Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Beretter og gamle Folk, boendes i en By kaldes Sønderby, en Fjerdingvejs fra Opmadinge, at der i fordums Tid skal have været en ved Navn Kjeld Rune, hvilken der skal have vogtet Fæ i sine unge Dage hos tvende Kulder eller Høje, kaldes Espe Kulder, af hvilke Kulder er udkommen to Spøgelser, som to store Heste, hvilke forne Kjeld i tvende Dage haver set...
En Brud med sin Brudeskare skulde redet over Nesum Bro, hvilket Nesum er Annex til Gjemsø Sogn, af hvilken Bro hun er falden i Nesum Å, hvor en Trold hende strags haver antaget og ført hende ind på Brattingsborg, hvorfra hendes Brudgom nogle Gange haver forsøgt at ville have hende igjen og haver sig yderlig vovet, men haver været forgjæves og kunde hende...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde...
En her på egnen bosiddende mand har fortalt følgende: I min barndom hørte jeg tit fortælle om en gammel mand, der almindeligvis gik under navnet Jens Kusk, og havde hjemme i én af landsbyerne ved Vejle. En gang red han til Vejle, men da han kom ind i en skov, blev han overfalden af to rovere, som affordrede ham ikke alene hans penge, men også hesten, han...
Om det nu er den gamle frøken Erik Hardenbergs eller Erik Lykke, der spøger på Skovsbo, er der ingen, som véd, men i kjælderen ligger der en sten foran kjælderdøren, og under den høres en barnestemme jamre og klage sig, og der er ikke én, men mange, som har hørt det. En kjælder er der i et tårn, og døren er tilmuret; hvad den Kjælder gjemmer, véd ingen,...
På Kj&rgård er der nede i kjælderen et tilmuret rum, og der ude siges at stå et omvendt kar med jærnbånd så tykke som en mands arm. Tager man ved karret for at rokke det, hører man en hul stemme sige: "Tag bedre ved, karle, så kommer jeg nok." Men endnu har ingen vovet at røre ved karret; der er, siger man, én manet ned under det. m. p. thomsen,...
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
Omtrent en fjerdingvej syd for Trudsholm, på Kastbjærg byes mark, er der to kjæmpehøje, en meget stor og en noget mindre, ved siden af hinanden. Disse benævnes nu Oalgehøjene, og det fortælles, at en herremand på Trudsbolm der bar ladet sin kones broder hænge. Denne var af en eller anden grund bleven landsforvist, men bavde vovet sig tilbage til sine...
Der skal ligge en skat begravet i Espenshøj, der ligger ude ved Vesterstranden ved siden af Ringebjærg i Onsbjærg sogn. Den kan betale al Danmarks gjæld i 100 år. Ingen har vovet at grave efter den. hans mand, pilemark.
På en af Kulby bylodder er en banke, som hedder Spurvetoft. Der skal ligge et kongeløsen, men for bjærgfolkenes skyld har man aldrig vovet at grave det ud. p. l. j.
I Vårby å på Foerlev mark i Vemmelev sogn er et bundløst hul, som kalden Sortensvend. Der skal i gamle dage have ligget en gård, som sank osv. Man har en gang villet måle, hvor dybt hullet var, men de to gange fandtes der ingen bund, og tredje gang var der et bukkehorn på rebet, da det kom op, og en stemme råbte der nede: "Kommer Itiere, går det eder...
I Vedersø boede en præst, som havde to døtre. Disse blev en dag pludselig syge og døde begge. Præsten, som var en gudfrygtig mand, var bange for, at hans døtre ikke havde fået tid til at vende deres tanker til Vorherre og berede sig til døden. For at komme til vished herom tog han en sten, hvori der var en rund fordybning, og satte den op på kirkegården...
På Furlands marker er disse to mærkelige ting at sé og bemærke. Den ene er en tæt torn, en såkaldet hellig torn, hvilken øboerne ærer i den grad, at ingen nogensinde har vovet at afrive den mindste kvist, og om én vilde gjøre det, vilde det anses for ugudeligt. Den anden er en stor sten, kaldet Dragens bolig, hvis længde er en 300 alen. Idenne sten er et...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
Syd for Ry på Salltovejen ligger der en hoj, hvor man ofte. isser på helligaftener, kan se lys brænde. En karl fra Ry påtog sig en sådan aften stiltimd'e at gå hen til hojen for at se, hvad det egeutlig var. Men som han nærmede sig denne, blev der sådant et mirakel, at han skyndte sig hjem så hastig som mulig. Siden har ingen vovet at gå efter lyset der....
I Dalum, en halv mil fra Odense, findes i Odense å en gammel bro, kaldet Xissebovedbro. Den kommer kun til syne, når åvandet udtommes eller på anden måde synker lavt. Navnet Nissebøved skyldes to nisser, der boede i to gårde, som lå på hver sin side åen. De bestjal hinanden gjensidig. Karlen i den ene gård hørte en dag, da han opholdt sig i loen, én af...
Det blev til sidst troldpakket alt for utåleligt på det jyske fastland, og de besluttede da at udvandre alle sammen og bosætte sig på øen Fur nord for Salling, hvor de mente, de kunde være i sikkerhed. De strømmede alle til Sallingsund, men her måtte de standse, ti over vandet kunde de ikke komme uden færge. Til den ende fik de da en færgemand til at...
Om Dalgårds østre høj i Lodderup siges, at en gang havde man begyndt at grave den ud, men da stod dværgene rundt omkriug ildstedet i Dalgård og vilde ikke derfra. Så spurgte man dem, hvorfor de stod der, og de svarede da: "Vi er husvilde, og det regner ned til os." Højen blev nu straks tildækket med hestemøg, og siden den tid har ingen vovet at udgrave...
