Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Maren Pilgård nede i Dybe havde en søn, der hed Mogens. Da han skulde til at gå i skole, vilde læreren høre ham, og han kunde da slet ingen ting. Om han kunde da ikke hans fadervor? Nej, heller ikke det. Da han kom hjem, sagde han til moderen, at læreren havde sagt, han skulde lære hans fadervor. Herre Guj, mi sølle båer, er der nu noget, de kalder...
En gammel kone fra Ringsted-egnen, som blev kaldt Snørre-Boel (Bodil) gik meget omkring hos bønderne og fik noget at spise. Når hun havde fået det, sagde hun: Tak for mål og tak for mætte, hvad jeg fik, det fik jeg med rette, havde jeg mere fået, var der mere i mig gået, men da jeg ej mere fik, der ej heller mere i mig gik. Da hun døde, var man bange...
På Marselisborg ved Århus var der en røgter, som var så uheldig stillet, at han ikke kunde spise andet end ollebrød til sin davre. Det måtte han også nok få, men han måtte altid vente til sidst, fordi de andre folk fik mælk og brød. Nu en aften siger kokkepigen til ham, da hun vidste, at han var dårlig til at stave: Hør no, Jens, hves do ka staww påt...
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Efter Sagn skal i Stavning ikke have været uden ét Menneske levende efter Pesten; og så ét i Dejbjærg. Ham i Stavning gav sig til at ringe med Klokken, og det hørte denher Kvinde i Dejbjærg. Hun tog ned til ham, og så slog de dem sammen. Men de gik jo længe, inden de blev flere Folk, og ved den Lejlighed blev de så indskrænkede i flere Ting og så...
I en stavret væg står spliderne (stavrerne) op og ned. Omkring dem blev der fiddet med halm. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_03_0_00005
I ældre tid brugte de i Ballerup at sætte gjærder om deres tofter, og de stavere, der var blevne for gamle, skulde fornyes hvert år. Men der vai mange, der vilde stjæle af disse gamle stavere. Hans Pedersen i Dallerup turde do dog ikke stjæle fra, for det han havde Cyprianus, og den var de jo bange for. Der var nogle, der søgte råd hos ham for det...
Forhen holdt de markmænd, og det var meget nødvendigt, for de vilde græsse med deres heste og kreaturer rundt om på de andres deres. ] De Skovby hjørrer red over med deres heste i de Borum enge, og samtidig fiskede de i åen. Så kom markmanden efter dem, og sa skulde de jo straffes for det. Men de var ikke forknytte, de tog fat på ham og jog en staver...
Han kjørte med potter som andre mænd. De var slemme til at stjæle græs til deres heste. Et sted havde Niels fået hans heste ind i noget dygtigt græs, men så kommer markmanden. Da tager Niels en gjærdestaver og jager den ind i det ene ærme på ham og bliver ved med den, indtil den kommer ud af det andet, og så gik manden ordentlig og favnede. Dernæst går...
I Ålborg-gård i Torslev var deres grise blevne forheksede. Så siger manden: »Jeg har nu ellers aldrig tront på sådant noget, men spillemanden kan vi jo eagtens hente.« Manden hed Bruun, og folk havde nu rådet ham til at lade den kloge mand hente, folk kaldte ham også den rørende spillemand eller den dobbelte Spillemand, for det ban altid sad og hoppede...
Der er et arbejde, som Fanden ikke kan gjore, og det er at bære staver (gjærdestaver). Han skulde pro ve det en gang og fik også en halv snes stykker på skuldrene; men så snart han begyndte at gå med dem, gled nogle ned med den forreste ende, andre med den bagerste, derved dannede de kors, og det kunde han ikke bære. Værre gik det ham dog en gang, han...
Der gik somme tider en kræmmer omkring fra Tjørntved ved Holbæk og handlede, og han fortalte, at en morgen, som hans kone var gået ud at malke, og han passede den lille i vuggen imens, blev hun så længe borte, at han til sidst måtte nd efter hende, men hun var ikke til at finde, skjøndt alle gårde is folk ledte med. Kun fandt de hendes træsko og...
For at tjenestefolk ikke skal lobe bort, sætter de dem på skorstenen, gjennemroger dem dygtig og læser en besværgelse over dem. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00920
Ved bryllup blev hver fremmed taget imod med skjænk og kage, og så stod spillemanden og blæste for hver, der kom. Han skulde også blæse for hver ret mad, der kom ind på bordet. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
da.etk.JAH_04_0_00169
For Svindsot brugte man i gammel Tid at tage almindeligt Rugmel, som de ellers bagte Brød af, og brunede det i en Pande, ligesom når de brændte Kaffebønner, og kogte det så som Grød, der da spistes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Den Gang da Etatsråd Andreas Charles Teilmann byggede Nørholm, anbragte han Forbogstaverne til sit Navn A. C. T. over alt, hvor det kunde passe. Min Bedstefader udtydede disse Bogstaver således: Anders Chusse Tyv.
Der var ved vintertid al tid en brag pá Tastum so mellem Kobberup kirke og Dommerby kirke, det slog aldrig fejl, og folk mente da, at der var en ting, der havde sin fart der.
Om Vestervelling kirkes bygning fortælles, at de spændte to ulærte boller for en stenslæbe med sten på, og der, hvor de standsede, blev den bygget. ane marie kristensdatter, orum.
En gammel skrædder, Alfast, ved Besser kirke, var bydemand i sognet, og han var altid ude om at spille folk et puds, når det kunde lade sig gjøre. En gang var der bryllup et sted i sognet, og der havde de til spillemand en mand, som var bekjendt for at være lidt nærig af sig. Det var, før lamper kom i brug, og det var Alfasts bestilling blandt andet at...
da.etk.JAT_04_0_00151
Der var en i Lindum, de kaldte Kristen Toft, hans broder var degn der, og ham gik han ved og tarsk hans korn og paste køerne, og når degnen var fra by eller i Hobro, holdt han skole for nederste klasse. Han var værkbrødt, og derfor kaldte de ham dels Kræn Skoler, Kræn Skoleholder eller Kræn Howlskolder. Han holdt en dag skole for mig også. Så skulde vi...
