Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg havde været nede i Bahkebølle fredskov at vage over en syg mand, og det var meget mørkt, da jeg gik hjem, jeg kunde ikke se en hånd for mig. Der var et sving på vejen oppe på gaden, og et gammelt stengjærde ved siden af. Der ser jeg en sort skygge lige for mig. Jeg bukker mig ned, og da ser den endnu større ud. Så stikker jeg efter den med min kjæp...
Går man vild på en vandring, skal man vende sit forklæde - manden sin trøje og dreje sig tre gange avet om, så linder man sig straks til rette. Fro Høeg-Høver.
da.etk.JAT_03_0_00327
Når man passerer stien, som fører fra Uglerup til Kidserup på Tusse Noer, kommer man over et indhegnet stykke jord, som kaldes Dalmose; der skal ikke være godt at komme over ved nattetid. Der fortælles, at man, hvis det var en mand, blev ganske vildfarende og fortumlet i hovedet, og hvis det var en kvinde, blev det for hende, som om hun gik og vadede i...
Kjører man om Natten og bliver vildfarende, skal man kige gjennem Halskoblerne på Hesten, så ser man strags, hvor man er. Munke-Bjærgby S., Alsted H. Anton Nielsen.
da.etk.DSnr_05_0_00180
Landsbyen Sengeløse ligger tæt ved Tåstrup Station, og syd for den By går en Sti mellem et Par Bøndermarker. Hvem, der færdes på den Sti fra Kl. 9 om Aftenen til Midnat, vil altid blive vildfarende. En Hønsekræmmer var en Dag ude på Handelen og kom noget sent på Hjemvejen. Derfor vilde han skyde Gjenvej ad Stien, da han så kunde spare den halve Vej. Da...
For et hundrede År siden omtrent gik en Mand fra StoreLindet i Birket Sogn en Dag fra sit Hjem og blev så vildfarende og vankede vidt omkring. Han kom blandt andet også til Øster-Nordlunde i Halsted Sogn. Der var han inde flere Steder og spurgte sig for om Vejen. Når de så havde vist ham Vej, sagde han altid, at nu kunde han godt finde hjem, men det var...
En Mand fra Fensmark gik en Aften ude på Marken og blev da vildfarende. Så kom der en Lygtemand, og til ham sagde han: »Følg mig hjem, så skal du få min ene Vante.« Men da han kom hjem til Porten, vilde han ikke give Lygtemanden Vanten, og så blev han atter vildfarende og måtte gå ude på Marken hele Natten. Testrup Højskole.
da.etk.DSnr_02_J_00021
Vor Nabokone der hjemme i Bakkebølle, hun hed Maren Olesen, var en Aften borte fra Hjemmet, og da hun så gik hjem ad, så' hun en Lygtemand og blev vildfarende. Hun kom ind på en Mark, som hun ellers kjendte godt, og der satte hun sig ned og turde ikke gå længere. Efter at hun havde siddet noget, kom hun i Tanker om, at det kunde hjælpe at vende...
Mens vi gik til Konfirmation, lærte en Dreng fra Fattighuset, at vi skulde krænge Vanterne, når vi så' Lygtemanden, for ikke at blive vildfarende. Det kunde være godt nok at vide, for vi skulde færdes hjem ad om Aftenen, da vi kom sent ud fra Præsten, og vi kom også sent ind. Kristen stut). Birket
da.etk.DSnr_02_J_00008
Almindelig fik Lygtemænd Skyld for at ville forvilde Folk. En vildfarende Mand skulde vende sin Frakke og en Kvinde sit Forklæde, så vidste de strags, hvor de var. J. Olsen, .Maribo.
da.etk.DSnr_02_J_00006
En præst i Gcrslev (Phister) var så nærig, at han om natten flyttede skjelpælene ind pá sine naboers grund. Derfor må han gå ved de skjel, han har flyttet, og ingen mennesker kan færdes på de steder om natten uden at blive vildfarende. Mange år efter at han var død, kom han en nat og bankede på hos en mand, der hed Jens Larsen, som havde tjent præsten og...
da.etk.DS_05_0_01520
I begyndelsen af dette århundrede, da jorderne blev udskiftede, kom der til Stistrup i Fovlum en avtoriseret landmåler, som kaldtes Holm (Skov, Foss?), og han begik bedrageri ved udskiftningen. En mand og hans to sønner var blevne uenige med deres nabo om retningen af skjellet. Det var i Stistrup udmarK. Manden og sønnerne var med der ude og gjorde sig...
Den gamle Morten i Vejlø, som nu er død, gik en gang ud med mad til sine folk, der skar torv i skoven, men da han kom i den tykning, der kaldes Tåget, blev han helt vildfarende, og skjøndt han tydelig kunde høre folkene tale og arbejde i tørven, var det ham dog umuligt at finde dem længere, men måtte gå i tykningen adskillige timer, før han fandt dem....
da.etk.DS_05_0_00329
I den vestre side af Kirkeskoven, Bjerre sogn, er der en krog med gamle egetræer og ellekrat og anden underskov. Denne krog kaldes Djævclskrogen, og her er meget mørkt og skummelt, og i min barndom turde mange ikke vove sig herind, da de let blev vildfarende og forplumrede i hovedet. lærer hansen.
På Ormitslev mark har der forhen stået en lille knold i nærheden af studevejen (vejen til stude), som aldrig noget menneske kunde gå forbi om natten uden at blive vildfarende. En dreng gik en nat et ærende, men kom tre gange i rad til den lille knold. En mand har sagt, at han ikke vidste alle de gange, han var bleven vild der. For en snes år siden blev...
da.etk.DS_05_0_00312
Nordvest for Vestergård i Vile er en dal, som hedder Påjjdal. Her går en hovedløs tyr, og den, der kommer i nærheden af den, bliver vildfarende og kan hverken komme frem eller tilbage. kristen strandgård, vile.
da.etk.DS_05_0_00221
Ud for Nygårdene forer landevejen over Sandbakken, som imidlertid nu næsteu helt er afgravet. Ved denne lejlighed blev der fuudet et kvindeligt skelet. Dette satte man i forbindelse med, at en tilrejseude kvinde i begyndelsen af århundredet var forsvunden der på egnen. Hun var kommen dertil for at påse sin ret i anledning af, at et skib, der tilhørte en...
I Ramløse er i sin tid en biskop bleven overfalden i sin gård af en biskop fra Sverig, som, da gården var omgivet af en mur, lod hente brandstigen i kirken og trængte ved hjælp af denne ind i bispegården. Den bestormede så sig nødt til at flygte, lod karlen spænde for vognen og flygtede i denne, medførende sit bedste gods. Men lidt udenfor Ramløse blev...
Det store stenrør, som ligger sammenkast nordvest hos Jættenryd i deres vang, siges, at en jætte skulle have boet der i Jættenryd, og det på en såre kort tid samlet og sammenkast, og mener de gamle, at Jættenryd skulle have sit navn af jætter. Til vidnesbyrd, at en jætte eller kjæmpe skulle det samlet, siges det at skulle boet tvende i forn. Jættenryd i...
Bjerre skal egentlig hedde Bjærget, fordi den ligger på en stor banke, der lober fra byen mod syd og ender sig i udkanten af bylodderne i en brink eller hoj skrænt. Denne banke kaldes hndebjærg, og ved enden af den skal det ikke være ganske rigtig. Der er troldtoj i den og på den anden side er en torvemose, hvor lygtemanden tit har hoppet og gjort folk...
