Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Folk havde stavrede vægge. Somme steder vendrede de, men her har de stavret. Der stod tre eller fire stavrer i en væg, og de var jo knottere og uhøvlede. Leret blev klemt fast til forneden, og så blev der lagt på op ad og klemt til, og sådan blev man ved til det øverste. Men ved en ny væg sank leret altid noget, eftersom det tørredes, så der altså blev...
En gammel pige i Stavning hart fortalt mig, at hun fik fire skilling for at tage skindet af en dødfødt kalv. Hun tji'nte ved hendes moster og faster, og hendes madmoder sagde: Det bar a selv fået, den gang a tjente, ag så skal mine piger også have det. Det var ellers ikke så gal en skik. Hver gang de brændte brændevin, fik hun en pægl eller en halv...
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Vejen fra Stollig ud til den gamle laudevej kaldes Ulvgrav-forte, og nogle marker, der stoder op til forten, kaldes Ulvgrav. Landevejen på det sted kaldes Dimruen. Her har været en ulvegrav. Det hændte sig en gang, at en spillemand fra Åbenrå ved nattetid kom gående med sin fiolin under armen og vilde hjem. Han vilde måske skyde gjenvej og var nu så...
Her har både været vildsvin og ulve i gammel tid. En spillemand, der en nat gik fra Rimsø og her til Gjerild, faldt i en ulvegrav her sonden for Benzon på et sted, de endnu kalder Ullegrawsmoled, og lidt efter kom også en ulv ud på Tippeladet og faldt ned til ham. For at frelse sit liv gav han sig til at spille for den, og da folk kom om morgenen, sad...
Der er endnu en gård i Toer sogn hedder Ulvegraven og én i Dronninglund hedder også Ulvegraven, den er op i skjellet til Ulsted sogn. En spillemand her i sognet gik fra et gilde, og sa kom ulvene efter ham, og han kunde ikke komme fra dem eller komme i et træ. Så gav han sig til at spille og gik baglænds og spillede, og ulvene blev tilsidst kjede af det...
I Gamst boede en mand, som en dag var til molle i lbds mølle. Lav han kom op på River landevej, kom der forst et par ulve efter ham og sa en hel flok. Han kom ikke fra dem og måtte sa skyndsomst spænde hestene fra. Den ene, som var en vrinsker, slog dem nu ihjel. Så blev han fri og kom hjem, men det var så mer. at ulvene var ved at kravle op i vognen til...
Kjæltringerne havde deres tilhold i nogle lergrave sonden for gården Hede i Gudum. Der lå de, til de mærkede, at mandfolkene i gården var væk enten på marken eller i mosen o. s. v. Så kom de frem. En dag kom de til min gamlemo'r og vilde halvt true dem til noget. Da de blev nu for kamme, så gik hun ud i gården og råbte på Povl og Per og Kræsten, og hvem...
Her rendte de på gade andendagen ved bryllup. Ungkarisførerne (4 i tallet) skulde fjæle brudgommen, og mændene skulde finde ham. Ligeså brudepigerne og konerne med bruden. Når de var fundne, dandsedes der en gammelmandsvals (eller monnevet eller firtur) ude på agrene, og så var parret ude af de unges lag. Mads Pedersen, Gassum.
Her på egnen finder udtagelse sted. Brudgommen tages ud af hans nærmeste slægt og naboer og fores sa til brudens hus. Man drager af sted med musik i spidsen. Man har også forridere. Brudens forridere rider imod brudgommen, når det er rigtig svært. De tager dem jo på vejen. Forriderne rider selvfølgelig også foran brudetoget til kirken og tilbage imod...
Min moder kom ud fra denne her gård med 5 daler i arv efter fader og moder og 2 brødre. Hun drømte nok ikke den gang, te a igjen skulde få gården. I hendes faders tid var det så armt her, te de kunde ikke spise af én gang, for de havde ikke skeer nok. Det var fæste til Uulsend (o: Ulvsund). Det var sjælden, at en mand her havde en blå kjole. De gik i...
Husene var satte med stavrede vægge og var tækkede med lyng. To piger var om at kline væggene. Den ene skulde stå forinden, og den anden foruden, og så blev leret torsken ind i stavrerne. Hønsene de gik både ude og inde, og om natten havde de deres sæde ude i husene, hvor det træffede. Nogle af sengene var lukkede med skader, de kunde skyde for, andre...
En enke var dod, og gården var nu ledig. Den samme dag gik sønnen ned til garden (Boller) og kom ind til godsforvalteren. Først talte ban en hel stabel specier op: "Det er til frøkenen." Så sætter han en anden stabel: "Det er til fruen. Hvad var det så, gården skulde koste?" Han kjøber den for 8000, og skjodet bliver skrevet. Bag efter byder man ham...
I den tid bønderne var stavnsbundne, var der en frue i Kjøbenhavn, som. vilde så gjærne se en bonde. En dag kom en af hendes gode venner ind til hende og sagde: Her er en bonde!" Hun betragtede manden længe og endelig sagde hun til den, der kom med ham: Nej, se han ligner jo næsten et andet menneske, træk ham ud i stalden og gik ham et vred hø." Søren...
I Flarup var der en hest, som ulven havde bidt, og den har a set, den bar mærke af det på sit ene ben alle dage, og den hest blev aldrig kaldt andet end ulven. Min moder har set selve ulven. Hendes moder holdt hende op på armen og sagde: Der kan du se, den løber henne. En spillemand, der skulde have været henne at spille til legestue, gik vild og...
I Medelby, Kjær herred, Tønder amt, bruger bønderne til sammenkaldelse af grande et stykke jæru, omtr. 1 fod langt, som i den ene ende er firkantet, og i den anden og længere er snoet, og som gar fra mand til mand, nar grandet skal samles. Der hænger nogle ringe ved den, og den er mærket med årstallet 1702 og nogle latinske bogstaver. Jeg sa den i kroen...
En Mand fra Stavning kjørte en Dag til Ganer Mølle, for den Tid var der ingen Mølle i Stavning. Da han kommer for østen i Sognet, kommer han til en Nordmand, der går hen ad Vejen. Så råber han til ham: »Kan du hegse, du.« »Det skal du med Tiden få at vide,« svarte Nordmanden. Da han havde kjørt en lidt, begyndte Vognen at vippe op og ned, og der faldt...
Niels Jørgens Fader levede på den Tid, da Jorden blev udskiftet. Han har flyttet en Skjeisten imellem sin Hegner og Maen, og til Straf derfor går han nu om Natten og arbejder på at få den sat tilbage. Flere har set den Gjenganger. Hegner er en Eng på Maen, der er indhegnet. Maen er fælles, men Hegneren er ikke, den er skilt fra Maen ved Skjel. p. Runge,...
En Præst i Stavning, der hed Balslev, havde et Barn, der havde fået fat i en Skilling at lege med, og så blev den henne. Nu var det ikke fri for, at Barnepigen blev troet til, at have taget den. Så døde Barnet, og en Nat kom sit Gjenfærd og stod og plukkede i Betrækket på en Stol. Der var et lille Hul netop på det Sted, og så kom de til at se efter anden...
I Pestens Tid uddøde alle Folkene i Stavning, og i Lem og Hanning var der kun 2 tilbage, 1 hvert Sted, nemlig en Mand i Lem og en Kvinde i Hanning. Det var nogle Tokkenokker, og de giftede dem sammen og bosatte dem i Stavning. Fra dem stammer alle Stavningboere, som også skal være noget enfoldige i det. Stavning S., Bølling H. Niels Madsen Holm, Øster-Lem.
