Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
24 datasets found
Danish Keywords: vinteraften
Mathias Kristensen i Dcder fortæller, at da han tjente i Tørnskov i Nørre-Logum sgn, da forslog de vinteraftenerne med sang og fortællen. En anden karl, der hed Xiels Top, han var så god til at fortælle krønniker, og Mathias var god til at synge. Manden opfordrede os til at tage fat, idet han sagde: “Skal vi have sangen føret eller prædiken først?” — “Æ...
da.etk.JAT_06_0_01123
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
da.etk.JAT_02_0_00163
Min bedstemoder, Maren Nielsdatter, tjente i Balle ved Odder. En dag, de havde vasket, fik hun lov til at gå hjem om aftenen. Det var en vinteraften, og der var et tykt lag sne på. Som hun så går på vejen efter Hvilsted, kommer der en ulv frem og holder sig i en afstand af et par hundrede alen. Endelig satte den sig på enden og tudede. Da der ingen huse...
da.etk.JAT_01_0_01321
Til en gård i Kragelund kom for mange år siden en vinteraften i en stærk snestorm en kjæltringfamilie, bestående af mand, kone og tre børn, hvilke manden og konen bar på ryggen i noget sengeklæder. Da de kom ind i gården, bad de om tilladelse til at blive der natten over. Manden, der hed Jens Kristensen, gav dem lov til det, ug kjæltringerne bredte da de...
En Frue på Katholm var så ond, og Folkene i Egnen kunde da ikke lide hende. En Vinteraften sendte hun en af Pigerne ned i Kjælderen at tappe øl. Hun kom farende tilbage og sagde, at der lå en stor Hund nede på Tønden. Så sender hun en anden én derned, og hun kommer også farende og fortæller det samme. Fruen blev nu gal og sagde, nu kunde de sætte dem i...
da.etk.DSnr_06_0_00209
En Mand i Velling ved Ringkjøbing kom en Vinteraften og vilde gå til sit Hjem. Der var Sne på Jorden, og han blev da vild. Så kom han til en Gård, som han ikke kjendte, og han gik da flere Gange rundt om den for at blive klog på, hvad det var for en Gård, da han jo mente at skulle kjende alle de Gårde der omkring, men han kjendte den nu ikke, og så gik...
da.etk.DSnr_02_J_00143
En Student og hans Fader kom kj ørende en Vinteraften i klart Vejr ind til Viby ved Kjærteminde. Med ét så' de et Lam komme lige imod Hestene midt på Vejen; det kom inde fra Byen. Så veg det til Side for dem, og efter at de var komne forbi, gik det atter ind på Midtvejen. De blev enige om, at det måtte være Kirkelammet, og strags efter blev der Dødsfald...
I kj ender jo nok allesammen den første Gård, vi kommer til på Ty holm, når vi er kommen over æ Vejlebro, I véd nok, den Gård, Vasen går igjennem. Der boede en Gang en Mand, der havde en Broder ovre i Sinnerup. Han lå syg og havde været syg længe, og han blev jo længere jo ringere. Så vilde hans Broder fra Ty holm over at se til ham, og han tog så en...
da.etk.DSnr_01_0_00931
En Pige i Egebjærg skulde have Bryllup, og da Brudekaren så var på Vej til Hvidbjærg Kirke og kjørte forbi en Kjæmpehøj, blev Bruden reven ud af Vognen og forsvandt sporløst. Men så en Sommerdag, da Folkene i Gården sov til Middag, kom den forsvundne Pige ind til Moderen og fortalte, at hun nu boede i Højen og ikke vilde forlade den, da hun havde det...
da.etk.DSnr_01_0_00789
Det var en vinteraften man i et bus længe havde siddet og drevet tiden bort med at spille kort, og i det mindste nogle af kortspillets følgesvende, banden, drikken og uenighed, var til stede, og på en frygtelig måde. Omsider holdt det dog op, Gjæsterne fjernede sig og gik enhver til sit, kortene blev lagt på hylden, og manden i huset gik fil sengs. Da...
