Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Frederiksen Skov er født i Vådde by, Ikast sogn, den 13. marts 1820. Hans fader var fra Ile ved Horsens, men kom i tjeneste hos herredsfogden Moller på Højris og kjøbte så stedet i Vådde. hvor Niels er født. Denne fik forst en parsel af fædrene-ejendommen, men handlede den bort og kjøbte si Mosegård i Gullrstrup. Der boede ban, da jeg lærte ham at...
Der var en præst i Sode>-up, der hed Becher, han var meget distrait. Således viede han en gang en gårdmandsdatter fra sognet, men tog fejl og spurgte: Hvad er barnets navn? Det traf sig netop så uheldig, at der var noget i vejen med hende. En gang var han på sygebesog og samlede stort oplob, da han gik. Han havde nemlig kun taget sin ene handske af...
Niels Yang fortæller, at da han selv havde bryllup, vilde de drikke både præst og degn fulde. Der var dobbeltbryllup, og mange folk til stede. Eor hver ret rejste præst og degn sig og gik ind i en anden stue, hvor de fik dem en dram. Der stod godt nok en skjænker og skjænkede for dem, og det var halvpægleglas, de drak af. Hver gang stak præsten ud og...
Om Mathias Pedersen i Stensby fortælles, at da hans første kone var dod 1811, fik han en pige til at holde hus for sig, og hun blev tyk vod ham. Da nu barnets fødsel skulde mældes til præsten, fik han sognefoged Jens Mortensen i Skamby til det, for han turde ikke selv. Da nu sognefogden kom ind til pastor Zeuthen og havde forrettet sit ærinde, faldt han...
Pastor Harpøth talte altid om den menneskelige forfængelighed. Hans kone var døv, og for at hun ikke skulde være forfængelig, skar han hendes krøller af. Hun spædede vinen, han drak, men han tog tit nøglen til fadeburet fra hende og gik ned og hentede mere. Han sagde en dag til mig: Vil du have et glas vin. Ja tak. Hvys, vær stille, at madammen...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
En mand i Hjerm var kommen til marked iHolstebro, som ikke gik så svar tit på, for han gik altid dagen efter markedet, og kom altså stadig for sent. Han bed Mads Snujfelborg. Men den dag var han da kommen den rette dag. Nu var han en mand, der gjærne vilde slå til Søren i æ rode vest, og så fik han jo nogle dramme og punse og kommer ud til gades. Som han...
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød, sådan faldt jo...
En kone snakkede med en karl om, at hun havde tænkt på at give sig af med at kurere folk, for det var en god næringsvej, men han vidste ikke. hvad hun skulde sige, når der skulde læses over noget. Så siger karlen: Det kan i lære dig, du skal sige: tre sorte og fire hvide, og det bliver du vod med. Konen tog efter rådet, og det gik godt. Så traf det...
En herremand fra Midtjylland handlede meget med stude, og hans drivere førte dem til markederne syd på, men selv red han hele vejen hag efter. En gang, da han var meget torstig, tog han ind i en mindre kro og forlangte en kop the. I sådanne småkroer bryggede man selv øllet, som i regelen enten var for nyt eller for gammelt, og da enten surt eller dovent,...
Lærerens kones fader i Mrjlsted vod Yestbjærg har som dreng været med til at hente træ her i skoven at bygge laden af hjemme ved gården. Hver pind har de taget der.
Der var en mand på Vestervig klostor. der hed Per Nielsen, han var det største skarn, der var til i verden. En karl og en pige, der tjente på gården, murede han inde mellem kirkemuren og en anden mur. Kirken lå nemlig' sådan op til en bygning, hvor der var kostald, at en kunde gå fra den og lige ind i kirken. Da den mur senere er bleven reven ned,...
Ravnene vil i begyndelsen ikke kjendes vod deres unger, fordi do er hvide. 147:1 og 1474. S. Ditlevsen.
da.etk.JAT_01_0_01474
En aften ved vintertid vandrede en mand fra Norby i Løjt til Løgum, og der var sne på og hard vinter. Lav han kom o]) på Strygthjcerge, da kommer der en ulv og begynder at tude, og den kom ham stadig nærmere. Han var ikke glad ved den, men til alt hold havde han et fyrtøj vod sig og gav sig så til at slå ild, og dermed skrækkede han Den . J. Markorsen, Gj.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Han antager, at Når man af samtlige kjærner i et æble udsøger den største, og pa passende made lægger den i jorden, sa vil der opvokse et træ, som uden forædling vod podning vil bære gode frugter. Man savner ikke eks. herpå. Filippasæblet tin Hundstrup på Fyén er i firserne fremkommen på denne måde. P. Jessen.
De skulde skifte vide hver ugedag og have det ordnet om deres markfred, men der var aldrig en uge, uden at de skjændtes. Markmanden kom og mældte det til oldermanden, hvem der ikke havde holdt markfred, og han skulde sa skjære skurer, det var det, de skjændtes om. Kalvene havde deres indhegning til at gå i der er noget endnu sønden for vor gård, de...
En Vinternat kom der til Egerisgård i NørreVium en ridende Kræmmer og bad om Nattely til sig og sin Hest. Det blev ham også beredvillig tilbudt. Han forte nu mange Penge med sig, og det må Folkene have mttrket. Da han skulde til Sengs, blev han vist ind i et I rja stekammer vod Siden af Storstuen. Midt om Natten stod Mand og Kone op og dræbte Kræmmeren...
Nede i Risby i Bårse Sogn havde de en Gang en Kirke, for da var Risby et Sogn for sig i Hammer Herred. Kirken er for længst borte, men på Stedet ligger der endnu en hel Del Kampesten, store Munkesten og Kalkbrokker, så man kan nok se, hvor den har ligget. Da en ny Landevej skulde anlægges, kom den til at gå tværs over Kirkegården, det kunde skjonnes af,...
