Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Folk lavede rugmelsgrød, når de fik fra molle. De brugte en purre af træ til at røre i dem med og en sped til at ose dem op med. Den var jo bred på enden. Så fik de lidt tyndt øl at due groden i. Niels Hansen Li, Drostnip.
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
Je ka nok bolle belansen. sae Krik Hansen, -le hår en god hytte, sae Per Jytte (Jyde). Je hår en god karbost, se'r Per Post. Je hår en god prejn, se'r Per Bejn. Du må døv sommetider lunne, se'r hans konne. Je har i god sa'k, se'r Jonen Flembæk. Den er duv i stykker, se'r Jørren Bykker, Je har en god krnne. se'r Las Lune. Je slar alting godt te, se'r...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
A har gået ude i heden med fårene og fået en udhulet skalk med mig, med et stykke brød lagt ovenpå, og i hulingen var der noget fedt. Vi fik næsten aldrig smør, det var blot til fremmede folk. Vi avlede meget mere byg end rug. Yor gård var på 9 tdr. hartkorn og en villele gård, men vi kunde ikke avle så meget rug, at vi kunde hjælpe os med det. De kunde...
I én af gårdene i Vedsted spiste de kartofler 21 gange om ugen. De brugte at blande vikker i rugbrød og kartofler i sigtebrød. I en gård i Fristrup kogte de grød om mandagen. Når grødgryden så stod og slodrede, inden grynene havde videt dem ud, skummede de det øverste af, og det fik folkene den dag. Resten blev så til grød, og der var så stor en portion,...
Hjemme spiste vi meget ærtemelspandekager. Ærterne blev sigtede, og pandekagerne var så gule og så pæne, men de var rigtig nok trøge at få ned. Vi brugte at blande enten halvt vikker eller halvt ærter i brødet. Så hk vi også rugmelsgrnd kogt i vand, og melet var, ligesom det kom fra mellen. Når min moder gav mig dem, inden a gik til skole, og a lod mig...
De brugte ærter og byg og vikker til brød. Havde de 2 skjæpper rug til en bagning, var det stort. Vi fik ollebrød om morgenen, men øllet havde stjålet sig både fra humle og malt. Ja, det var så mænd knap. En mand, der havde 4 køer, var en stabileret mand. Niels Frandsen, Vore.
Brødet var så sort som beg, og det blev sa skrækkelig tort. Det var lavet af ene blandingsgods: Hejre, skråd, klit, ærter, vikker, havre og byg. Lars Kristian Madsen, Bonneliden.
De brugte ærter og vikker til brød og med kun et bitte korn rug i. Så fik vi øllebrøddavre, men af det brød blev davren lige så gul som en citron. Længere hen i tiden blev vi villere og lod så to skjæpper rug og to skjæpper byg sammenmale. Så temsede vi såderne fra. De kogte kal til flere dage og havde dem så stående ude i kammeret i sorte lergryder og...
Der var ingen rugsæd her omkring. Vi fik en vag kost, og brødet var halvt vikker og rug. En husmand kunde hente 2 læs sild om året og bruge. Vi havde en hjæld og strentede den med simer, og der hængte vi dem på. Det var nu forårssilden. Hostsilden var den fedeste, og den saltede vi. Kristen Lorentsen, Vedsted.
Regelen var her, at når vi skulde have til mølle til brød, så skulde vi have 1 skp. vikker til hver 3 skp. rug. De brugte her meget Sønderherreds rug, for deres eget var så fuldt af ukrudt. Så kjørte de ud i Sønderherred efter sæderug om efteråret. Hver gang vi bagte, fik vi rugmelsgrød, og melet var rørt ud i vand. Vi fik også melgrød af bygmel og vand,...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der var et doggerhoved på avlsvæsenet. Han havde været kongens staldmester og hed Rosenkrands. Han vidste nok at', at der var noget, de kaldte havre, og da han en dag red med skytten gjennem noget hør, sagde han: "Det er vel havre?" Nej, det var hør. Da de strags efter kom gjennem et fald vikker, sagde han: "Så...
