Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en bondegård på Sletten sad en søndag formiddag busmoderen og karlen Peder ene hjemme. Karlen havde et dårligt ben, og alle de andre var i kirke. Så siger konen til Peder: Du vaj, jæ boller så mø a å fomåne, Pajr. Peder: Ja vaj. de ska du geer nmv. Konen: Allefost ska du howse på ham, dæ hå skavt dæj, du vaj nåk, vem de er: vaj du'dde? Peder:...
Peder Jørgennsenn, Abøy, fougd på Sparrisbolm. Mig eyer denne Boeg med Rette, ocb ingen Thor med mig om hinde Thrette, mens huemb den får mig wuidend fra stiel, hannom skall bus pugenn slå Ihielt, Gud beuare alle sine, så få jeg fred med alle mine. Peder Jørgenssøn, Egenn Iland. I et eksemplar af P. Palladius bog om ægteskab af 1656 på kgl. bibliothek,...
Jeg kom en dag til at tale med en gammel kone i Visby, der i sin tid har været noget tumpet, og hun sagde til mig: Ak næj, lelle baen, vi hår engen ting få vå bekomringer, Våhæær jælpér vos jo ålldtiens. Vinner vi no tænker o de gang æ sat no hæær mæ ålld di manne bøen å fåståj it, vodan æ skuld fo dæm dræjen. Mæn så jålp han vos, ja tænk dæ, lelle...
Kom til land, bitte mand, vi ska ha vos en vals, se nu her, se nu der, smukke piger og enhver, som hoppe og dandse og springe på fod med en norsk og en skotsk, uden fiolen den går. Kommer hid, kommer hid. som i favn har jeg dig, tro du mig, jeg ta'r dig til min barm uden svig. Ty. A. C. Poulsen.
Min far' han ga mæ femten får, og det var sort' og hvide, og lever vi til et andet år, så får vi hundred og fire. Falleri fallera fallerallala. vor' piger er let', og vor' kal1 er trætt', Fallala fallera fallalala fallera falleralala. Og Gud velsign vor olderao'r, den yndige rosenblomm', a tænt, huu var i himmerig, da gik hun norden om. Og vi går ej fra...
Vo nææ æ suel ge næn i en sæk, stæ en åp i en bæk. Bramming efterskole. Jørgen Detlefsen, Tombølgård, Als.
da.etk.JAT_01_0_01656
Påskeliljer skal igjømmel vo Dortes nat (6. febr.h vinner de endda skal igjømmel en jærnhat. N. A. Jensen.
Vor broget ku kom bromlend te by. æ hjoor han lejrer i eng å saucer i ly, vi lovted ham op mæ pivver a tromm, å kom vostebro i \vo hjores lomm. Rands, Gàrslev sogn. Jørgen Hansen.
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: Se her, Corydon, De kjender den...
De rejner, å de suser, de sier sa grat i sky, Gu nåå vi arme jøwre, vi har så landt te by! vo skræjer han serrer sa gat i ly, gid skam sku tæjj ham å sæt ham urren æ boj. Æ buu i æ klåww. æ pigger i æ ståww, æ drenger i æ boosgrof, der ka di læg dem å såww. Fol, Sønderjyll. P, II. Lind.
En Nat kom der nogen og bankede på Præstegårdens Dør i Døstrup. Præsten stod op og spurgte, hvem det var, og der blev så svaret udenfra: »Vi er vos tre, vi er vos tre, vi er vos tre!« »Å I er tre Døwwel,« sagde Præsten, og så gik han ind igjen. Døstrup S., Tønder Nørre A. Pastor H. Koch, Ubberup.
da.etk.DSnr_06_0_00140
Der skal flere Gange og af mange Mennesker være set en menneskelig Skikkelse passere fra Klosteret og over til Kappel, som en (lang skal have varet et Kapel, og der har også været en Løngang fra Vestervig Kirke til Kappel. Alle dem, der mødte den Skikkelse, de blev syge og var syge i 3 Dage. Det var en Gjenganger, og ingen vovede at gå den Vej om...
Niere po Kowster, dær vo Ånds Nekolajsen hå bowet, dæær hå i gamle Dawwe væt Nesser, å Ånds Nekolajsen hade dom åsse i sen Ti. Han vå gowe Vænner mæ dom, mæn somme Tier, nå han fæk ed i Sende, så lukte han dom leegåt enj i e Skaw all samen, å nåen seer, dæ vå tre. Så vå han inj Gang blewe Yvænner mæ inj aen Manj, HænningGael, het han, å de Tenawn hade...
Da Jens Pedersen havde fået Henrik Smidt og Sehrian af provsten, begyndte han at hjælpe folk. Fortællerens moder, som boede på Time mark, kunde en sommer i hans ungdom ikke få smør af fløden, hvor meget hun så kjærnede. Der gik da bud efter Jens Pederseu. Han kom og bød dem fyre godt i kakkelovnen, lod dem tage deres plovjærn af og gjøre dem rene,...
Moder fortæller, at da hun var hjemme som barn, kom en yngre broder en dag lobende ind til hende med en kjæp med mange skurer og snirkler i og sagde: »Moe, sikken en lække kjæp, æ hå funnen.« Moderen sagde: »Dreng, vo hæ do funnen dæn, dæn æ jo smidt få nowwe.« »Dæn hæ æ funnen å e gae, moe«, svarede barnet. Kort tid efter blev drengen helt fuld i...
Der var en kone i Skjødstrup, hun hed Puust-Maren og kunde hekse og gjøre så mange kunster. Manden ved Vosnæsgård havde spurgt det, og en dag hun kommer ned til ham og stod og snakkede med ham, siger han: "Hør, Maren, er det også sandt, at du kan så mange kunster og kan hekse?" Ja, det var. "Dersommetid du nu kan få alle mine plove til at stå, så vil jeg...
Der var rovere nede på pynten ude ved havet i Vosnæsgårds mark, for der gik vejen forhen om efter Gammel-Løgteu. De havde deres kule ind i bakken, og der var en svær egedør foT. Der var en stor hvidtjørnæg den skyggede over døren. BitteNiels på Vosnæsgård gik der nede og fik øje på noget træ, og da han så det nøjere efter, faudt han døren. Den sidder der...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
Nede i Hestehaven omkring tomten af det gamle Vosborg ser man kommen, purløg og nelliker stå på engbakkerne. Det skete en gang, at manden på gården blev uenig med gartneren, og denne lovede da at så tre slags sæd, som aldrig skulde gå ud, og derfor ser man dem den dag i dag. p. k. m.
I Durup sogn i Salling er passeret en underlig ting. En nat for en 100 år siden var der kommet en ny gravsten på kirkegården, hvorpå der lå en bog, og deri stod blot de ord: Hvo, som vil vælte denne sten omkring, han skal få at se en underlig ting. Ved kirkegårdsstenten stod bunden en opsadlet hest, som der aldrig kom nogen ejer til, og det syntes, som...