Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
A drek brøllep : holde bryllup ; sprø/er: sprød; skåen : vedblivende syg; skr?/l: kuldskjær: krøll: om hår, krøggl: om papir; mollsk : forvitre, smulre ; felsk: tæt lag græs: gååj: medesnor ; stak: stol uden rygstod: ve æ kwåjem å æ sæg: ved enden af den; remplengsktam: dårligt kreatur, en rewplingssD/d: vrææd: rode; ræjjlengs: om en ko, der ikke er til...
At stille gjennemgang i yveret med svolster, værk og pine og hårdhed. Så smør i været først med lunken bomolje, tag så koniog, hønsemog og duemog, lidt tykt kalk vand, ælt det sammen, varm det sammen i en sort sætte, bind det varmt om yveret en gang om dagen frisk, og en gang daglig opvarmet. Probatum. P. Hansen.
En ko, der havde fået kalv, skulde første gang ud til vand efter solnedgang, ellers blev yveret galt. A. Kristensen, Tørring, II. K. Hansen, Løgsted.
da.etk.JAT_01_0_01195
Når man vil forgjore Kreaturer, tager man Hårene af Yveret på Kreaturet for og bag og prikker det ind i Dørstolpen. Så længe den sidder der, skal denne Mand ingen Smør få, Fanden holder det borte. Niels Hansen, Bybud, Horsens. Horsens.
Mens jeg tjente på Hovgård, kastede køerne deres kalve ind ad en kant, og vi hængte rævekroppe op og søgte dyrlæger, men alle råd var foigjæves. Ejeren hed Pedersen og havde været apoteker i Kjøbenhavn, men havde solgt apoteket dér og kjøbt Handbjærg-Hovgård. En aften var jeg iude i en smugkro på Hvam hede, og der sad en person, som var landløber og...
da.etk.DS_07_0_01733
Lærer Nielsen her i Lendum havde en ko, der var så befængt med tarrer, hun var næsten ikke til at malke, og de var både på yveret og uuder maven. Så boede der en kone oppe vesten for Kloster skov, de kaldte hende Gjåld-Mariane, hun gik omkring og gjældede grise og slagtede dem og var ellers klog i mange affærer, så mange var blevne hjulpne ved hende. Nu...
Når en nybærne ko malkes forste gang, ledes en stråle af hver patte i et råt æg, på hvis skal er hugget et lille hul. Under malkningen læser kvindfolket Fadervor tre gauge, men jævnt (sagte for sig selv). Dernæst stryger bun et kors over yveret og siger: Jeg ønsker, jeg må få god beld med dig og godt smør, hver gang jeg kjæinei. Så i Jtsu velsiguede navn...
Her bruger man, når man har malket koen, at slå kors enten under yveret elier over ryggen på den. Det bevarer koeu fra sygdom og fare. Chr. Knuth.
Folk bruger endnu, når de har malket en ko, at slå kors under yveret. Særslev. Th. L.
Heksene kan også stikke knive eller syle i loftet og malke mælk der af, ligesom man malker køer. Når så blodet begynder at komme, da ved heksene, at den mands køer, mælken kommer fra, ikke har mere i yveret. Således var der en gang en lille dreng, der sagde til naboens piger, der skulde ud for at malke: »Vi har ingen køer, men min moder malker mælk af to...
Ved Ilandborg degns skal der også være spøgeri. En gang havde de fået en ny pige, der var uvant med det og kom om aftenen løbende ind og spurgte, om hun også skulde malke den sorte ko med det store yver, der stod ude ved stalddøren, for hun vidste jo ikke rigtig, om det var deres. Nej, for Guds skyld, nej, hun måtte ikke røre den, den passede nok sig...
Varulven rev får og kalve ihjel og pinte køer, så blodet kunde løbe ud af yveret på dem. Der blev en gang et lam henne hver dag for byens hyrde et sted, og folkene mente, at det var en ulv eller ræv, der gjorde det. Men konen troede ikke manden ret og hængte sit gamle røde ryes skjort over et lam. Hun passede nu selv på, at de alle kom vel ind, men et...
