Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var...
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter. Nu skal vi høre et par...
Gamle pastor Dresler i Flintinge vilde hilde alle folk ind, at han var klog. Han lod tit karlen kjøre ud for sig og sagde til ham, at de skulde ud at mane spogelser, og så havde ban kjole og krave på. Når folk kom til ham og sagde: Der er spogelser der og der, så sagde han: Ja, så skal jeg komme og mane det ned, og så kjorte han ud og gjorde det i...
Hans Oksen i Forballum var en meget rig mand og ejede 4 gårde i Forballum og 2 i Hybjærg. Han opdrættede mange stude og førte til Kjøbenhavn, og han var en gang der ovre med 100 på én gang. Alligevel kunde han for resten snart hverken skrive eller regne. En gang havde han tre stude i græs for en præst henne ved Haderslev, som var lidt i familie til ham....
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en...
Niels Sten i Tranget så brændevinskarlene komme. Der var hele to læs, og de vilde til Svendstrup. De var den gang kun en god halv fjerdingvej fra ham, men han tog alligevel til rend, og da han kunde komme tvært over, og vejen var meget dårlig, nåede han alligevel at komme der for dem. Sa løb han ind i laden og gav sig til at gjore lag, og da ban var en...
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
Fastelavnsgildet varede i tre dage. Første dag mødte hver om formiddagen i sit gadelams hjem og spiste der. Så skulde de hen at ride. Enten red de ring eller slog katten af tønden. Den, der tog ringen, fik en gul ring bunden på brystet, og han var fri for at betale til gildet. Vi gav 6 skilling til spillemand og 6 til brændevin i min tid, men forhen...
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
Som satire på det forhen brugte redskab, kan her sættes følgende historie: Det første a kan huske, brugte de læderrebe, der var lagt ligesom hamperebe er nu, og når de fik dem kjørt i stykker, så kunde de bruge dem til plejlole. De havde stavseltræer eller sejltræer på hestene. Det var den gang skik, når de havde fået avlen i jorden, at de kjørte til...
På en Ligsten i Mesing Kirke er udhugget en mandlig Figur på hver Side af en kvindelig. Under disse Figurer står: Ærlig og velbyrdig Mand Anders Bjelke til Bellinggård, som blef af sine Uvenner hastelig tagen af Dage Anno 1588, d. 5te April oc ligger begrafven udi Kirkeby Kirke i Falster, hvis Sjæl Gud har. Her ligger begrafven ærlig oc velbyrdig Frue...
»Jomfruen på slottet« kaldes en kvinde i Jandrup ved navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i heksekunster. Da hun var ti år, kom hun til at tjene hos Benneds, og de havde en dag lagt to skjæpper boghvede ind i ovnen til tørring, efter at de havde bagt. Men da de kom for at tage boghveden ud, var den borte. Ved undersøgelsen viste det sig, at...
For mange år siden boede i Bukkervp et par folk, der ikke enedes godt. Konen var noget opfarende, og han fik skyld tor at holde til med andre fruentimmer, hvad dog aldrig blev bevist. En morgen tidlig gik manden til skovauktion. Da der op ad dagen kom nogen for at tale med ham, undrede det dem, at dørene stod åbne, men at ingen folk var at se. De gik så...
På Teglgården i Vestervig der gik det i ældre tid meget slemt til med drik og kortspil. Så var det en gang, et spilleselskab havde siddet der en tre døgn i træk, og det var om aftenen, at én af selskabet kom uden for, da stod der en ung smuk person. Spilleren spurgte ham, om han havde ikke lyst til at komme ind og få et slag kort med. Jo, det havde han...
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
Johann' Lavster fra Ty gjorde en gang en rejse oster ned. Pa tilbagevejen kom hun et sted ind i en bondegård for at bede om nattely. Ja, folkene så betænkelige til hverandre, de havde jo nok plads, men hun skulde så ligge i en stue, hvor manden for ikke lang tid siden havde ligget lig, og der var så megen forstyrrelse der om natten, at hun gjorde vel...
