit ophold der på gården. En aften havde pigen sat s morret underst og grøden ovenpå...... Ikke andet at gjøre, end at han måtte se at finde en ko, som var helt mage til den, ban havde slået ihjel. Men den var ikke så nem at...
I en gård i Dybbol sad nissen en dag oppe i en luge (lem), stak benene ud og sagde til hunden, som stod nedenfor: «Pus mæ den fodlall, pus mæ den fodlall!» Én af karlene, som hørte det, listede sig hen ad loftet og skubbede til nissen med en fork og sagde til hunden: «Pus ham no begge forrelall!» Men næste nat, da karlen sov, tog nissen ham og lagde ham...
På en gård boede en lille nisse, men ejeren af gården var ikke rigtig god ved ham, ti han gav ham aldrig grod med smor i på juleaften og andre helligaftener. Der var heller ingen lykke for ejeren, alt gik tilbage for ham og omsider måtte han sælge gården og kiobe et lille sted der i nærheden. Men karlen, som havde tjent der på gården i flere år, længtes...
En gårdmand i Dybbol stod i et meget venligt forhold til nogle små nisser, som boede der i nærheden, og disse bragte bestandig så meget til gårde, at der var stor rigdom dér. Da manden så døde, kom en dag en lille nisse til sounen og spurgte, om han vilde stå i det samme forhold til dem, som hans fader. Det vilde sonnen ikke svare på, uden nissen kunde...
Imellem Galtcbjeerg og Stoppeshoved på Fyen ligger en lille skov, som kaldes Højehaee og tilhører en gårdmand i Galtebjærg. Her har været bjærgfolk, som har haft huler ned i jorden. En pige, som tjente i gården, kom eu aften sildig ud i haven, der stødte til denne skov, og blev da en skikkelse vaer, som stod henne bag et træ. Pigen tænkte straks, at det...
En mand kom en aften ridende forbi en høj, hvor der boede små nisser, disse havde stort gilde, og højen stod den aften på guldpæle, og de små nisser dandsede nok så lystig både inden i højen og udenfor, og de drak af guldbægere. Manden spurgte nu, om han ikke måtte få lidt at drikke med. Jo, det måtte han jo gjærne, og en lille nisse kom løbende hen og...
Nogle små nisser, som boede i en høj i Dybbøl, så man ofte have deres tøj hængende ude, som det så ud til, for at tørres. Men en mand, som havde fået noget hos en nisse til at smøre øjnene med, så nu, at det var lutter guld. Marie Johansen.
På en gård på Als kom nogle små nisser ofte for at låne et og andet, når de skulde have gilde. En dag kom de igjen, og da bad de døtrene at komme med der ned i højen, da der skulde være barnedåb. Pigerne syntes også, det kunde være morsomt nok, og gik med. Om aftenen, da de atter skulde hjem, fyldte nisserne dem forklædet, som det så ud til, med...
Der er en lille høj ved udkanten af Dybbøl, som kaldes Hvilhøj. Forbi denne høj kom en aften en mand gående, og i det samme kom der en lille nisse løbende ud og sagde, om han ikke vilde hilse hjemme og sige, at Karl Kat var død. Da manden, som boede på Nybøl mark, kom hjem og havde siddet hjemme lidt, sagde han: "Det er sandt, ue ved Hvilhy kom en lil...
"Vil I mæ no a I il bj ær re driww. så skal I mæ aldrig a Søbårre sø driww." I den so er der eu sten, som er større end et hus, og under den siger de, at skatten skal være. t. Kr. Kr.
I Vodder siges: Æ løs å mi læks, æ ko bæs, Gram: Æ løjs å mi læjs, æ ko bæjs, æ smør ær dyyr. ø.-Lindet: æ smør ær dywwr. M. J. Skov, Øster-Åbølling.
De ær dær et måen om: det kan nytte : do æ dæ inden om: det nytter ikke noget, er uigjennemførligt; spræg: fremtrædende. Ty,
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
Saww å graww ær en hoer plaww, moog å tææsk ær de allevæst, men te kåst å te gild war de hællest a willd. J. A. Jørgensen, Stenbj. Agel.
Brænder en pige hul på en karls klædningsstykke, vil hendes ære gå tabt ved ham. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00680
A kommer ind ad jer dår I har wal sjæt mæ får, har I falat jer vree a vænd jer om te jer hønsree? så gier I mæ wal nok en par pooskæk. tSomm' haller mæ æ vinter, fa æ nat ær sæ lang; men a haller mæ æ sommer få den dæjle fowlsang. Somrn' haller mæ æ pigger, få di æ som en rues; men a haller mæ æ kwånner få di gie mæ nåwed i mi pues. Brugtes af tiggerne,...
da.etk.JAH_04_0_00446