da.etk.DS_06_0_00463
På Pin hede, Stenildmosegård mark lige sonden for Vesterbølle, var der noget, der snakkede og græd og sang, og det var da en jammerlig tone at høre. A har hørt det en enlig gang en vinteraften. Det kunde høres langt omkring, også til Rævhale (a: Bredhale) de kunde rigtig nok høre det, ja, de kunde endda. Min broder sagde, han hørte det flere gange....
da.etk.DS_05_0_01961
På vejen fra Sigsgård til Nørre-Kongerslev går der også spøgelser. Flere folk kan fortælle om en pige, klædt i hvidt, der i almindelighed sidder på vejkanten. En vinteraften gik nogle tjenestefolk fra Nørre-Kongerslev for at besøge bekjendte i Sigsgård, det var en karl og to piger. Omtrent midt vejs fik karlen øje på den hvide pige, hun sad i sneen ved...
Vest for Vrads ved vejen til Bredlund er en lang dal, kaldet Tingdalen, der har sit navn af, at her i gammel tid har stået et tinghus (!) Noget sydligere derfor ved gården Torup ligger Galgehøjen. De gamle fortæller, at i deres ungdom var der flere stykker træ af galgen endnu på højen, som ingen havde turdet tage af frygt for de hængtes ånder, som...
da.etk.DS_05_0_00550
I et hus på Endelave var sønnen en vinteraften gået udenfor, og da han kom ind igjen, siger han til sin bedstemoder, der sad i stuen: "Det er da underligt, at vor nabos ko går uden for i aften." - "Ja, det er vist ikke rigtigt," siger bedstemoderen, "tag tællekniven der og stik den op over døren." Sønnen gjorde, som bedstemoderen sagde, og kort efter...
En vinteraften, da Rasmus Christensen gik hjem, så han i frastand en rødmalet harve, der stod på vejen op til gjærdet. Han tænkte, at det var da underligt, at den harve stod der; for den var der ikke, da han gik ud. Da han kom hen til den, gav det et skryd i den, som når tiere skippund jærn ramler sammen. Han så ikke mere til det, da han blot skyndte sig...
Der var en mand i et sted på Mors, hvor der var temmelig langt mellem våningshus og lade. Så var han gået ud en vinteraften og vilde give sine heste et aftenfoder; han havde haft sin røgteløb med ind for at gjøre den lidt i stand og gik nu med den under armen. Det var stærkt snefog, og han gik fejl og blev gående med løben under armen, indtil han...
da.etk.DS_04_0_01229
Sådan var det en vinteraften 1846, jeg gik fra Tyrrestrup til Ås. Som jeg lige kommer på banken oven for byen, hører jeg en lyd som af musik, eller som det kunde være jærnstænger, der slog mod hinanden. Det var månelyst, så jeg kunde se ud ad vejen, at der ingen kom kjørende. Som jeg når byen, tykte jeg, lyden kom fra en dam ved byen. Da isen kunde bære,...
da.etk.DS_02_J_00367
En vinteraften færdedes en mand på vejen mellem Tårs og Vrejlev kirker. Som han nu allerbedst går, får han oje på en vogn, der kjørte foran ham. «Det er bedre at kjore end gå,» tænkte manden, hvorfor han skyndte sig at indhente vognen. Han kom nu snart så nær, at han kunde se, der var to personer på vognen, og fire gik ved siden af. Men nu blev han...
Hans Fuglebæk i Havhjkke fulgtes en gang som dreng med sin fader, der boede i Kjeldenices, StokkemarJce sogn. Det var en vinteraften og snevejr. Da ser de en ligskare — fire går forau og bærer liget, og bag efter følger en hel skare — og i det samme blæser faderens hat af. «Jeg kan hente den,» siger drengen. <Nej, lad den ligge og lad os gå,» svarer...
For mange år siden gik en vinteraften to mænd hen ad en vej i Vrigsted. Det var let frost. Da hører de et vogntog komme fra et nabosogn, og som det kom nærmere, så de på den forreste vogn en ligkiste, men de kjeudte hverken hestene eller folkene, og det hele syntes dem ikke at være naturligt. Ligskaren kjorte igjennem sognet, bort fra kirken. Efter at...
35